Jeg havde en aftale hos min hudlæge i dag kl. 9, og da der er 2-3 måneders ventetid inden man kan komme til, tog jeg afsted selvom mit oprindelige hud problem psoriasis faktisk har det ganske fint, på trods af at det for 2 måneder siden startede i udbrud, men så gik i sig selv igen (jeg tror det skyldes at jeg der begyndte at spise vitaminpiller), nå men det var altså slet ikke det jeg ville skrive om....
Jeg kom så derop alligevel og havde jo også et andet spørgsmål til ham, et sår på armen som ikke ville læges..... Det undersøgte han så og måtte konstanter at det var hudkræft, men eftersom min henvisning var på psoriasis, skulle jeg faktisk komme med en ny henvisning inden han måtte gøre noget.....Men som han sagde, jeg kan jo ikke lade dig gå herfra med hudkræft for at vente endnu 2-3 måneder på at kunne få en ny tid.... Så han opererede mig lige på stedet..... Snakken som vi fik handlede så om de lange ventelister, om alle de nye krav og regler som er lavet ovenfra og at alt det papirarbejde og dokumentation som vi alle skal leve op til på vores jobs, gør at der bliver mindre og mindre tid til det vi egentlig burde lave, og at det i stedet for giver folk stress og lange, lange ventelister...... Helt ærligt, det kan i visse erhverv koste liv, er det godt nok spørg jeg bare?
Dermed siger jeg ikke at det hele bare er meningsløst, men at det er overdrevet og kørt helt af sporet....
Vi har alle godt af at lære og udvikle os, men vi skal nu stadig huske at det som er vores primære opgaver stadig skal og bør fylde mest og at arbejdsglæden trods alt er den vigtigste drivkræft til et godt arbejdsmiljø.
