Fanget i et glansbillede med glimmer!

Jeg har meldt mig rask til på mandag.....Men er jeg nu også det? Jeg håber at weekenden kan gøre det sidste, så jeg er HELT frisk på mandag, men jeg er så træt af at være "fange" i mit eget hjem, så nu må jeg altså videre.

Jeg har nusset en del rundt i huset i denne uge, fået flyttet lidt rundt på ting og sager og ryddet lidt op i mine rode skuffer og hjørner....

Tiden skulle jo gå med noget, og bare ligge i min seng og glo kan jeg hellere ikke, så om ikke andet har jeg fået lidt system i "rodet" og måske også i sindet.

Jeg har da også tænkt en masse tanker, og surfet rundt på nettet i det ganske Blog-land og læst en masse blog's. Nogle meget spændende, nogle meget smukke, nogle meget rørende og andre som ikke sagde mig så meget....Men gang på gang stødte jeg på det samme spørgsmål.....

"Hvorfor blogger jeg?" Jeg har endnu engang tænkt meget dybt over det spørgsmål, som andre vist også tænker en del over, og endnu engang er jeg kommet til det resultat, at jeg først og fremmest skriver min blog for min egen skyld, selvfølgelig er det da dejligt og positivt hvis andre kan få glæde af det jeg skriver og jeg synes også det er rigtig hyggeligt at få kommentarer med på min vej, tak til alle :-))

Men dybest inde er det for min egen skyld, jeg holder mig selv i gang, bruger mine sanser og mine kreative sider igen, og det at skulle skrive i denne blog gør at jeg skal tænke frem og helst være kreativt. De fleste blogs jeg er stødt på er så positive og smukke, nærmest som et glansbillede fra barndommen med glimmer og det hele, det er da også rigtig dejligt, men er det nu også sandheden? Mit liv er ikke et glansbillede, det er ikke kun positivt hele tiden, men der er medgang og modgang, og det mener jeg også at der skal være plads til på min blog.

Hos os kan vi mærke krisen som raser verden over, pudsigt nok har jeg overhovedet ikke stødt på noget om krisen som kradser på nogen andres blogge hvor jeg har været, og det undre mig en hel del, er vi da de eneste som mærker krisen? Mærker at fyringer står på lur lige omkring hjørnet? At vi skal tænke lidt over hvor mange penge vi bruger? Og Den vedvarende usikkerhed om hvad det næste bliver? Om vi alle bliver ved med at have noget at lave?

Jeg mærker krisen, min familie mærker den og derfor undre det mig at ingen andre, som jeg er stødt på i denne Blog-verden, er mærket af krisen og dens fangearme.

Sig mig lige engang, er det mig som bare er negativ og ikke forstår at blogge, skal det hele være rosenrødt og strøet med glimmer? Eller er det også okay at fortælle om den "virkelige" verden, som den ser ud sort på hvidt?

Jeg kan ellers godt li' glansbilleder med glimmer!