fredag den 6. august 2010

De har jo ret...

Jeg måtte jo lige smage på den hindbær mousse som skulle i kagen..............Og jeg må  gi' dem ret, den smager så englene synger i lang tid efter ;-)
Jeg er godt nok træt af altid at skulle lave hindbær mousse og chokolade mousse, men de har jo pokkers ret, det smager jo vidunderligt sammen.
Hvad er jeres favorit?

Lagkagebunde

Selvfølgelig vil jeg dele den opskrift på lagkagebunde som jeg bruger, jeg fandt den et eller andet sted på nettet da jeg i sin tid begyndte mit kage eventyr....
Så her har i opskriften på lagkagebunde, de er lækre og meget nemme at lave, og de lykkedes hver gang.

Lagkagebunde til ca 2 stk. a 26 cm (form)

4 Æg
160 g Sukker
1 spsk. Vand
1 tsk. Vanille
1 knivspids salt
Disse ingredienser piskes godt og luftigt.
120 g Mel
1 tsk. Bagepulver
Blandes og sigtes i æggemassen, hvor det vendes stille og roligt, så alt melet bliver opløst i dejen.
Hældes i en lagkageform, eller springform som er smurt med smør i bund og sider, og beklædt med bagepapir i bunden ovenpå smørret  og bages så ved 200 grader i ca. 15-20 minutter.
Løsne siderne med en kniv, og vend ud på bagepapir drysset med sukker.
Bundene skal være lidt lysebrun, men stadig svampet og lækker.
I stedet for vand, kan man tilsætte appelsinsaft, citronsaft, limesaft osv.
Ved mørke bunde tilsætter man 3 spsk. kacao.
Rigtig god fornøjelse.

Tidlig oppe...

6 lagkagebunde ligger nu på min kogeø og køler af. Jeg var tidlig oppe, faktisk allerede kl. 5, for at nå at bage de 6 bunde inden arbejde....
De er nu færdige og skal om et øjeblik pakkes sammen og lægges til side indtil senere i aften hvor de skal fyldes med to slags mousse, og så på køl til i morgen hvor hele processen fortsætter....
Dem som selv laver kager ved hvor lang tid det tager, men for jer andre, bliver sådan en kage bygget op over 3 dage inden den står færdig med pynt.
Men det er altid det sjoveste at pynte, og se resultatet, det er derfor jeg laver kager...MEN selvfølgelig skal de smage fantastisk, det er jo også vildt vigtigt.
Jeg synes det er sjovt, også selvom det er kl 5 om morgenen.....
Nu er det tid til det "rigtige" arbejde, men weekenden er lige om hjørnet, hvor er det dejligt...