onsdag den 27. oktober 2010

Spændende mad brød...

Jeg fik denne opskrift på dette mad brød fra en kollega den anden dag, og i dag tog jeg mig så sammen og fik det bagt...Det lød til at være ganske spændende, og det var det også...Det smager fantastisk, dufter fantastisk og så ser det også fantastisk ud...
Opskriften vil jeg dele med jer, for det smager virkelig super lækkert...

Madbrød med frisk mozzarella og rosmarin. (Focaccia fra Ligurien)

25 g gær
3 dl lunkent vand
100 g durum hvedemel
ca. 375 g hvedemel eller pizzamel
1 tsk salt

Fyld
125 g frisk mozzarella
Salt+Peber

Ovenpå
4 spsk. friskhakket rosmarin (jeg havde det kun tørret, så dryssede bare lidt over brødet og næste gang vil jeg prøve med hvidløg og oregano i stedet for)

Efter bagningen
Olivenolie og et lille drys groft salt.


Du gør:
Rør gæren ud i vandet, og tilsæt durum melet og lidt af hvedemelet og rør det godt sammen.
Sættes til at hæve tildækket et lunt sted i 10 minutter.
Tilsæt salt og resten af melet og ælt dejen til den er blank og smidig.
Hæver så i 1 time tildækket og lunt.
Del dejen i 2 stykker, og rul ud så det passer i en lille bradepande som er beklædt med bagepapir.
Læg første udrullede lag i bradepanden og dæk med  tyndt udskåret mozzarella, og krydr med salt og peber.
Rul nu den anden del ud på samme måde og læg ovenpå, tryg derefter kanterne godt sammen.
Stil til hævning i endnu 10 minutter..
Tryk derefter fingrene ned i dejen og lav fordybninger og strø så med rosmarin.
Bages ved 225 grader i ca 18 minutter i midten af ovnen..
Når det er færdigt dryppes brødet med olivenolie og drysses med lidt groft salt...

Uhmmmm.... glæd dig, det er et super lækkert madbrød som helst skal spises nybagt...


Første lag med mozzarella ost ovenpå.

Andet lag med huller og drys af rosmarin
Færdigbagt brød med stænk af olivenolie og lille drys salt.

Tea time....

Når jeg drikker te, så er det for de jeg har det dårligt..... Og i dag drikker jeg te, i spandevis..Min hals gør ondt, jeg har haft feber hele natten og jeg har sovet med sokker og 2 dyner for at kunne holde varmen, samtidig med at jeg har været febervarm, som man nu engang er det.... Men jeg gider bare ikke det her, og så i min ferie..... Jeg ville meget hellere lave alt det jeg havde sat mig for...Og et smut ind til byen og ose... Men det bliver vist ikke lige i dag.... Jeg tror, at når jeg nu har fået ordnet og vasket mit køleskab ned, for det skal jeg...så vil jeg krybe ned under min dyne og læse min bog eller bare glo tv......
Det kan såmænd også blive hyggeligt nok.........