lørdag den 11. juni 2011

Morgen, middag og aften...

Nej helt så galt gik det dog ikke, jeg spiste trodsalt ikke sushi til morgenmad, men både til frokost og igen her til aften nød jeg de sidste stykker fra i går. Og helt ærligt, så smagte de faktisk bedre i dag end i går, jeg tror det er konsistensen af tangpladerne jeg bedst kan li når de er helt kolde...Uhmmm hvor var det bare lækkert....
Dagen i dag er gået på langs i gyngesofaen med min bog, kaffe og ren afslapning, det trængte jeg virkelig til....
Vejret har været skønt hele dagen, vi er trukket indenfor nu, da luften er begyndt at blive kølig..
Dejligt at det kun er lørdag og endnu 2 fridage venter......

Sushi - Når man får abstinenser......

I går drejede mine tanker sig kun om SUSHI lige fra morgenstunden af, så jeg besluttede mig for at lave sushi til mig selv, da manden skulle på arbejde.
Men så var det at Sønnen sms'ede og spurgte om vi gav aftensmaden, og selvfølgelig gjorde vi det...
Så nu blev der lavet sushi til en mere...
Det var bare så hyggeligt, vi fik vendt verdens situationen og fik spist en masse sushi.....
Sådan her så de ud, nye ideer er taget i brug, bla. forskellige krydrede dressinger indeni..
Godt smagte det, og der er rigeligt tilbage til i dag......
"Jeg er blevet spurgt hvad jeg har brugt, her kommer det"
Sushi ris
Tang plader
Wasabi pasta
Agurk
Avokado
purløg
Moden pære (prøv dig frem, melon er også godt)
Rejer
Crapstick (de er et must )
Jeg købte en Tapas pakke i Netto med et mix af fisk (men man kan jo gå til sin fiskehandler og få sushi fisk som er klar til brug), men denne her var ikke værst. (hver slags fisk i pakken passede til en rulle)
Dressingerne til at komme ind i sushi' en lavede jeg af:
Mayonnaise rørt op med carry, salt og peber (til rejer)
Fløde smørost rørt op med paprika og salt.
Fløde smørost rørt op med dild, salt og peber.
Creme fraiche rørt op med wasabi pasta (til tun)
Men kun fantasien sætter grænser og hvad dine smagsløg kan li'.
Som regl servere jeg min sushi med en rørt dip af creme fraich blandet med wasabi pasta (tube) i en af de små skåle ved siden af og i den anden servere jeg en speciel soy sauce fra vores lokaleThai shop, den er super god. (billede af flasken)
Sashimi soy sauce i den første flaske og den specielle vineddike til mine sushi ris fra samme lokale Thai shop i byen.