Jeg har aldrig kunne li' tomatsuppe før, det er i hvertfald det jeg har bildt mig selv ind (lige som med laks, men det er en helt anden historie).
Men da vi i vores sommerferie fik Verdens bedste tomatsuppe et sted i Tyskland, måtte jeg krybe til korset og indrømme " at det var kræs for kendere...."
Så selvfølgelig måtte jeg bestille en tomatsuppe "Zuppa di Pomodoro" til forret i går aftes på
Restaurant Italia , og jeg blev bestemt ikke skuffet..Som min svigerdatter siger "De laver en super lækker tomatsuppe", og hun plejer at blive mæt af forretten alene... Og hun havde ret, det var en stor portion, lækker cremet og kraftig i smagen.
Da vi nu alle 3 havde besluttet at skulle ha' en 3 retters menu, ( for desserten ville vi jo ikke gå glip af ;-) ) valgte jeg en Pasta ret som hovedret. "Pasta alla Nino", som bestod af pasta, strimlet oksefilet og bacon, saucen var med madagaskarpeber, tomater, champignoner, peberfrugter og dejlig cremet af fløde...
Kødet var lækkert mørt og velsmagende, saucen var fyldig i smagen og måske med en anelse for meget salt i, men alt i alt en lækker hovedret.
Desserten var husets populære "Tiramisu", hvor jeg valgte en dejlig kop kaffe til...Uhmmmm den var lækker og velsmagende, og det var et kæmpe stykke jeg fik...Der manglede måske lige et lille stykke frugt til, men den var super lækker i sig selv.
Alt dette fik jeg + vin, vand og kaffe til en pris på bare 243 kr. Det var en skøn aften i skønt selskab, dejlig mad og en super hyggelig stemning...Timerne fløj af sted, men en ny dato er allerede sat, så jeg glæder mig allerede :-)