lørdag den 25. december 2010

Alt hvad hjertet kunne begære...

Så er jeg lige landet her hjemme igen, efter en dejlig julefrokost i rigtig godt selskab...
Maden var fremragende, og i RIGELIGE mængder....Uhmmmm helt fantastisk...
Der var alt hvad hjertet kunne begære og lidt til...
Jeg er TOTAL mæt, og trænger overhovedet ikke til mere i dag...måske heller ikke i morgen ;-) Sådan føles det i hvertfald lige nu......
Den fine røde kande og chokoladen vandt jeg i pakke-legen, hvor der blev raflet om gaver..Sjovt :-)
Om et øjeblik vil jeg tage plads i min sofa og se endnu et par afsnit af Matador, for jeg har hele natten, og intet jeg skal nå i morgen...Andet end at sove længe, gå en dejlig lang tur og pakke julepynt væk...

Og en hurtig "REMINDER"

En hurtig påmindelse om denne her film, i dag kl. 10.30 på ARD (tysk tv) og igen i morgen kl. 10.45 på NDR (tysk tv), så skynd jer, i kan stadig nå det...Om et øjeblik sidder jeg klistret til tv'et og ser Askepot.
Her kan i læse og se lidt af den hvis i ikke skulle kende den, den er min favorit julefilm...
http://www.seite3.ch/Die+Weihnachtsklassiker+Woche+Heute+Drei+Nuesse+fuer+Aschenbroedel+/420607/detail.html
God fornøjelse :-)

Snart er det tid..

Snart er det igen tid til at pakke alt julestadsen væk. Juleaften var en dejlig aften her hos os, vi var jo kun tre, og vi hyggede os med jule Disney show, lækker mad og ellers fred og ro og pakker..
Selv sølvtøjet var kommet frem, min allerbedste gave fra min Far på min 40 års dag, nemlig min Mors sølvtøj, og da hun ikke længere er blandt os, var det den bedste gave jeg kunne få til evigt minde om hende.

Så mon ikke ham her, som er fast tradition, snart bliver pakket sammen igen, og bliver sat på loftet igen.
Jeg tror det, for snart har jeg en fødselsdag jeg skal i gang med at tænke på, og så gider jeg altså ikke julepynt på min fødselsdag,vel.....