onsdag den 24. november 2010

Kyllingetærte med kokosmælk



( Billedet er ikke blevet så godt, men smagen var helt fantastisk)

Denne kyllingetærte er fra  bogen "Tænd på tærter-Tryl med tilbehør", jeg har redigeret lidt i opskriften, så den passede på hvad mit køleskab/ fryser lå inde med...Men for pokker hvor smagte den altså godt. Varm som kold, og det er BESTEMT ikke sidste gang jeg bruger den.

Opskriften er fra bogen:  (Men jeg brugte altså en færdig tærtedej fra Netto..)
Kyllingetærte med rød karry og kokos
Fyld:
400 g Kyllingebryst i små terninger (Jeg brugte en rest stegt kylling jeg havde i fryseren)
1 løg
200 g grønne bønner
1 rød peberfrugt i strimler
salt og peber
olie

Æggemasse:
2 æg
3 dl kokosmælk
1 spsk rød karrypasta ( Det havde jeg ikke på lager, så brugte et par tsk paprika og et par tsk karry i stedet for)
1 tsk salt

Svits kyllingebrystet i olie på en stor pande.
Efter et par minutter tilsættes grøntsagerne. Steg yderligere et par minutter og smag til med salt og peber.
Pisk alle ingredienserne til æggemassen sammen. Hæld fyldet i den forbagte tærtebund. ( Eller i den ubagte færdig købte tærtedej, som jeg gjorde)
Hæld æggemassen over og bag tærten i ovnen. Når æggemassen har sat sig, er tærten færdig..( ca. ½ time)
Ovnen er på 200 grader i ca ½ time.

Hård vækning...

Jeg har sovet som en drøm i nat, vågnet 1½ time inden mit vækkeur, kikket på klokken og tænkt "skønt at der er tid til at sove endnu længere", vågnet igen 1 time før vækkeuret, og igen ½ time før...Det er bare noget af det skønneste, at kunne vende sig om på den anden side og bare nyde at have tid til at sove videre...
Tilgengæld var det så mit "forkerte" vækkeur som vågnede mig, jeg har nemlig to...Det første har en "blid" vækketone og plejer at være stillet til at ringe først, det andet har en øredøvende vibrerende larmende ringetone, som starter under min hovedpude...Er man ikke vågen, så bliver man det helt klart i en fart....
Op kom jeg også i en fart, og op til et hvidklædt landskab...Årets første sne er landet....