søndag den 29. juli 2012

Først grønt.... Så brunt...

Endnu engang måtte jeg lave disse Krydrede riskebab, og super lækre er de altså.....
Selvom det ser sjovt ud når man laver "farsen", så bliver det altså til de lækreste sprøde kebab...
Så endnu engang kommer opskriften, de kan varmt anbefales...
Opskriften er fra Bogen "Grønt Grundkøkken" af Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjerg)

KRYDRET RISKEBAB MED INGEFÆRCHUTNEY

Til riskebab skal du bruge:
2½ dl mælk
2spsk. smør (jeg brugte hvidløgs smør)
60 g basmatiris
1 tsk. hel spidskommen (jeg brugte 2 tsk stødt)
1 grøn frisk Chili (jeg brugte 2)
1 kvist koriander (jeg brugte bredbladet persille)
25 g Feta
3-4 kviste mynte
salt og friskkværnet peber
Til panering:
1½ kop mælk
½ kop mel
1½ kop rasp
Vindruekerneolie

Sådan gør du:
Kom mælk og smør i en gryde og lad det simre let.
Skyld risene, tilsæt dem, og lad dem simre i ca 10 minutter, indtil det bliver tykt. Tag gryden af varmen.
Rist de hele spidskommen og knus dem i en morter.
Hak den grønne Chili fint og skyl og hak koriander. Kom smuldret feta, spidskommen, Chili og koriander op i gryden med ris. Krydr med salt og peber og rør det hele godt sammen og lad det køle helt af.
Form så massen til kugler.
Dyp dem i mel, mælk og rasp i denne rækkefølge, og steg dem i olien.
INGEFÆRCHUTNEY

125 g ingefær
2-3 fed hvidløg
saft af 1½ citron
60 g rosiner
2 tsk sukker
salt og friskkværnet peber.

Sådan gør du:
Skræl ingefæren og hak den fint. Pil hvidløg og blend alle ingredienserne, undtagn salt og peber i 2 minutter.
Smag til.

Ikke så rart...

Nemlig handlingen i den bog jeg er i gang med i øjeblikket, dermed ikke være sagt at den ikke er spændende... Anderledes bog, men spændende...