lørdag den 18. september 2010

Spontant besøg...

Efter en meget vindblæst golf tur, satte vi næsen hjemad..
Og så var det at endnu en af mine søde veninder meldte sin ankomst, sådan indenfor ½ time...Super hyggeligt, jeg elsker når folk bare kommer forbi..
Så vi har spist, hygget og snakket en hel masse....og ikke mindst, er vi blevet enige om at starte på fælles  kur på tirsdag....Nu skal det være....
Det har været en dejlig lørdag, men nu er jeg godt træt, og vil finde min dyne..
God nat og sov godt :-)

Tiramisu

Tiramisu...Opskriften finder du her

Tomatsalat fra Iran

Tomatsalat fra Iran, til fisk og ris.

½ agurk i små tern
5 tomater i små tern
1 lille løg i meget små tern
Saften af 1 citron
godt med fint salt.
Det hele blandes sammen og serveres sammen med fisk og ris.

Tomatsuppe

Tomatsuppe

2 løg i små tern svitses i lidt olie i gryden
4 fed hvidløg hakkes og tilsættes
2 kg gode tomater skæres i tern
frisk timian, rosmarin eller andet tilsættes (gerne i kviste)
1/4 l. vand hældes ved tomaterne + 2 boullion terninger eller i stedet en rigtig god fond.
2-4 stilke bladselleri i skiver
Smages til med salt, peber, tomatpure og sukker.
Det hele koges sammen i ca. 2 timer under låg.
Krydderurterne fiskes op af gryden og det hele stavblendes, jeg valgte bagefter at si suppen, men det er en smagssag.
Tilsidst tilsatte jeg 1 dl fløde og kogte den godt igennem, men det kan sagtens undlades.

Lørdags humør...

Det er blevet lørdag morgen, jeg nyder stilheden og det at jeg har fri endnu 2 dage.
Udenfor er det efterår og mine vindruer vokser som aldrig før, disse her på billedet hænger lige ude foran mit køkkenvindue, og når de er helt modne smager de skønt.
Hvor i mod disse små mørke vindruer fra min have, som ser så fine ud i skålen her, smager forfærdeligt...
Men fint ser det ud på mit sofabord.
Dagen i dag skal gå med indkøb, og så skal der dimses sukker...
Ellers skal jeg bare slappe af og nyde weekenden.