søndag den 7. december 2008

Guld på sky.....


I østen stiger solen op, den spreder guld på sky......Ja sådan så det ud i min have her til morgen, så smukt at jeg måtte forevige dette øjeblik.
Søndag morgen....Gab hvor er jeg stadigvæk træt, min ryg driller, så det bliver ikke til meget søvn om natten. Spiste morgenmad med sønnen kl 8, der var han lige kommet ind af døren fra byen, hvis det var mig ville jeg være ødelagt i en hel uge efter :-)
Så gik han i seng og jeg gik igang med at bage boller.
Jeg har også åbnet min 2. advents gave som min kære venninde har lavet til mig, jeg fik et super smukt tørklæde lige i mine farver, hvor er det smukt :-))
Dagen idag står på alverdens praktiske gøremål, igår var jeg nemlig på julemarkedet hele dagen, hyggede mig og samlede inspiration til julen. Julestemningen er næsten i top, så det er jo helt fantastisk. Jeg har faktisk styr på det meste ind til videre, så jul, kom bare and ;-))