mandag den 14. juni 2010

Tiramisu

Uhmmmm....den smagte fuldstændig fantastisk....
Tiramisu
Kog et par kopper stærk kaffe og lad den blive kold.
Pisk 3 pasteuriserede æggehvider stive i en skål.
Pisk 2 dl fløde lækker og cremet, ikke for stiv i en anden skål.
Pisk så 4 pasteuriserede æggeblommer med 3 tsk. Vanillesukker og 100 g flormelis i en ny skål, til det bliver cremet.
250 g mascarpone piskes i æggeblomme massen og de stift piskede æggehvider og flødeskummet vendes i.
1½ pakke Lady fingers (kiks) dyppes hurtigt i kaffen og lægges i et lag i en gennemsigtig skål eller fad med kant, derefter dryppes de med et godt stænk Ameretto likør og et lag af cremen puttes på.
Ovenpå gentages det hele med endnu et lag og sættes så på køl til næste dag.
Inden serveringen drysses den med fint revet chokolade eller kakao, og serveres med frugt til.
God fornøjelse, og pas på, den er SYNDIG GOD.