onsdag den 10. august 2011

Pirogger a'la Irene

Nu skulle det være, jeg har jo for noget tid siden købt sådan nogle forme til at lave pirogger eller pasta i, og de har længe nok stået i mit skab....Så nu skulle de afprøves..
Dejen var en simpel dej, bestående af lidt gær, vand,salt, durummel og hvedemel, æltet sammen og sat til hævning i mens fyldet blev til.
Fyldet bestod af:
1 stort løg hakket fint.
2 fed hvidløg hakket fint.
½ ds. Forkogte kikærter.
300 g. hakket oksekød
2 gulerødder i fine små tern.
1 ds flåede og hakkede tomater.
Og så en masse krydderier, spidskommen, koriander, garam marsala, salt og peber.

Løg og hvidløg svitses på panden og tilsættes så kikærterne og svitses med...
Hældes over i en skål hvor de stødes ganske let med en morter.
Kødet brunes og tilsættes gulerødder og tomat og koges ind sammen med krydderier.
Tilsæt så løg/kikærte mosen og giv det et par minutter mere..

I mens rulles dejen ud og stikkes runde ud.
lægges i formen, som vist på billedet.
Pensel kanten med æg og klap den sammen og over på en bageplade med bagepapir, fortsæt sådan.
Lad dem efterhæve i mens ovnen bliver varm.
Pensles med æg og bag ca 15-20 minutter ved 200 grader.
Inden pensling...
Spis dem sammen med en god salat og evt. en god feta ost...Har i prøvet denne her, den er helt vild god..... Velbekom...

At dele en pose med musene.....

Mange af os kender det at have problemer med mus indendørs, som feks. på loftet... Indtil for nylig brugte vi rosiner i vores musefælder, og det har såmænd også virket efter fårmålet...
Men så fortalte min Far mig om tricket med at bruge lakridskonfekt i stedet, det skulle være langt mere effektivt end rosiner, så nu har vi været ude at købe en pose slik som er blevet delt, delt med musene ;-)

Kornet er høstet.....

På markerne ser det sådan her ud i øjeblikket, og godt for det....For så kan jeg på sådan en halv kold august dag blive indendørs og bage noget dejligt brød af en masse forskelligt korn.....
Jeg hygger mig, nyder at ha' ferie, at kunne nusse rundt i mit eget tempo og gøre lige det jeg har lyst til, når jeg vil og når jeg gider....... For hvor tit kan man lige det i sin travle hverdag?