Noget godt...

Det er mandag aften, og i al elendigheden er der også noget godt...
Vi har spist marinerede tomater med morterella ost, oliven og godt brød  og delt en flaske god rødvin, samtidig med at vi har fået vendt verdens situationen, vores fremtids drømme og ønsker og bare snakket og snakket og snakket....
Hvor har det bare været dejligt og hvor har vi bare trængt til det...

Noget smukt..

Jeg er nød til at lægge et smukt billede ind, det er ikke fra nu, men fra de dage hvor solen skinnede og hvor jeg kunne "hoppe" rundt med mit kamera....

For lige nu er der intet smukt, vejret er efterårs agtigt, jeg keder mig så frygteligt at jeg ikke engang kan finde ud af at læse en bog...... I stedet for har jeg siden i morges indtil nu zappet rundt på tv'et og set diverse nyheder, tyske og svenske serier...Tjaaaaaaaaaa lad os bare blive enige om det, lavet INGENTING...

MEN NU SKAL JEG LÆSE.....Lige nu humper jeg tilbage i min sofa og åbner den pokkers bog.....

Hold op hvor er det sygt at være syg......

Livets gang...

Det originale foto..

En smule redigeret...

Og nu...... er det pludselig blevet helt anderledes....

Mandag morgen, jeg er sygemeldt imod min vilje, men hvad kan jeg gøre?

Jeg måtte stå tidlig op, for min ryg kan simpelthen ikke klare at ligge ned mere, jeg hader at have det sådan her, at være så afskåret fra alt....

Så jeg stod op, humpede ud i køkkenet på mine krykker, og fik sat noget kaffe over...

Ind og tænde min PC, for om ikke andet kunne jeg sidde ved den med benet oppe og surfe lidt rundt i blogland samtidig med at jeg drak min kaffe...Men så virkede internettet ikke.....

Så jeg satte mig til at lege lidt med mine billeder, redigerede dem lidt...og så lidt mere osv. Så gik tiden jo også med det......

Ja, i har helt ret når i nu tænker "Hun keder sig".

Men i dag har jeg tænkt mig at sætte mig og læse en bog, så jeg ligesom føler jeg får noget ud af dagen, for weekenden har godt nok føltes som spild af tid....

Jeg glæder mig til at komme på benene igen, og få en normal hverdag, hvor jeg kan gøre som det passer mig.

Når man pludselig ikke kan det hele mere og bare føler sig til besvær, så er det man sætter stor pris på det liv man havde før, hvor man kunne det hele.....