fredag den 31. juli 2009

Der var engang...

Der var engang to piger som mødte hinanden ved en afslutnings fest ude i byen, de snakkede hele natten lang og blev enige om at der var meget mere at snakke om, så de besluttede at mødes igen.
Mødet blev til mange, og da de en dag skulle videre ud i livet spurgte den første pige den anden pige om hun skulle med på Husholdnings skole....Den anden pige nægtede, strittede imod og gjorde alle tænkelige forsøg på at finde på noget mere spændende, men hun blev tilsidst overtalt og de besluttede at rejse langt væk og se noget nyt.
De var nu sammen, i tykt og tyndt i hele 5 måneder...Meget Husholdning blev det ikke til men fester i lange baner, så da dagen kom hvor deres veje skulle skilles blev der grædt snot hele vejen hjem.
Den første pige flyttede hjem, den anden fik sig et lille værelse ude i byen, men som tiden gik og de to altid var sammen, så besluttede de sig for at leje en lejlighed hvor de begge to kunne være, med hver sit værelse og med fælles bad og køkken. De to piger var ikke altid enige om hvem som skulle lave mad og bære skrallespanden ned, men de havde en god tid sammen.
Men som ting nu sker, ændrede de to pigers verdener sig i hver sin retning og de gled stille og roligt fra hinanden.
Den anden pige flyttede til en anden by langt væk, fik kæreste og snart barn, og den anden fortsatte sin uddannelse og kørte videre i den retning.
Der gik år inden de igen fik kontakt, et eneste besøg blev det til, for nu havde den første pige også fået barn, mand osv.
De skiltes og årene gik hvor ingen lod den anden noget høre, men så en dag tænkte den anden pige, "Jeg vil ikke bare glemme min gamle veninde, vi har haft så mange gode timer sammen". Så hun fattede mobilen og sendte en sms ud i verden efter den første pige.
Den første pige blev meget glad, og de aftalte at mødes kort tid efter. Mødet blev lidt kunstigt, men dette viste sig senere at have en forklaring.
Den første pige blev forladt af sin mand, og hendes liv så meget sort ud.
Så den anden pige tog på besøg og de to piger fandt deres gamle venskab frem og fik snakket om alt det som var nu og alt det der var dengang....De besluttede nu at deres venskab ALDRIG ville glide ud i sandet igen, for hvor er det vigtigt at have venner.
I dag er det så lige at den anden pige skal på besøg hos den første pige og være med til at flytte ind i den første piges nye hus som hun skal overtage i morgen. Hun skal starte et nyt kapitel af sit liv, og hun har bedt den anden pige om at være med ved overtagelsen.

De små Pengetræ' er er til hende, de skal symbolisere rigdom i hendes nye hjem og hendes nye liv.

Jeg, som er den anden pige i historien vil ønske for hende at hun vil blive lykkelig i sit nye hus og med sit nye liv, og at hun vil leve sine drømme ud og aldrig glemme sig selv.

Rigtig god weekend til jer alle derude i blogland:-)

torsdag den 30. juli 2009

Prikker..Prikker...Prikker....

Disse skønne mikro muffins forme har jeg været så heldig at få foræret af søde Mette Sofie http://mettesofie.blogspot.com/ , og dem er jeg rigtig glad for...Jeg må snart se at få brugt dem , de skulle jo nødigt gå hen og falme ;-)
Hun har købt dem i sverig, men jeg ved ikke lige hvor, måske kan jeg få hende til at lægge et Link ind på butikken :-) Tusind TAK søde Mette Sofie :-)
Og så til en kæmpe last jeg har fået.....Disse Amaretto syltede kirsebær på glas er bare ikke til at leve uden...Man bliver ganske simpelt afhængig af dem, oven på vanille is...Uhmmmmmmmmm
Hvis i tør, så prøv dem, men nu er i advaret, de smager forbandet godt......
Tilbage til min aften i går, jeg havde jo besluttet at slappe af og tage karbad og læse bog....
Phøøøøøø kan jeg kun sige, jeg lavede "rigtig mad" til sønnen, vaskede gryder, ryddede op og så skulle der også lige støvsuges så jeg.....Og så endte det med at jeg tog en hurtig bruser og så var den aften sgu gået......Jeg endte med at ligge i min seng og læse ½ side, så kunne jeg ikke fremtrylle mere energi, desværre....
Så er det lige man skulle tro at jeg var super frisk da vækkeuret ringede kl. 6, men mine øjne ville ikke op, og det ville resten hellere ikke...Jeg havde nær aldrig kommet ud og op af den seng.... Men op kom jeg, og fik slæbt mig igennem dagens arbejde. Den var med nedture og op ture, men sluttede heldigvis med en optur som lettede gevaldig :-)
Nu har sønnik igen fået "rigtig mad", han er glad og jeg er træt......
Dagen er snart omme, og hvad nåede jeg lige som JEG havde lyst til i dag....Hmmmm ikke noget tror jeg, bortset lige fra at læse lidt blogs og snakke med mine 2 søde veninder i telefon, så blev det vist ikke til ret meget andet.
Kender i også den følelse??????
Om et øjeblik skal jeg sy, nej ikke sy for sjov, men sy af pligt....Der er en weekend taske som skal repareres og en bluse som skal ha en ny lynlås...ikke særlig spændende,vel....
Men i morgen efter arbejde rejser jeg, tager på weekend med toget...men mere om den historie i morgen.
Fortsat en dejlig aften til alle jer derude i blogland :-)

onsdag den 29. juli 2009

Close up...

Dagens billeder er lidt for sjov, jeg har fyraften og bortset fra at jeg har lovet sønnen at lave "rigtig" mad i dag, (winerschnizler med kartofler og sovs og ærter), har jeg fred og ro og ingen planer....
Jeg vil lave mad, tage et dejligt kar bad og så bare falde om i sofaen med min bog. Jeg er stadig ikke kommet længere med "Luftkastellet der blev sprængt", jeg er for anden gang startet fra side 1, men er igen gået i stå ...Ikke forde jeg ikke gider, eller den ikke er spændende...Men simpelthen på grund af tids mangel....
Og helt ærligt, så har jeg haft et par barske dage, med en del dårlige nyheder og generelt ikke tid nok, og en masse andre ting som er kommet først...Og det betyder jo ikke at jeg ikke har nydt de andre ting jeg har lavet, for det har jeg....Men nogle gange må man jo bare prioterer, for alt kan man jo ikke nå.
Sikke en gang volapyk jeg fik lukket ud her, men sagens kerne er vel bare at jeg har for mange bolde i luften og for mange tanker i hovedet, til at kunne finde ro til fordybelse.
Men i aften gør jeg så et nyt forsøg, i fred og ro for jeg er nemlig alene hjemme...Næsten da, sønnen skal jo lige hjem og spise "rigtig mad" *SMIL*
Endnu et sjovt billede:
På billedet her ser jeg en alien pige med leopard bukser og store øjne...Hvad ser i?
Men det er nu bare min orkidee' som står så fint i blomst.
Kan i ha' en dejlig aften derude i blogland....

tirsdag den 28. juli 2009

Lige på falderebet...

Så er det lige ved og næsten, tirsdagen gik alt for hurtigt og det er min sengetid nu, men jeg skal jo lige nå en kort bemærkning på falderebet.
Det har været en begivenhedsrig dag i dag, først en kort arbejdsdag og det var rigtig dejligt, derefter var jeg et smut omkring min frisør, og nu behøver jeg ikke mere at blive deprimeret over mit spejlbillede...Jeg fik det sådan hver gang jeg så mig selv i spejlet og så mit triste, mørke og kedelige hår, at jeg nærmest blev lettere deprimeret...Det trængte til lyse striber, og det har det nu fået....Skønt....
Så gik turen til golfbanen, og vi tog et par runder....
Og så stod den på kartoffel lasagne hos vores søde venner, og en rigtig hyggelig og spontan aften, med en del sjov omkring den meget om diskuterede køkkenmaskine som jeg ønsker mig ;-)????
Og nu er det sengetid...Det har det faktisk været den sidste ½ time, jeg skal jo tidligt op i morgen, en ny dag truer...........
Godnat til alle jer der ude ....................................................

mandag den 27. juli 2009

Der er noget i luften...

Varmt er det på syd sjælland, solen bagte ned på os da vi var på golfbanen, og lummert var det også. Luften var fyldt med små dyr, tordenfluer, flyvemyrer, mariehønes og mange andre...Så da vi kørte hjem, var det lige hjem og i bad, for det kriblede og krablede over alt.
Hjemme i haven, efter mad og bad, svævede denne Guldsmed rundt og rundt, og jeg fik tilsidst et fint billede af "dyret".
Men der var også andre bevingede "dyr" i luften....Overalt....

Og så er der lige alle vores vindruer...De vokser fint, og flot ser det ud når de begynder at hænge ned alle steder.
Og denne flotte plante jeg købte først på sommeren, den vokser og blomstre helt vildt...Den er meget farverig og smuk, men desværre skal den ind og overvintre.

Og nu bare for at træde lidt ekstra i såret.............. Min fuchsia som bare var en pind...Flot, smuk og meget blomstrende står den nu :-))
Batteriet er opladet igen, humøret er højt og nu skal der bare slappes af inde i sofaen, rigtig god aften alle sammen.

Skudt

Ja, så blev ugen skudt i gang, og mandagen er halvt igennem.
Arbejdet skal lige afsluttes for i dag, så regner jeg med en tur ud og skyde nogle bolde, for det trænger jeg til.
Et skud på hvad aftensmaden i aften bliver......Hmmmm.....måske jeg skyder skævt, men jeg vil skyde på noget MEGET nemt .
Min energi kvote er desværre ikke opladet endnu, efter at have brugt alt mit krudt på rengøring i går, men nogle kugler efter fyraften vil nok få skudt gang i batteriet igen ;-)
Nu vil jeg skyde hul på middagspausen, og se hvad resten af dagen vil bringe :-)

søndag den 26. juli 2009

Et velfortjent glas vin...

Efter mange timers arbejde, har jeg fortjent et godt glas rødvin.
Støvsugning = 1 time
Gulv vask i HELE huset= 3 timer
Ordne badeværelser = 1 time
Og tørre støv af= ½ time
+ 4 maskiner tøjvask, hænge ud, tage ind, lægge sammen og lægge på plads.
Og så lige tilberede lidt aftensmad og indtage den.
Punktum...
Så helt ærligt......Jeg har fortjent et godt glas rødvin. SKÅL.......
Det var så den søndag, og i morgen er der arbejde igen, jeg kunne nu ellers godt bruge en weekend nu ;-)
Kan i alle sammen der ude ha en rigtig god mandag og en dejlig arbejdsuge, eller ferie hvis det er det i har:-)

Godmorgen Danmark

Så blev det allerede søndag, puha hvor sådan en weekend dog går alt for stærkt.... I går hang tunge sorte skyer på himmelen hele dagen og grønkoncert blev nærmest oversvømmet, heldigvis var vi ikke taget derud. Derimod sad vi under vores søde venners hyggelige pavillon og nød regnens dråber på pavillionens tag imens vi spiste dejlig mad og hyggede os med et godt glas vin, og i det fjerne hørte vi både Volbeat og TV2 ude fra grønkoncert, så på en måde fik vi det hele bare tør skoet.....
Denne fine forret havde hun lavet til os, og uhmmm... hvor var den lækker, og så fin så den ud.
Hovedretten var grillet culotte og grillede kyllinge spyd med bagte kartofler, hvidløgssmør, creamfraiche, salat og fetaost til...Uhmmm hvor smagte det bare lækkert.
Desserten blev is med amareto syltede kirsebær og knuste makroner og flødeskum på...Uha hvor kan man godt blive afhængig.....
Vi snakkede om de her syltede kirsebær som jeg havde købt i netto, og vi blev enige om at vi ville hurtigst muligt få tømt hylden i netto for de sidste glas..Uhmmmm hvor er de bare fantastiske......Lad os nu se hvem som kommer først ;-)
Men nu kan jeg ikke hoppe over mere, søndagen skal bruges til at gøre hytten ren, og den TRÆNGER så gevaldigt, det har været en lang og hård uge at komme igennem, og rengøringen har været det som har måtte vendte..men nu, JA LIGE NU, SKAL det være.
Rigtig god søndag til alle jer derude som gider læse med :-) TAK FOR DET :-)

lørdag den 25. juli 2009

Grønkoncert i det fjerne...

Det blev grønt, men ikke til grønkoncert i dag, store sorte skyer har hængt over os hele dagen, og et par skybrud er det også blevet til. Men jeg kan høre musik fra grønkoncert i det fjerne, og så enda i tørvejr ;-)
På golfbanen i formiddag var vi tilgændgæld meget heldige, det holdt tørt og torden frit.... Vi havde træner på, sådan lige for at se om det vi havde gået og gjort i lang tid var helt forkert, det var det heldigvis ikke. Så det gik rigtig godt og vi fik en masse små trix og tips til videre spil :-)
Det var så lige den lørdag formiddag......Vupti....og så lige forbi Bilka og Netto, og så var det halve af den lørdag pist væk....Har intet fornuftigt foretaget mig i dag...OVERHELEHOVEDET INTET....Men jeg må jo bide i det sure æble i morgen og ordne hele hytten, for den træææææææænger.
MEN...MEN.... MEN....I aften skal der hygges...Vi skal hos vores dejlige venner og spise, det var nu faktisk deres tur til at komme hos os, men det må vi jo snart få gjort noget ved.
Jeg glæder mig rigtig meget....Og så skal der laves IS-Dessert, med syltede amareto kirsebær og makroner...uhmmmmmmmmmmmm...

fredag den 24. juli 2009

Muffins a'la MissMuffin

Så fik jeg bagt lidt kager, det blev til disse chokolade muffins, opskriften er fra MissMuffin, link til dem er; http://frkmuffin.blogspot.com/2009/07/djvlecupcakes-med-chokoladecreme.html og jeg kan kun give hende ret, de er lækre. De er nærmest friske i smagen, og slet ikke vamle.
Hyggelig formiddag, det er min fredag formiddag faktisk altid ;-), og snart er det weekend.....
Weekenden står på golf træning, med træner....Vi bliver jo nød til at lære det ordentlig,ikk...
Og hvis vejret arter sig, bliver det nok til Grøn koncert lørdag eftermiddag. Volbeat og TV2 er jo lige mig. Men lad nu se, hvis det tisser ned, gider jeg altså ikke.
Ellers så er weekendens program, rengøring, tøjvask osv........(knapt så morsomt)
Men nu er det fredag, og naboerne holder fest......(som de siger i Flemming og Berit) Det gør vi nu ikke, vi skal bare spise rester fra i går og slappe af....Måske i bilka og handle, hvis husbonden kan lokkes med ;-)
Rigtig god weekend til alle som læser med :-)

torsdag den 23. juli 2009

Ring på finger (desværre ikke på min)

Så har hun gjort det igen. WWW.Bygebjerg.com har designet denne og mange andre skønne ringe, tag lige et kik på hendes blog http://perletossen.blogspot.com/, for de er stadig så nye at de ikke er lagt på hendes shop endnu. Smukke er de, både den sorte her, men også den grønne og den blå og........
I går gik jeg så i gang med lidt sukker nørkleri bare sådan for sjov, jeg havde længe gerne ville prøve at lave en sukker sko, og se om det var helt umuligt....Jeg fik lavet hele 2 forskellige og det var rigtig sjovt.....Denne her på det øverste billede er ikke færdig endnu, den skal lige tørre og så vil jeg male den op.
De kunne bestemt ha været bedre, men næste gang ved jeg hvordan jeg skal gribe det and. Jeg fik øvet mig og det var ideen bag det hele. Jeg fik også lavet lidt andre forsøg, men de er stadig ikke færdige...
Kage blev det ikke lige til :-( men boller fik jeg bagt, og det er jo ikke så værst, når der skal smørers madpakker...Denne opskrift er med Havregryn, og de er super nemme at bage og smager vildt godt og fylder gevaldigt.....
Lyn Boller:
50 g gær
7 dl lunken vand
½ dl olie
1 spsk. sukker
1 spsk. groft salt
2 dl. Havregryn
ca. 500 g Hvedemel...( men dejen skal være lidt klistret, som MEGET tyk havregrød)
Udrør gæren i det lunkne vand.
Tilsæt salt, sukker og olie.
Rør havregryn i dejen og RØR med grydeske Hvedemel i dejen til den ligner MEGET tyk havregrød.
Sæt dejen på bagepapir med to skeer, og lad det hæve i ½ time.
Bages ved 200 grader i ca 15 minutter, og de er fine brune.
Velbekommen.

onsdag den 22. juli 2009

Åhhhhhhh....så tideligt..

Klokken 5.15 i morges så himmelen så fin ud, på trods af at mine øjne nærmest forblev lukkede af bare træt hed, lykkedes det mig at tage dette billede.
Dagen har gået over alt forventning, det hele har været nemmere i dag og måske kan det gøre mine tanker lidt lysere, og om ikke andet så kan Mette Lykke's kommentar, fra i går hjælpe mig på vej "Jeg tror det må være tid til en kage, og at du for slået et par bolde.." Ja, så tror jeg faktisk hun har helt ret....
Jeg var ude og slå et par bolde i går aftes, vejret var skønt golf vejr og manden og veninden og mig havde nærmest par-3 banen for os selv....Efter det kørte vi hjem til venindens mand som ventede med ny lavet kaffe og jorbær-bailey, og selvom jeg var død træt sad vi ude i deres skønne pavillon og nød vejret. Det var rigtig hyggeligt som altid, og mit humør var godt til natten :-)
Så mon ikke jeg skal følge Mette Lykkes opfordring og gå i gang med en lille kage eller flere...*SMIL*
Tak til alle jer som læser med :-)

tirsdag den 21. juli 2009

Kedeligt....

Det er så kedeligt alt sammen, så jeg var nød til at tage mig en is, skulle ellers tage mig sammen og spise sundt igen, ferien er jo slut....Men det er så kedeliiiiiiiiiiiigt alt sammen.
Is'en er fra ALDI, og de smager knald godt...Prøv dem, hvis i ikke kender dem.
Men ang. KEDELIGT.....Ja, så synes jeg at livet pludselig er så kedeligt, måske er det bare et øjebliks forbigående fænomen ovenpå en skøn ferie, men jeg synes altså at alt er så kedeligt lige i disse dage...
Og det smitter af på min blog.....Den er også så kedeliiiiiig, men hvordan skal jeg lige få vendt om på det?
Gode råd modtages...........

mandag den 20. juli 2009

Arbejde...arbejde.....

Så er jeg i gang igen, ferien er slut, og den første formiddag er gået....Det var slet ikke så slemt endda :-) Jeg må lige dokumentere denne lille historie.... Det startede med at min fuchsia stod som en tør og vissen pind efter at have stået i vinter hi, og manden ville smide den ud... Men jeg nægtede og gav den en chance...
Og det betalte sig, selvom det tog sin tid....

Så nu står den flot og fin og blomstre, med de smukkeste flotte farverige blomster...Det kan godt betale sig at vente ;-)

søndag den 19. juli 2009

KØNT ER DET IKKE....

Det er da synd at sige, at det er kønt....Men beskæres skulle det, for det trængte så voldsomt...
Og det resulterede i mange læs grene som skal køres af sted...Manden er kørt første gang...Efter at vi lige måtte have auto hjælp til bilen, da håndbremsen havde sat sig fast....Problemet var hurtigt løst da først de kom...Man skal bare tage chancen og køre frem, bare gi den gas selvom det føles forkert...og vupti var bilen i orden igen :-) og vi sparede en stor mekaniker regning....
Vores overdækkede terrasse er færdig igen, og det er skønt. Men det inde i skuret må vente, vi har ikke mere tid, der skal købes ind og det hele skal sættes op igen.... Men det går nok.
Sønnen er vendt hjem fra Italien, brun, glad og med en masse vasketøj....så nu vasker jeg.
Men han var savnet, og det var vi vist også :-)
Nu skal jeg se at få det sidste på plads inden i morgen, så begynder den normale hverdag igen, og jeg ville lyve hvis jeg påstod at jeg ikke godt kunne bruge 4 ugers ferie mere.......
Men i gang......det skal jeg jo, så lad mig se at få ordnet det der mangler....
Fortsat god søndag til jer som læser med :-)

lørdag den 18. juli 2009

Og vores venten betalte sig...

Så kom det længe ventede skybrud, ikke et af de vilde og lange, men nok til at vise os en lille utæthed i taget, inden vi igen sætter loft plader på. Nu er hullet tæt, pudsigt nok var det et hul et helt andet sted end forventet, men nu er det fixet og vi har allerede fået sat loftplader op over de overdækkede terrasse....Og der hvor det før var utæt, er også fixet og er nu 100% vandtæt..PUHA heldigvis fandt vi ud af det, og ud af at det ikke var nær så slemt som først antaget.... Men surt arbejde på en lørdag....
Udover det har jeg også gjort rent og ryddet op og lavet en masse små ting som bare skulle gøres inden arbejdet igen kalder...Lige om lidt...
Hvad har i lavet i dag?

Vi venter stadig....

Intet skybrud nåede os, selvfølgelig når vi virkelig gerne ville have det skulle komme.....
Men regner gør det og luften er frisk og rar.
Alle loft pladerne på vores skur og overdækkede terrasse er blevet pillet ned, og som jeg nævnte i går, tror vi at vi fandt synderen.....

Nemlig et par tagsten inde under bjælken her som var blevet glemt at blive understrøget...
Så nu har de ALLE fået et tykt klistret lag, og stoppet op med køkkenrulle så vi kan se om der i dag kommer mere regn ned? Jeg tror det ikke.....
Og så skal vi jo bare i gang med at sætte loft og vægge op igen, surt weekend arbejde, men sådan er livet jo........Og så er det normal arbejdsuge igen på mandag....hvor pokker blev de 4 uger af?

fredag den 17. juli 2009

Mens vi venter...

Mens vi venter på det rigtige skybrud, ville jeg lige benytte chancen til at rede et par roser...Det er jo ikke godt at hvide hvordan de ser ud i morgen,vel..... Men smukke er de, og nogle af dem dufter helt fantastisk, så nu kan jeg nyde dem sammen med min morgenmad når jeg står op.
Sov godt derude og forhåbentlig i tørvejr ;-)

Vi venter længselsfuldt på Skybrud

Så kom regnen, og den er velkommen. Det regner stille og roligt lige nu, men det skulle vist blive rimelig voldsomt. Men oven på en meget varm dag, trænger jeg til lidt frisk luft .
Vi har hele eftermiddagen revet vægge og loft ned i vores skur.....Da vi så var færdige, syntes skaden ikke at virke særlig stor, men vi besluttede alligevel at rive loftet af vores halvtag ned også for at se om det var der fra regnvandet kom ind....Og det blev vi enige om at det måtte det være....Et par få steder som vi ikke havde understrøget med det der sorte klistre stads, så ud til at være synderen, så det skyndte vi os at gørenoget ved, og nu venter vi så på at det skal blive skybrud, så vi kan se om det er hjulpet?????? Vi håber :-)
Nu har vi spist en rejemad, drukket et glas Asti og nu venter sofaen, kaffen og (mit Firma) sponsorere vist nok et stykke chokolade ;-)
Fortsat god aften til alle jer derude i blogland :-)

På smelte punktet....

Det er V.A.R.M.T.......Ja, voldsomt VARMT....og jeg er ved at smelte, og det med at tage mig sammen til ret meget går ikke så godt.... Støvsugeren er blevet svunget rundt i hytten, tøj er blevet vasket og hængt ud, handlet har jeg også på cykel, men meget andet er det ikke blevet til endnu....Hmmmmm....
Men dagen er jo ikke slut endnu, jeg tager mig sammen og går i gang med skuret om et øjeblik, strømmen er blevet fjernet så nu er det bare at rive vægge og loft plader ned...(Bare, og bare)
Men det skal jo gøres....så "see you later alligator"

torsdag den 16. juli 2009

MC og lillebror

Så kom min lillebror på besøg, og vi havde en hyggelig aften med snak og en hel masse Mojito's, inden jeg tilsidst var så træt at jeg ikke kunne hænge sammen mere....
Himmelen i går aftes så meget faretruende ud, men det blev kun til ca, 50 dråber nøjagtig på det tidspunkt hvor vi lige havde dækket bord ude i haven for at spise aftensmad....Så vi spiste inde :-(
Men så her til morgen har vi spist morgenmad uden for i haven, og det var virkelig dejligt... Lillebror er lige ude og fylde tanken på sin motorcykel, inden turen hjem i aften...Men inden da, skal vi ud og spille golf et par timer, lillebror vil gerne med, og det skal nok blive sjovt....Han er stærk som en okse, så mon ikke han kan skyde virkelig langt...... Han er nemlig bokser.
Vejret er skønt, det er sommerferie endnu og livet er bare dejligt :-)

onsdag den 15. juli 2009

Jeg trængte sååååååå meget...

Ja, jeg trængte så meget til disse nye sko, at jeg skyndte mig at købe dem på udsalg...Halv pris, sikke et KUP....Og de passer.
Dejlig tur til Centeret, ud over landet på cykel, fuglene sang, køerne græssede, en traktor kørte rundt på marken og kornet stod så fint og gyldent i solens stråler...Sikke et vejr, og sikke dejligt det er at have fri :-)

4.56 DUT

Ja, det var sådan himmelen så ud kl. 4.56 og jeg måtte op af sengen og ud og trække frisk luft og åbne alle vinduer i hele huset på grund af varmen. Temperaturen var kl. 4.56 helt oppe på 18 grader, så det har været en temmelig lun nat, hvor jeg har kæmpet med varmen og min dyne. Sovet har jeg ikke ret meget, men til gengæld er det en skøn sommer morgen med 20 grader allerede her kl. 7.40...Så hvad mon det ikke bliver til lidt senerer.
I dag kommer min lillebror på besøg på sin ny malede motorcykel, jeg glæder mig til at se ham og den :-)
Men inden da vil jeg cykle en tur ud i Bilka og kikke lidt, jeg skal jo nyde mine sidste 3 feriedage, for snart er de ovrestået, og en meget travl hverdag går atter i gang.
Men først vil jeg lulle en tur ud i haven, og besøge vores fantastiske kirsebærtræ, som snart ikke har flere bær, så de sidste skal nydes ekstra
Ha' en dejlig solskinds dag derude i blogland :-)

tirsdag den 14. juli 2009

Hele 3 på en gang...

Hvorfor nøjes med et, når nu jeg kan have alle tre på....og så behøver jeg heller ikke vælge hvilket som jeg helst vil ha' på.....Så det blev alle tre styk fra www.bygebjerg.com , jeg elsker hendes armbånd, de hænger på mig hver dag :-)
Formiddagen i dag er gået med at tømme vores lille skur, vi er så uheldige at der kommer vand ind et eller andet sted fra, så nu skulle det tømmes og så gik jeg bare i gang....Efter et par timers bæren ting væk....Måtte skruer og vægbeklædning lade livet....Og så var det heldigvis ikke så slemt som frygtet inden under...Men alt skal ned, for vi er nød til at finde synderen (stedet hvor vandet trænger igennem)..Det var ikke lige det jeg havde tænkt mig at bruge min ferie på, men sådan kan det gå :-(
Men om ikke andet er vejret perfekt, solskin og varmt.....skønt...Måske (helt sikkert) bliver det til en tur på golfbanen i aften, det er dejligt at kunne det:-)

mandag den 13. juli 2009

Mini cupcakes med en tvist

Til min far havde jeg i dag lavet disse små lyserøde mini cupcakes med pynt på, det er lige til to mundfulde, og haps så er de væk ;-)

søndag den 12. juli 2009

Cupcakes i mundrette stykker

Små søde cupcakes i citron og chokolade, med IMBC sprøjtet på i små toppe, og pyntet med et let drys af små bitte blomster.
De er til min mands kollega' er i morgen, jeg håber at de kan li' dem :-)
Selvfølgelig har jeg lavet rigeligt, min far stikker nemlig lige hovedet ind i morgen, så han skal jo også smage.
Denne skønne blomst er endelig sprunget ud i min have, jeg har glemt dens navn, men smuk er den.

Min dag i dag startede ellers rigtig skidt, jeg vågnede med den største hovedpine og kunne slet ikke stå ud af min seng.....Men efter 2 panodil og en time på den anden side, lettede det og jeg kom op. Men jeg orkede slet ikke noget, ikke engang en tur på golfbanen i det gode vejr...Så jeg blev hjemme, og pludselig var jeg bare i gang...Jeg bagte Cupcakes, boller og passede aftensmad til så den var klar til ovnen, og ordnede nye kartofler..Uhmmmmm
Så fik jeg lige støvsuget hele hytten og vi fik spist og så er det pludselig blevet aften og det var så den dag....hvor pokker blev den lige af?
Nu tror jeg at det må være tid til en tur i min sofa, med benene oppe.....
Fortsat god aften :-)