lørdag den 7. august 2010

Et lille tips...

Når man nu skal fylde en kage, som denne her, har jeg et lille tips.
Jeg sætter altid en af disse her pose lukke dimser fast i spidsen, inden jeg fylder posen med mousse....
Og endnu en i den anden ende, når fyldet er puttet i, derefter klipper jeg  spidsen af og  fjerner  lukkedimsen fra spidsen, og klar parat start, så står man ikke der med snask op til albuerne....

Sådan en morgen....

Sådan en morgen, hvor jeg sover til jeg vågner, ikke er nød til at springe ud af sengen, men kan vende mig om på den anden side og tage ½ time mere....Hvor er sådan en morgen pragtfuld, og desværre en sjældenhed..
Nu sidder jeg her, stille og roligt med min ny lavede kaffe og nyder stilheden.
Senere køre vi på golfbanen, spiller 9 huller hvis vi kan komme til.
I eftermiddag skal jeg lave IMBC til op smøring af kagen til i morgen, og senere i aften skal jeg overtrække kagen med udrullet fondant.....Så jeg kommer ikke til at kede mig ;-)
Hvad skal du bruge din lørdag på?