Duften er fuldstændig fantastisk, og smagen sad lige i skabet..
Min nye Rømertopf skulle i dag stå sin prøve, og jeg startede med at fylde den med lækre grøntsager : gulerødder, kartofler, pastinak, selleri, champignon, løg og hvidløg...Tilsatte godt med salt, peber og timian..
Oveni lagde jeg en ridset, godt brunet cuvette steg og tilsatte det hele ½ liter fond... På med låget og så ind i den kolde ovn ved 200 grader i 3 timer...
Resultatet da låget blev løftet af så sådan her ud, lækkert, velduftende og smør mørt...Grøntsagerne var fine og lige til at gå til (ikke ud kogte, som jeg havde frygtet). Sovsen lavede jeg ved at si skyen fra og tilsætte lidt sovsejævner..... MUMS hvor var det bare lækkert, jeg glæder mig allerede til mit næste forsøg med min Rømertopf....

