lørdag den 2. juni 2012

Man har et standpunkt, til man tager et nyt......



Og jeg har meget mere på hjertet.......

Et halvt år er snart gået siden jeg sidst skrev her på bloggen.
Meningen dengang var, at det ville blive det sidste indlæg på Mrscakeaholic, men man har et standpunkt, til man tager et nyt......

Jeg har ofte tænkt tanken om at oprette en ny blog, starte forfra og måske skrive på en helt anden måde, men det er aldrig blevet til andet end tanken, for Mrscakeaholic er nu engang mit "hjertebarn", her startede jeg, skrev af lyst om alt mellem himmel og jord, om kager og mad og illustreret det hele med en masse billeder som jeg nød at finde til lejligheden.
Her fik jeg også alle mine  trofaste læsere som fulgte mig i mine projekter, støttede op og altid var her med en sød kommentar.

Derfor har jeg nu besluttet at fortsætte med min blog Mrscakeaholic, ikke helt på samme måde, noget vil helt sikkert være anderledes, men i bund og grund vil jeg skrive videre som før, fordi jeg har lyst til det igen ......

Måske har jeg mistet en masse trofaste læsere undervejs, og det er jeg selvfølgelig rigtig ked af, men på den anden side, startede jeg jo også på bar bund i tidernes morgen, helt og aldeles på grund af at jeg havde lyst til at skrive......

Så med dette indlæg, vil jeg sige velkommen tilbage til mine trofaste læsere og velkommen til nye som vil kikke forbi, i skal være så velkommen :-)