fredag den 1. januar 2010

lakker mod enden....


1. Nytårsdag dag lakker mod enden, første dag i år 2010 er ved at være slut, nøjagtig som kransekagen, hvor det sidste stykke snart er borte.... Det er været en dejlig jul, hyggelig og rar, stille og rolig, men med en masse mennesker omkring mig, der er sket en masse men også været rig mulighed for afslapning, men desværre ligger min bog stadig urørt hen, det nåede jeg ikke...
Dagen i dag er gået med at tænke over året der gik, om finanskrise, som også ramte os for en kort bemærkning, men heldigvis drev udenom.
SP-Pengene som blev sendt fra himmelen...
Michael Jacksons død, den dag vi tog afsted på vores skønne sommerferie...
Golf som kom ind i vores liv for at blive..
Sønnen som flyttede hjemmefra...
Klimatopmødet som var på alles læber..
Wii'en flyttede ind...
At julen 2009 blev hvid...
At nytåret bragte 13 øjenskader med sig...
At temperaturen ligger under frysepunktet...
At jeg desværre er plaget af en arm som volder mig mange kvaler, både dag og nat.
Men frem for alt, at det går os godt, rigtig godt faktisk, og at hver dag ser lysere ud end dagen i går.
Året 2009 har været et begivenhedsrigt år for os, fra finanskrise til nu, hvor alt tegner lyst og godt...
Jeg ser frem til dagene i 2010, jeg ønsker at de vil blive som 2009 sluttede, og at jeg vil få masser af tid til at gøre lige det jeg har lyst til, læse, være kreativ, bage kager og pynt dem, rejse og opleve verden, tilbringe masser af tid med mine dejlige venner, ja, at kunne få tid til at nyde livet og samtidig udvikle mig på alle områder....
Spændende bliver det ihvertfald, for alle muligheder ligger åbne og bare venter på at jeg tager fat, kun jeg kan få det til at lykkedes.....
Rigtig godt nytår alle sammen :-)

Stilhed

1. Nytårsdag i 2010....Så tager vi hul på endnu et år, hvad mon det vil bringe?
Jeg håber at det vil fortsætte som 2009, vi har det godt og alt går bare som det skal, så lad 2010 fortsætte i samme spor, det vil jeg ikke have noget imod.
Stilheden ligger over huset, manden sover endnu, han har været på nattur og skal afsted igen i nat, men jeg nyder stilheden og det ikke at skulle noget som helst i dag, bare slappe af og lave ingenting.
Min pc er ved at sige farvel tror jeg, de første tegn har længe vist sig, men for et øjeblik siden viste det sig at mit kort fra kameraet ikke kunne åbnes som det plejer...Hmmmm en ret vigtig detalje for mig, faktisk...
Måske bliver det til en ny pc inden længe, hvem ved?
Startede dagen, faktisk kl 3 i nat, med at lave en gang dej til morgenbrød inden jeg gik i seng, så det første jeg gjorde da jeg stod op kl. 12.30 var at bage morgenbrød og lave frisk kaffe, så nu har jeg spist nybagte boller og drukket "morgen" kaffe i fred og ro, for alt er stille,ikke en lyd er der at høre nogen steder derude, Danmark sover tror jeg :-)
Nytårsforsæt har jeg i år, jeg skal og vil smide en masse kilo, for nu må det være slut med at nyde, nu skal der ydes en indsats...Og fra på mandag er det slut med lækkerier og usund mad, nu skal der grøntsager på bordet igen og så må jeg se at få taget mig sammen til at få gået nogle ture igen, det går ikke det her :-(

Min ovn er sat igang med pyrolyse, den trængte til en ordentlig tur efter alt julemaden, gid man også kunne køre en gang pyrolyse på en selv og få renset godt og grundigt op indeni, og komme af med alle de overflødige kilo i en fart ;-)
Om lidt vil jeg smide mig i sofaen (det bliver ikke i dag jeg skal ud og gå) og zappe lidt frem og tilbage, det er vist alt hvad det kan blive til i dag.
Men det er hellere ikke af vejen på sådan en 1. Nytårsdag, for helt ærligt så gider man ikke noget som helst,vel?

Velkommen i år 2010


Så fik vi hoppet ind i 2010, skålet i Asti og spist kransekagen som jeg havde bagt... Det har været en dejlig aften, med lækker mad og vin i dejligt selskab....

Aftenens menu bestod af lakse ruller med philadelpia ost og dild, pyntet med rejer osv. UHmmmm
Hovedretten var tyndstegs file med bagte kartofler, hjemmelavet bearnaise sovs og salat...Uhmmmmm

Desserten var en lækker nødde kage med rørt vanilie is og kiwi og hindbær til...Uhmmmmmmmmmm hvor var det bare lækkert.

Og så blev der fyret bordbomber af til den helt store guld medalje, især to store som fyldte både bord og gulv med konfetti...Hold op hvor var der bare konfetti alle steder, men sjovt det var det :-)
Så spillede vi Trivial Pursuit, hold op hvor er det nogle svære spørgsmål...
Og så blev det tid til at se 90 års fødselsdag, inden vi skulle hoppe ind i det nye år.
Udenfor var vi også for at få et lille glimt af byens mange raketter, men det var hunde koldt og vi kom hurtigt ind igen...Der blev skålet og spist mere kransekage, og det var meget hyggeligt.
Nu er vi allerede 3 timer inde i det nye år, jeg vil finde min seng, og sige godnat til det nyt år.