lørdag den 2. juli 2011

Mærkelig farve for en himmel


Himmelen var nærmest orange her til aften, temmelig mærkeligt så det ud og også lidt uhyggeligt samtidig med at det lynede og tordnede om ørene på os....
Godt vi er indendørs og ikke behøver at skulle ud mere i dag, for lige om lidt er det sengetid og det skal blive godt med noget søvn, godnat til jer alle derude i torden og lynild, håber også at i sover godt:-)

Fyldte squash med ris og grønt....

Aftenens tallerken så sådan her ud...  Fyldt squash med ris og en dejlig blandet salat.
Vi laver dem på følgende måde:
Flæk squashen på langs, udhul den og sæt den i ovnen indtil den er helt mør.
Imens skæres et stort løg i tern og bruner det på panden, tilsæt 300 g hakket oksekød og bruner det færdigt med løgene.
Et glas med vand, en lille dåse koncentreret tomatpure og en masse krydderier røres sammen og tilsættes kødet (Dette er vigtigt, da krydderierne afgiver deres smag meget bedre på den måde)
Squash fyldet svitses på en anden pande imens og tilsættes nu kød/tomat blandingen og småslumre lidt..
Tilsidst putter vi kødet op i de udhulede møre squash og drysser godt med revet ost over og gratineres færdig i ovnen....Uhmmm det smager virkelig dejligt......

Roskilde Festival tur-retur...

Sønnen er vendt retur fra den våde Festivals plads, teltet holdt vist ikke helt tæt ;-(
Vådt over alt fra sko til sovepose, 3 timers søvn og regn i alle retninger, tog han beslutningen om at vende hjem og sige pænt tak for denne gang og for en super fed uge med masser af vilde oplevelser og god musik.... Iron Maiden havde været hele turen værd, de var fantastiske sagde han.
Maden til gengæld havde ikke været så spændende, fast food hele ugen, nu drømmer han om sovs og kartofler*SMILER*
Da kl. var 11, ringede han og sagde at nu var han hjemme igen, træt men med en hel masse oplevelser rigere, jeg fik et referat, og det har været VILDT....

Jeg ånder lette op, er glad for han er hel tilbage og har haft en fantastisk oplevelse :-)

Weekend vådt...

Regnen vælter ned, så i dag skal vist bare bruges til at gøre rent og købe ind, ikke særlig spændende men det skal jo gøres...
Mine tanker går også til Roskilde Festivalen hvor min søn nu er på 7 døgn, mon deres telt kan holde vandet ude og mon de er blevet meget våde? Jeg ved kun at de har det FEDT og at det bliver en oplevelse for livet.......
Jeg håber bare på bedre vejr i morgen....