Der har været lidt stille her på bloggen de sidste par dage, hverdagen er atter igang og dermed travlhed og træthed.... Men året er startet godt, så lad os håbe det vil fortsætte sådan....
Jeg har ellers været oppe i nærheden af det røde felt i dag, for det er nærmest en umulighed at få en tid hos hudlægen her i vores by.
Jeg fik jo den 1. November 2012 fjernet en plet på venstre underarm som viste sig at være hudkræft, det har jeg prøvet en gang før for nogle år siden, så det tog jeg egentlig stille og roligt...Men nu er det så sådan at den jeg fik fjernet for 2 måneder siden stadig ikke er groet rigtig sammen og ser meget mystisk ud og endnu en plet er dukket op på højre overarm, derfor er det, at jeg meget gerne ville ha undersøgt det, bare sådan for en sikkerheds skyld... MEN NEJ, jeg talte med Sekretæren, og hun sagde at jeg kunne få en tid om 3 måneder, da de ingen akut tider havde pga. renovering i klinikken og at hudlægen derfor ikke var meget tilstede i den periode.........
Jeg tænker, hvad sker der lige her, er en renovering vigtigere end mennesker og deres liv?????
Vi bor i et velfærds samfund, men hvor er det lige henne i denne her situation..... Hun var hverken til at hugge eller stikke i, selvom jeg virkelig talte pænt og beherskede min vrede.....(ved jo godt det ikke er hendes skyld)
Jeg er heldigvis så "HELDIG" at jeg tilfældigvis har en aftale midt i februar måned, så jeg kan nøjes med at vente i 1½ måned på at blive tilset af en hudlæge, og dermed kun skal spekulere over det i 1½ måned mere, det var jo så mit held, eller hvad???????.........
Det er sgu ikke godt nok.................