lørdag den 31. december 2011

Nytår 2011– Året der gik....


Om ganske få timer løber året 2011 ud og et nyt vil begynde, men inden da vil jeg skrive denne Blogs allersidste indlæg, for jeg har noget på hjertet.......... Jeg trænger til at få luft.....

Det har været et foranderligt år, mange ting har ændret sig, ikke mindst mig selv.
Lysten til at blogge, som jeg ellers holdt så meget af, er blevet taget fra mig....

Der har været gode oplevelser i årets løb, men også mange som har været dårlige, specielt en' oplevelse har fyldt meget og været rigtig ubehagelig.
Skuffelsen over denne har kostet på min konto for ”troen på andre mennesker”.

Jeg har givet mig selv, åbnet op, stolet på og været der 100 % i med og modgang, for sådan er jeg som ven, og dem som kender mig rigtig godt, ved at de kan stole 110 % på mig og mit ord for altid.

Derfor gør det også ubeskrivelig ondt, pludselig at blive vendt ryggen, UDEN ORD, UDEN FORKLARING, UDEN NOGET SOM HELST.........

Måske er jeg naiv, ser altid det bedste i alle mennesker og ønsker ikke andet af andre end at de respektere og behandler mig på samme måde som de selv ønsker at blive behandlet, nemlig med respekt.....
Hvor svært kan det være?

Men sandheden er formodentlig ilde hørt, at stikke halen mellem benene og løbe sin vej er ”måske” nemmest. Men at være konflikt sky løser ingen ting og hvis man som venner ikke engang kan tale sammen, være ærlig og i fællesskab løse evt. uenigheder, hvad er et venskab så værd ?
INTET i min verden.......

Måske er der andre ”lig” i lasten, måske er det der hvor skoen trykker? Jeg får det aldrig at vide, og i dag er jeg faktisk også totalt ligeglad............

Men vejen hertil, det sidste ½ år, har været lang og jeg har tænkt tanken mindst 100 gange ”Jeg forstår det simpelthen ikke”.

Men jeg er nu kommet dertil, hvor jeg bare tænker ”Man kan ikke forpligte folk over evne”..... Og så er den ikke længere.....

Jeg er kommet videre, trods tilliden til andre mennesker har fået et knæk, endnu et på min vej i livet, min vej skal formodentlig ikke være let......
Jeg har rejst mig igen og er blevet om ikke andet så endnu stærkere end før.

Så for mig vil år 2012 blive et år med endnu flere foranderligheder, mit liv som blogger slutter her men nye og spændende projekter skal sættes i gang.

Ord skal skrives...
Jeg har meget mere på hjertet.......


Men året 2011 var også fyldt med meget andet og godt.....

Den smule familie og ”gamle” men trofaste og sande venner jeg har, skal plejes og have at hvide hvor meget jeg holder af dem og stoler på dem, og at jeg glæder mig til at tilbringe mange dejlige timer i deres selskab i året som kommer...

2011 blev også året hvor min bror besluttede at flytte til ”min” by, og jeg glæder mig til at vi skal knytte stærkere bånd og tilbringe mange timer sammen.... Måske kan det også lokke min far på de kanter lidt oftere, det ser jeg frem til....

Desværre blev det også året hvor Sønnen og ”Svigerdatteren” valgte at gå hver til sit, heldigvis som venner....
Hun vil altid ha' en stor plads i mit hjerte, det ved hun også godt...

Og så blev det året hvor Bedsteveninden åbnede verdensfirmaet Bygebjerg.com, smukt og elegant blev det og jeg vil bare ønske hende ALT held og lykke i årene frem, gid hun må få sit navn slået fast i hele Danmark-Nej, hele Verden...... Hun fortjener det :-)

Min kage passion er i 2011 begyndt at falme, ikke fordi jeg aldrig mere vil bage og dekorere kager, men en lille tiltrængt pause er på sin plads i øjeblikket...

Året 2011 blev desværre også året hvor jeg måtte vælge at sætte min Golf på standby, da min skulder driller mig rigtig meget..... Løsningen er desværre stadig ikke fundet, men jeg arbejder på sagen....
Derimod har jeg fået meldt mig ind i et Fitness Center, for derved at styrketræne mindst 3 gange om ugen, og håbe på at det vil gøre noget for mine muskler og min skulder som driller.....
Jeg håber det vil give positiv resultat, så jeg igen kan begynde at spille Golf.

Det var også i året som gik at jeg fik lært at skrive ”fordi” og ikke forde.... SMILER

Status for året 2011 er hermed gjort, jeg lukker og slukker nu min blog og siger TUSIND TAK til alle jer som har fulgt mig i 3 lange år....
Alle jeres søde kommentarer har glædet mig og bragt mange smil med sig undervejs....

Men nu er sidste kapitel skrevet og bloggen lukkes for altid, jeg ønsker jer alle et rigtig godt Nytår og pas nu godt på jer selv......

Med mange Nytårshilsner fra Irene