Omsider kom jeg i gang, længe har den bare ligget og ventet, men nu er jeg rigtig godt i gang og den er drøn spændende.... Jeg havde ellers startet med at læse den for flere måneder siden, men nåede aldrig længere end til de første 54 sider så gav jeg op af kedsomhed og tanker som var optaget af 1000 andre ting...MEN nu skal det være, jeg har rundet de 150 sider og den er begyndt at være fantastisk spændende så nu glæder jeg mig til at få tid til at fortsætte.... Weekenden har været en blandet landhandel, fra travl kagebagekone til heldig kjole shopping tur over hyggelig besøg hos nogle meget søde mennesker med to rigtig dejlige unger til lasagne kokkerering og frisørsakseklipning og ikke mindst lidt spændende og omsider boglæsnings afslapning......Tihi...det var vist lidt volapyk.... Foråret er rigtig kommet på besøg i min have for øjeblikket, smukt ser det ud i pink, hvid, lilla, gul og grøn...Jeg nyder det, men ville ønske at jeg havde et lille drivhus så jeg kunne tyvstarte lidt før... Påsken er overstået, påskeliljerne jeg tog ind er også overstået...Farven på denne påskelilje var knald gul men ændrede sig til at blive stribet og næsten hvid, ret fint så det faktisk ud, men også temmelig specielt. Nu er søndagen snart ved sin ende, der truer en ny lang uge med mange gøremål i udsigt...Mon jeg når det hele eller bare det halve? Denne weekend nåede jeg kun det halve, tit er det sådan det går, men pyt nu med det, bare at det halve så er som det skulle være, så er det fint med mig.