Ja, så sprang den første bøg ud her på sydsjælland, og snart vil det hele være grønt og dejligt at se på. Skoven står så smuk nu, bunden er dækket af det smukkeste hvide tæppe af søde anemoner...Og i dag fik jeg en lille buket med hjem :-) Formiddagen har vi tilbragt i skoven, og det har været en skøn tur, vejret var okay, lidt blæst men solen varmede også, så det var rart :-) Hvide blomster er mine favoritter...Jeg elsker dem og i alle udgaver..Fra hvide blomster fra et frugttræ til de smukkeste roser, ja hvidt er bare så smukt. Men nu skal der bestilles noget, jeg skal til og i gang med at bage lagkage bunde, og gøre klar til kagen i morgen. Aftensmaden står på panerede fisk, med kartofler og en lækker dressing, tror jeg.
Så i dag er der nok at tage fat på, jeg kommer bestemt ikke til at kede mig.