torsdag den 21. april 2011

Uhmmm...uhmm..uhmmmmmm

Syndig godt, også dagen derpå....

Tiramisu med hindbær

Som jeg lovede i går, kommer her opskriften på min  opskrift på tiramisu med hindbær...(der var nemlig to gæster som hader kaffe, derfor måtte jeg lige improvisere).
Tiramisu med hindbær (nok til 6 personer)
Jeg startede med at komme 300 g. frosne hindbær op i en gryde og koge dem ud.
Derefter blendede jeg dem med 3 spsk sukker og tilsatte ½ dl Amaretto likør, og stillede det i køleskabet indtil den var kold.
Så dyppede jeg 1½ pakke Lady fingers i hindbær sovsen, og lagde dem ud i et lag i et fad, og dryppede dem med lidt ekstra ameretto likør.......
Cremen som bestod af :
250 g mascarpone
4 pasteuriserede æggeblommer
100 g flormelis
Kornene af 1 vaniliestang
2 dl fløde
3 pasteuriserede æggehvider

Æggeblommerne piskede jeg godt  med flormelis og vanillikorn.
Mascarponen kommes i og piskes med.
Fløden piskes, dog ikke for stiv.
Æggehviderne piskede jeg stive.
Flødeskummet og æggehviderne vendte jeg stille og roligt i mascarponen.
Derefter lagde jeg et godt lag creme over de dyppede lady fingers og endnu et lag derefter endnu et lag. Tilsidst satte jeg det hele i køleskabet i et døgn.
Inden serveringen dryssede jeg med et fint lag kakao og serverede med frugt til.