søndag den 31. oktober 2010

No more Halloween...

Ikke mere halloween hos mig i denne weekend.....Min lørdag slog vist alle de værste halloween set ups man kan tænke sig...så mon ikke bare min søndag har været helt normal og stille og rolig....SKØNT.....sådan ønskede jeg bare den skulle være...
Vi har lige spist 1 kg. Jomfruhummerhaler med dertil hørende flyte og dejlig kold hvidvin til....Kan man ønske sig det meget bedre? NEJ VEL....
Nu skal der hygges foran tv med en god film og så er det sengetid inden en ny og dejlig helt almindelig arbejdsdag igen kalder.....Og jeg glæder mig i den grad til at komme på arbejde igen.... Sådan skal det være :-)

Søndags hygge...

Jeg vågnede her til morgen og min første tanke var "Det er overstået, livet går videre som før", for hold da op hvor har jeg brugt meget energi på at gå og være nervøs for fremtiden.
Men nu er det overstået, og min søndag har været dejlig, med golf tur og bagefter et smut til havnen, hvor vi har købt Jomfruhummerhaler hos den lille fiskebutik som vi skal hygge med i aften. 1 kg. lækre fede Jomfruhummerhaler for bare 100 kr. "det er jo ikke så ringe endda"....
Så har jeg fået bagt lagkagebunde, så nu er de parat til i morgen hvor endnu en kage etape bliver kørt...
Og om et øjeblik skal der slappes af på sofaen med min bog og en dejlig ny lavet kop kaffe...sådan skal en søndag være.......

lørdag den 30. oktober 2010

BREVET...

BREVET kom heldigvis ikke til min postkasse i dag.
Jeg har slet ikke ord for hvor lettet jeg er.
For hvor har den sidste tid  været forfærdelig og ulidelig lang....
Så i morgen tidlig starter jeg på en frisk, nærmest som at starte på et helt nyt liv, for helt ærligt så havde jeg slet ikke været parat til at lave mit liv om lige nu....
I den forgangende måned er mange dybe tanker og mulige løsninger blevet gennemtænkt, vendt og drejet. Men altid er jeg kommet til samme sted, nemlig lige der hvor man ikke tør tænke længere (hvis i forstår), dertil hvor ens følelser ikke længere har lyst til at gå videre, dertil hvor tankerne vil gøre rigtig ondt.
Nu sidder jeg så tilbage med en kæmpe lettelse, men også en stor tristhed på min kollegas vegne som desværre var så uheldig at få brevet i dag...Stakkels hende og stakkels hendes familie og deres fælles liv og hverdag....Jeg håber bare for hende at hun må finde sig et nyt job og få en normal hverdag igen...

Jeg bryder mig ikke om postbude i dag

Jeg venter....og venter....og venter........ og det er ulidelig at vente på denne her måde...Sovet har jeg så godt som ikke i nat og min mave har det heller ikke for godt...Men det eneste der er at gøre, er at blive ved med at vente og så bede til at han ikke kommer til min postkasse.......

fredag den 29. oktober 2010

Optimist og Pessimist

Timerne snegler sig af sted...
Aldrig har "Vild med dans" føltes så lang....
Intet Sødt fantes i husets gemmer, men egentlig var det vel også godt det samme...
Træt er jeg ikke, slet ikke et spor...
Må det døgn dog bare se at blive overstået, så mit liv kan blive normalt igen....(Måske normalt, hvem ved)
Denne venten er ganske forfærdelig, og mine tanker kredser med minutters mellemrum, først fra min pessimistiske side: "Er det mig der bliver prikket?" - "Er det mig som er så uheldig at få brevet i morgen?" Og så til min optimistiske side: "Nej, det er ikke mig som får det pokkers brev i morgen".
Men inde i mit hoved kæmper Pessimisten og optimisten mod hinanden og forplanter sig i min mave og hoved som ikke synes det er særlig sjovt i aften....
Lad dette mareridt snart få en ende, så vi alle kan komme videre, hvad enten det så er i den ene eller anden retning....

Hvad somhelst.....

Lige nu kunne jeg spise hvad somhelst...Bare det var sødt....MEGET SØDT ,som feks. min venindes fantastiske Sarah Bernhard kager...uhmmmm
Det ville være trøstespisning, men helt ærligt...i aften er jeg egentlig fuldkommen ligeglad med min "nye livstil", slankekur eller hvad vægten siger på torsdag, i aften er der kun plads til dumme tanker og trøstespisning....
Men har jeg så noget at trøstespise af? FU..... NEJ.... og ØV da også........

Hele 2 ting

Først var jeg hos frisøren og bagefter rundt i samtlige tøj butikker for at ose...Jeg fandt faktisk hele 2 ting...Den ene er denne bluse/top som jeg synes er rigtig sød og så fandt jeg rent faktisk en vest...ikke vesten, men en anden en som faktisk var rigtig pæn..selvfølgelig havde de den ikke i min størrelse, så den skulle lige skaffes hjem.. Men fedt at jeg fandt en alligevel....
Ellers er min fredag og sidste feriedag bare til ren afslapning, vi skal ha en nem og hurtig gang tomatsuppe med et godt brød til, og ellers bare se "vild med dans" og slappe af....
Men inden da venter der mig lige et værelse som der skal ryddes op i, så mon ikke jeg bare skulle se at komme i gang.

Dagen før dagen

Det fylder, tanken om jeg vil få besøg af posten i morgen, om posten vil snyde med udbringningen i morgen og at brevet først når frem mandag....Usikkerheden og frygten for at blive en' af de ramte sidder så dybt i mig, og i alle mine kollegaer...Det fylder hos os alle sammen, og vi befinder os bare i en vente position som skal overstået, og det kan kun gå for langsomt....5 uger har vi nu gået rundt og ventet på fyringerne, og om forhåbentlig 1½ døgn er denne forfærdelige vendte tid overstået.......
Om et øjeblik tager jeg bussen ned til byen, min frisør venter mig, og jeg glæder mig til at blive forkælet....

torsdag den 28. oktober 2010

NO GO....

Motivationen i den forgangende uge har ikke været god, resultatet er desværre også til at se på vægten her til morgen, hvor jeg har taget 400 gram på...MEN jeg kan kun sige...."op på hesten igen"....Måske kommer det til at vente et par dage, for som sagt kan motivationen ligge på et meget lille sted i øjeblikket...Hvorfor? For de der hænger en eller flere fyrringer over hovedet på mig og alle mine kollegaer, og det er en forfærdelig situation ikke at kunne gøre andet end at afvendte hvad der vil ske.....På lørdag, er så den skæbnesvangre dag hvor en eller flere af os vil modtage Brevet i postkassen, og tro mig, det er bestemt ikke rart....
Så vejret passer jo fint i dag til resten....Gråvejr......
Ellers skal dagen gå med at nusse lidt rundt og lave småting...De store projekter jeg havde tænkt mig at lave i min ferie, så som at male mit kontor, bliver ikke til noget, jeg orker det bare ikke...
Men blomsterne til kagen skal ha' sidste hånd her i formiddag, og det bliver et ret spændende projekt...

onsdag den 27. oktober 2010

Spændende mad brød...

Jeg fik denne opskrift på dette mad brød fra en kollega den anden dag, og i dag tog jeg mig så sammen og fik det bagt...Det lød til at være ganske spændende, og det var det også...Det smager fantastisk, dufter fantastisk og så ser det også fantastisk ud...
Opskriften vil jeg dele med jer, for det smager virkelig super lækkert...

Madbrød med frisk mozzarella og rosmarin. (Focaccia fra Ligurien)

25 g gær
3 dl lunkent vand
100 g durum hvedemel
ca. 375 g hvedemel eller pizzamel
1 tsk salt

Fyld
125 g frisk mozzarella
Salt+Peber

Ovenpå
4 spsk. friskhakket rosmarin (jeg havde det kun tørret, så dryssede bare lidt over brødet og næste gang vil jeg prøve med hvidløg og oregano i stedet for)

Efter bagningen
Olivenolie og et lille drys groft salt.


Du gør:
Rør gæren ud i vandet, og tilsæt durum melet og lidt af hvedemelet og rør det godt sammen.
Sættes til at hæve tildækket et lunt sted i 10 minutter.
Tilsæt salt og resten af melet og ælt dejen til den er blank og smidig.
Hæver så i 1 time tildækket og lunt.
Del dejen i 2 stykker, og rul ud så det passer i en lille bradepande som er beklædt med bagepapir.
Læg første udrullede lag i bradepanden og dæk med  tyndt udskåret mozzarella, og krydr med salt og peber.
Rul nu den anden del ud på samme måde og læg ovenpå, tryg derefter kanterne godt sammen.
Stil til hævning i endnu 10 minutter..
Tryk derefter fingrene ned i dejen og lav fordybninger og strø så med rosmarin.
Bages ved 225 grader i ca 18 minutter i midten af ovnen..
Når det er færdigt dryppes brødet med olivenolie og drysses med lidt groft salt...

Uhmmmm.... glæd dig, det er et super lækkert madbrød som helst skal spises nybagt...


Første lag med mozzarella ost ovenpå.

Andet lag med huller og drys af rosmarin
Færdigbagt brød med stænk af olivenolie og lille drys salt.

Tea time....

Når jeg drikker te, så er det for de jeg har det dårligt..... Og i dag drikker jeg te, i spandevis..Min hals gør ondt, jeg har haft feber hele natten og jeg har sovet med sokker og 2 dyner for at kunne holde varmen, samtidig med at jeg har været febervarm, som man nu engang er det.... Men jeg gider bare ikke det her, og så i min ferie..... Jeg ville meget hellere lave alt det jeg havde sat mig for...Og et smut ind til byen og ose... Men det bliver vist ikke lige i dag.... Jeg tror, at når jeg nu har fået ordnet og vasket mit køleskab ned, for det skal jeg...så vil jeg krybe ned under min dyne og læse min bog eller bare glo tv......
Det kan såmænd også blive hyggeligt nok.........

tirsdag den 26. oktober 2010

Brevet

Anden aften i min ferie, og så har jeg ondt i halsen.....Det er da simpelthen ikke til at holde ud.... Alt det jeg skal nå, alle mine projekter.........MEN så sidder jeg bare her med ondt i halsen, pakket ind i et tæppe og fryser på mine fødder og føler feberen rase i min krop......Tjaaaa jeg skal nok se at finde min seng inden længe, og håbe på at jeg kan sove det væk....
Men jeg er jo overhovedet ikke spor træt....
Mine tanker kredser i stedet for om på lørdag, for lørdag vil muligvis blive dagen hvor alt vil forandre sig, hvor mit liv må tage en helt ny drejning og finde nye veje, nye muligheder og beslutte en masse ting som jeg slet ikke er parat til.....Jeg håber at min postkasse forbliver tom på lørdag, for jeg tør slet ikke tænke på konsekvenserne, hvis der skulle ligge et brev til mig...Brevet......

At spise frokost udendørs den 26. Oktober....

Vi er lige vendt hjem fra Golfbanen, solen skinnede og det var dejligt lunt...Derfor tro jeg også det gik så godt i dag, for når solen skinner bliver humøret automatisk meget bedre....
Jeg fik lavet et godt scorekort i dag, og fik dermed et handicap mindre...så jeg er glad og i super godt humør.
Ydermere var vi så heldige at kokken i vores Golfklub gik med til at lave 2 af de meget populære Stjerneskud til os, selvom de ikke stod på kortet i dag...
Dem nød vi så udenfor i solen, og hvor var det bare skønt...
Og så har jeg faktisk nået rigtig meget i formiddags, ordnet badeværelser og gjort vinterklar i haven, så endnu et par punkter på huske- listen- over- plagsomme- opgaver- som- skal- gøres-i- ferien er klaret...
Nu er det tid til sukker-blomster-nørkleri endnu engang....Men så er de altså også snart færdige til næste uges kage....

Savner sommer og sol

Savner sommer, sol og varme og masser af blomster i alle farver...Sommeren gik alt for hurtigt og lige om lidt er det jul, vinter og snevejr....Det orker jeg slet ikke at tænke på lige nu......
Der er nemlig andre tanker der fylder i mit sind lige i øjeblikket, og først efter på lørdag ved jeg besked.....

mandag den 25. oktober 2010

En dejlig overraskelse

I dag fik jeg denne fine buket af gemalen, de bedste buketter er altid dem man får når man mindst venter det....
Og så var det at jeg lige nåede at pudse mine vinduer inden det begyndte at regne....Jubiiiii
Og lave falafel fik jeg også nået.... De blev rigtig gode og smagte dejligt..
Nu er det tid til at se lidt tv og slappe lidt af...Jeg har trods alt nået en masse ting i dag...Vasket tøj, pudset vinduer, malet blomster, lavet mad osv. osv.... (Køleskabet må vente til i morgen)

Første dag i .....

Min første rigtige feriedag er startet, vi sov længe og kørte derefter ud på golfbanen for at spille 9 huller..Vejret var skønt, solen skinnede og det gik rigtig godt og i et afslappet tempo...
Hjemme igen, og alle de praktiske gøremål presser på, men helt ærligt, jeg gider slet ikke gå i gang med noget...
Aftensmaden i aften står på hjemmelavede falafel med pita brød.....
Og ellers skal jeg vist bare se at komme op i omdrejninger og få ordnet nogle af de punkter som står på min liste over ting som skal ordnes....
Måske jeg skulle starte med at ordne køleskab og pudse vinduer.....

søndag den 24. oktober 2010

Udbenet dyrekølle med flødekartofler og brun sovs

Så smuk så min fond pludselig ud mit i al reduceringen....
Men nu til dyret...
Et stykke dyre kølle tages, og alle ben og hinder forsvinder....*SMILER*

Nej helt alvorligt...

Udben dyrekøllen og skær alle hinder osv. væk, (Svits ben og afpuds i en gryde, tilsæt løg, selleri, gulerødder og salt og peber og lad det koge i mange timer)

Tag nu det udbenede kød, drys det med salt, peber og vildt krydderi og snør det sammen til en rullepølse.
Brun den på panden i smør på alle sider..
Pak den ind i bacon...

Læg den på en rist over en bradepande og hæld vand eller fond ned under... Steg nu i 2 timer ved 200 grader, i den sidste stegetid hælder du skyen fra og laver sovsen...
½ time før dine flødekartofler er færdige, tages stegen ud af ovnen, pakkes ind i sølvpapir og viskestykker, og trækker i ½ time. Inden udskæringen tager jeg baconen af og lægger tilbage i ovnen, så klipper jeg snorene af "rullepølsen" og skære kødet ud i skiver, bagefter lægger jeg den sprøde bacon over.
Og MUMS det smagte godt.....super lækkert, saftigt og dejligt mørt....

Så er jeg næsten klar..

Kartoflerne er klar til at blive sat i ovnen.

Kødet er udbenet, krydret og snørret...
Fonden står og koger, og har gjort det længe...
Så jeg er næsten klar, mangler bare lige lidt småting...

Vådt og gråt

Det er både vådt og gråt udenfor i dag, det øs regner og min dag bliver vist bare indendørs pleje af min hovedpine og madlavning til i aften hvor Sønnen og Svigerdatteren komme hjem og spiser...
Vågnede med en mega hovedpine og har desværre ingen panodil på lager....Håber det går over snart...

lørdag den 23. oktober 2010

Sukker kold..

Ja, jeg er gået sukker kold lige nu, for efter 5 timers sukker nørderi er jeg godt nok sulten og også træt....Men alle blomster og blade er lavet, nu skal de bare tørre og så skal de males og hvad der ellers skal ske med dem....
Men for i dag er det nok...
Nu er jeg ved at koge en masse grøntsager som skal moses og spises sammen med stegt torskerogn...Mærkelig sammensætning, men det var lige hvad jeg hurtigt kunne komme på, for puha hvor er jeg bare sulten....
Når jeg sukker nørder glemmer jeg helt tid og sted og også mad...Men min ryg kan ikke så godt li det...så nu skal der slappes af i sofaen resten af aftenen..
Rigtig god lørdag aften derude :-)

Afsked

Så kom dagen hvor jeg måtte tage afsked med de flotte damer og den sorte mand... Tomt er der blevet, efter de er taget hjem til "Paladset" igen, men som jeg jo godt vidste, var de her kun på lånt tid...
Så nu er der blevet flyttet lidt rundt i mine vindueskarme, og alle mine meget aktive orkidéer har nu rigtig plads til de nye blomstringer der er godt på vej.... Jeg elsker orkidéer, de er lige efter mit hoved og mine ikke grønne fingre...For de blomster og planter som skal bo hos mig skal kunne klare at tørste i perioder ;-)
Min ferie er startet for alvor i dag, og det er jo bare dejligt...Om et øjeblik vil jeg gå en tur i Netto, og så står den på sukker nørderi i eftermiddag...Hvide blomster skal der laves, og jeg glæder mig til at komme i gang.

fredag den 22. oktober 2010

Spontan Ikea tur

I morges da jeg vågnede bibbede der en sms ind på min mobil, "Har du planer for i dag, eller vil du med i IKEA i eftermiddag?" . Og det kunne jeg jo ikke sige nej til, for planer er til for at kunne blive ændret....
Så veninden kom forbi og hentede mig, og af sted gik det mod IKEA i Tåstrup..
Vi fik da også i fælleskab fyldt en hel vogn med top på. Det på billedet er ene og alene ting min svigerdatter havde bestilt med hjem, jeg købte flere pakker servietter, en firkantet vase og en stegepande....
Og det var en dejlig tur vi havde, vi fik i hvertfald snakket en hulens masse, og set på en masse ting og sager...
Super dejlig dag at starte sin weekend med, for ikke at snakke om hele næste uge hvor jeg har ferie...Jubbbiiii

And a'la orange & fersken

Uhmmmm... sådan så vores aftensmad ud i går aftes, og det er abselut en sikker favorit her hjemme...
Jeg bruger kun et berberiandebryst til 2 mennesker, 2 store (købte) kartoffelrostis, og så de grøntsager vi lige synes vi har lyst til.....Opskriften får i her, og tro mig, den er farlig vanedannende...

And a' la orange a' la Irene


4 halve ferskner fra dåse eller 4 hele friske.

Revet skal, både og saft fra 2 økologiske appelsiner

100 gram sukker

½ dl Cognac

½ dl Orangelikør

ca. 3 dl andefond





Skær fersknerne i tynde både.

Riv skallen fra de to appelsiner med et juliene jern, og skold skallerne i en si.

Skrald appelsinerne og skær dem ud i både, uden de hvide hinder.

Brun sukkeret i en pande og tilsæt spiritussen og lad det fordampe....(sukkeret kan klumpe lidt, men bare giv dig tid så smalter det igen)

Kom så appelsinsaft, både og andefond i og lad det koge ind.

Tilsidst tilsættes fersknerne og det hele varmes igennem..

Hvis du ønsker sovsen lidt tykkere, så tilsæt lidt sovsejævner.

Men pas på, denne sovs smager himmelsk.......Uhmmmmmmmmmmm

torsdag den 21. oktober 2010

Stor veje dag....

Så blev det torsdag igen, og stor veje dag......Og på trods af 3 gange synd i løbet af ugen, har jeg alligevel tabt 500 gram...(2 pakker smør), så det er jo okay....
Og endnu et par cowboy bukser fra skabets mørke, kunne jeg bruge igen...Og det er jo bare vidunderligt..
Jeg har det sådan, at lige meget hvor langsomt det går med vægttabet, så er alt hvad der går ned på vægten bare super....Det må tage den tid det tager, for livet skal jo heller ikke blive alt for surt,vel...
Og en anden ting...Så har jeg haft fri i dag, virkelig skønt med sådan en ekstra dag som ikke var planlagt, så jeg nyder bare min torsdag, og så skal vi ha' en af vores livretter i aften og en god flaske rødvin for at fejre vores fælles fri dag........

onsdag den 20. oktober 2010

Vis mig din aftensmad....

Man tager 1 dåse kikærter, ½ dl olivenolie, saften fra en lille citron, 2 fed hvidløg og 1 lille tsk. Tahin og blender det sammen og smager til med salt og peber.... Og vupti så har du denne her Humus
Humus med et lille drys tørret mynte...

Kylling filet i tandori/olie/yoghurt/Chili og hvidløg + salt og peber, bland dressingen og læg kyllingen i, lad det trække lidt og steg det så på en varm tør pande.

Så var det jeg fandt en pose wook mix i fryseren, smed den op på en pande med frisk chili og gav den noget salt og svitsede det. Tilsidst tilsatte jeg en halv pose soltørrede tomater i små tern...
Sådan...
Så varmede jeg et arabisk flad brød og kom det hele oven på...

Og vupti så var der serveret..... Velbekomme...

Der kom lige en byge....

Heldigvis var jeg indendørs da bygen kom, for der kom meget regn på en gang...
Jeg har fået tidlig fri i dag, og som det ser ud lige nu, er min ferie allerede startet ........Skønt...
Så om lidt skal der laves mad, vi har besluttet at få tømt ud i vores køleskab, fryser og skabe...for hold op hvor vi bare køber og køber, og bygger lager op her og der....Jeg ved ikke om nogle af jer kan nikke genkendende til det...?
Derfor har vi besluttet at få brugt en masse af alt det vi har, inden vi køber noget mere....
Det kræver derfor lidt kreativ tænkning....
I aften skal vi ha kylling inderfilet, marineret i olie, tandori krydderi og yoghurt, dertil arabiske tynde brød og en grøntsags mix stegt på panden med nogle soltørrede tomater og hvad jeg ellers lige finder frem til...
Tøm dit køleskab/fryser/skab tema, det må være det jeg gør i disse dage ;-)
Og det er faktisk slet ikke så tosset, for så er jeg virkelig nød til at tænke kreativt.....

Tanke spind....

Endnu engang strejfer denne tanke mig, "HVORFOR BLOGGER JEG?"
Endnu engang tænker jeg, "Hvor er min blog dog kedelig og hvorfor skriver jeg ikke om noget mere spændende?"
Men jeg skriver om mit liv, min hverdag, mine tanker osv.... og så gør jeg det det for de jeg synes det er sjovt..... Og for de jeres blogge og kommentarer giver mig så meget ny energi, derfor blogger jeg.....
Men som mange andre bloggere spørger jeg ofte mig selv "Hvorfor blogger jeg?"
HVORFOR BLOGGER NETOP DU?

tirsdag den 19. oktober 2010

Jeg kender nogle som gerne vil hjem......

Disse to figurer står og venter i mit stue vindue på at komme hjem til "Paladset", de har boet hos os i et par måneder imens der blev flyttet, malet osv... Men nu er det snart tid for dem at vende hjem, til at finde deres plads i "Paladset", og falde til i de nye omgivelser....
 Det er nu ikke for de jeg gerne vil af med dem, for smukke er de og de pynter virkelig fint i mit vindue, men jeg ved jo også godt at det kun er på lånt tid ;-)

mandag den 18. oktober 2010

Frugt i massevis..

Sådan her så mit frugtfad ud, da jeg i dag stod for desserten på mit arbejde, dertil havde jeg lavet en skøn råcreme som bare fik det hele til at smage ekstra usundt = (Virkelig lækkert) MUMS...
Men inden desserten fik vi frikadeller og pastasalat, og det smagte også virkelig lækkert...
PUHA... hvor var vi alle sammen mætte bagefter.......
Det har været en dejlig dag, både nem og hyggelig på arbejdet og så har jeg ovenikøbet nået en masse her hjemme efter arbejdet....
Denne uge skal nok blive god, i hvertfald bliver den nem, så det er bare skønt...Og så er der ferie i udsigt...På fredag går jeg fra til en hel uges ferie... Vidunderligt....

søndag den 17. oktober 2010

Dybe tanker og krabbeklør

Krabbeklør og jomfruhummer, masser af hvidløg, citron, dild dressing og dejlig hvidvin...Uhmmmm hvor var det lækkert... Sønnen var hjemme og spise i aften, og nu når vores kære svigerdatter måtte på arbejde, benyttede vi chancen for at få skaldyr, det kan hun nemlig ikke li'.
Det var første gang for os alle 3 at spise krabbeklør, og det var ikke så ringe endda, især ikke efter de var blevet kolde, så smagte de rigtig godt... Jomfruhummer går man jo aldrig fejl af, og de her fra fiskehandleren var super lækre....
1 kg Jomfruhummer og 1 kg krabbeklør blev spist og bagefter blevet der snakket, grinet og talt om dybe tanker og livets gang i al almindelighed....og hold op hvor har vi haft en virkelig hyggelig aften, helt ud over det sædvanlige......... Den vil jeg kunne leve længe på..........

Hr. Frost var på besøg

Uha hvor var det koldt i nat, frost på græsplænen og dug på ruden....
Jeg er i gang med den helt store operation rengøring, gulve skal vaskes, badeværelser ordnes + alt det andet som høre med...
Manden og sønnen er kørt ud og spille golf, i mens vil jeg så forberede aftenens mad, som skal bestå af kogte krabbeklør i dild...Og skønne friske jomfruhummere som skal ordnes og i ovnen fyldt med dejlig persille og dild, hvidløg og masser af smør....Uhmmmmmmmmmm jeg glæder mig.. Og så selvfølgelig godt brød og en kold hvidvin....MUMS
Det er da ikke den værste måde at tilbringe sin søndag på,vel?

lørdag den 16. oktober 2010

Nummer 1000 indlæg

Og hvad skal indlæg nr. 1000 så handle om?
Det skal selvfølgelig omhandle min "nye" livstil, om alt det gode frugt og grønt som kommer med hjem fra byen, og om en ny beslutning vi i dag har taget, om at handle meget mere i vores lokale etniske grønthandler... Hvorfor så det?
For de vi i dag skulle købe dild til vores middag i morgen, og lige der hos vores lokale etniske grøntsagshandler stod de flotteste buketter dild jeg har set i årevis....

Dild som i min barndom, duften og smagen er helt fantastisk og fuldstændig som dengang jeg var barn.
I mange år har jeg bare affundet mig med dild fra supermarkederne, og tænk at det nok var mine smagsløg som havde taget skade....Men i dag, har jeg opdaget, at i alle de år er jeg blevet snydt så vandet driver, for supermarkedernes kunstig fremstillede potte dild smager ikke af en skid...

Nu vi er ved det, købte jeg også i god tro 2 dåser kikærter i vand fra Netto (dem med grøn etiket), 10 kr. pr. styk og jeg tænkte "Billigt"..
De 2 andre dåser købte jeg blot 10 minutter senere hos min lokale etniske grønthandler til 4 kr. pr. styk.
10 + 10 = 20 i Netto
4 + 4 = 8 i min lokale etniske grønthandler.
En besparelse på ikke mindre end 12 kr. for nøjagtig samme vare....
Hmmmmm.....
Så fra nu af vil vi støtte vores lille lokale etniske grøntsagshandler, tænk hvad der kan spares i længden, og vores smagsløg vil få nye oplevelser...

Koldt men dejligt...

Uha hvor var det koldt i formiddags, vi var i byen efter jomfruhummer og krabbe klør, masser af frisk og dejlig dild fra den lokale grøntsags handler + en million andre ting...
Bagefter kørte vi ud i vores golfklub og spillede 9 huller, og det var godt nok en kold og stormfuld fornøjelse...
Men bagefter er det dejligt, frisk luft og motion på samme tid...
Nu er det bare dejligt at sidde her inde i varmen med en frisk brygget kop kaffe, og bare nyde lørdagen..

STOP så Kvinde...

STOP så Kvinde, du finder den aldrig...Giv op, lad være med at tænk mere på den...Kom viderer....

Den pokkers vest spøger stadig i mit hoved, og jeg ved jo også godt at jeg aldrig finder netop den igen, efter som jeg har været i samtlige butikker i både centeret og byen, selv butikker jeg aldrig før har været i fik jeg besøgt....Men den var der ikke, og hellere ikke noget andet brugbart....ØV

Lørdag morgen er det blevet, jeg skulle rigtig sove længe, men nej, sådan skulle det ikke gå...Min højre arm har drillet mig det meste af natten, den arm bliver aldrig mere normal, det tror jeg ihvertfald ikke den gør, efter jeg tidligere på året havde den der "Tennisalbue"...

Om lidt skal vi til fiskehandleren, vi skal ha krabbeklør og jomfruehummer i morgen aften, det glæder jeg mig til...

Ha en dejlig lørdag..

fredag den 15. oktober 2010

Kammuslinger med persille...

Vores aftensmad  i aften var Kammuslinger med persille, hvidløg og rasp....Uhmmmmm tro mig, det er MUMS...

Kammuslinger med persille

Kammuslinger tøs op og affugtes.
Kammuslingerne steges på en varm pande med olivenolie og lidt smør, til de er gyldne.
Tilsæt hakket hvidløg og hakket persille og salt..
Og tilsidst tilsætter du et godt drys Rasp og lader det hele blive crunchy...
Spises med lækkert brød og masser af citron.

Fredags tanker

Så blev det fredag, og min plan er i dag efter arbejde at køre en tur i byen og kikke efter VESTEN.
Ikke bare en vest, men Vesten.
Jeg finder den jo nok ikke, for jeg har allerede søgt på nettet og ikke engang et billede af den rigtige vest har jeg fundet.....( Og efter mine venners udsagn er jeg ret go' til at finde ting på nettet, som de ikke kan finde).
Så mon ikke jeg bare kommer til at affinde mig med en lignende model...
Nok om veste snak...
I nat har jeg sovet som en sten, også de to forgangende nætter har jeg sovet tungt....Uden ondt nogen steder og uden at vågne for at vende og dreje mig.... Det er bare skønt at kunne sove så tungt og længe at jeg vågner ved mit vægge ur...Men det er sjældent efterhånden...
Weekenden skal bruges til at sove længe, gøre rent og spille golf, og hold op hvor jeg trænger til det, måske ikke lige at gøre rent, men jeg ved også det vil gøre godt bagefter, når det er overstået...
Rigtig god fredag til jer alle, og tak for de i kikkede med.

torsdag den 14. oktober 2010

Sikke en dag.....

Sikke en dag..... Først arbejde, så søn og kammerat på besøg til pc og net snak, vores internet virker ikke som det skal, så ud og handle, både pc stik, ledninger osv og mad selvfølgelig og så hjem og lave mad + en hel masse mere....Puha..... godt det er fredag i morgen og meget snart weekend, for jeg trænger i den grad til at sove længe.... Et glas rødvin til maden var i aften velfortjent og en kæmpe nydelse, men også en synd i forhold til min "nye" livstil....Men helt ærligt, hvor var det skønt med lækker mad og dejlig rødvin på en helt almindelig torsdag......

SÅDAN SKAL DET VÆRE....

SKØNT..... Vægten her til morgen viste mig et vægttab på 1,2 kg. Så jeg er tilfreds, og glæder mig bare over at kunne se et fremskridt for ugen som gik...Vejen er stadig lang, men motivationen er her, og det er jo det vigtigste...
Ha' en dejlig Torsdag...