Vi bliver ved det gamle.....
Og jeg ved ikke hvorfor, men ved en havn, lille som stor, er der altid hyggeligt og man støder altid på noget spændende og noget som har en historie.
Ja smukt er der, og selvom det ikke er fra min barndoms havn, så bringer den mange dejlige minder frem.
Tiden dengang var noget særligt, som barn, havde jeg og mine kammerater ikke så mange muligheder som børn har i dag, men vi kedede os aldrig. Vi tilbragte det meste af tiden udenfor, fra morgen til aften og i alt slags vejr. Hvor er vi tit kommet hjem om vinteren med forfrosne fingre, tær og næser, men det glemte vi helt når vi i sne og stiv frost begav os ud på vores ture i til den "forbudte" mose hvor vi havde de mest fantastiske lege, og hvor tid og sted og kulde helt blev glemt for fantasiens frie spil.Når vi lå med hovedet ned på den lille gamle badebro og ledte efter kæmpe muslingeskaller i den store sø..
Når vi byggede læ mure af tang ved stranden og indkredsede vores "territorium" midt mellem de høje siv, og badede ved stranden den hele lange dag og kom hjem nærmest hummerfarvet over hele kroppen, gang på gang....resulterende i søvn løse nætter på grund af skoldning.
Og de mange drøje timer i frugtplantagen, i stegende sol, række op og række ned med at plukke alle mulige slags frugt....Jordbær, kirsebær, solbær, blommer, æbler, pære....you name it...der er vist ikke det jeg ikke har plukket.
Det var ikke altid nemt den gang, men mange minder har jeg med i rygsækken!
