torsdag den 17. juni 2010

Dagen før dagen...

I morgen aften skal vi have vores nærmeste venner på besøg, vi skal grille og hygge og selvfølgelig skal der også en kage til, lidt anderledes end de plejer-men hvem siger også det skal være det samme hver gang.....
Så forberedelserne er godt i gang, med alle de gøremål der er til morgendagens grill aften, men et smut på golfbanen blev det også lige til her til aften, og et let og lækkert stjerneskud i restauranten, så slap vi også for at lave mad i aften ;-)
Solen har skinnet hele dagen, det har været dejligt, og jeg HÅBER selvfølgelig at det også bliver strålende solskin hele dagen/aftenen i morgen. Det skal det sgu..........

En lille historie..

For ca. 1 år siden havde jeg besøg af to kage "nørder" lige som mig selv, og de havde denne søde blomst med til mig. Der var faktisk 2, men kun den ene har overlevet i min stue hele vinteren. Nu står den atter ude i haven og pryder med dens smukke lyserøde blomster.... Det er altid så hyggeligt at have blomster i haven som har en historie at fortælle hver gang man kikker på dem. Tak til Pernille og Vibeke for denne lille historie og mindet om en hyggelig Kage nørde dag i min have :-)