Relax, it's Christmas! (Field's reklame)
Men hvordan er det nu lige man gør det, kun 28 dag inden juleaften?
Ser du......Jeg bagte lige 100 Honning hjerter, og da duften af kanel, ingefær, nellike og kardemomme bredte sig i hele huset, ja SUK ...så var julestemningen i hus.
Dekorationen må vente til tid er, nu er jeg godt nok brugt for i dag :-)
Men opskriften på HONNINGHJERTER skal i ha' så i også kan RELAX, IT'S CHRISTMAS!
HONNINGHJERTER:
150 g smør
250 g sukker
2 dl lys sirup
2 dl vand
1 spsk stødt ingefær
1 spsk stødt kanel
½ spsk stødt nilliker
½ spsk stødt kardemomme
1 spsk natron
850 til 1 kg hvedemel
Smør og sukker røres tykt og vandet piskes i, krydderier og mel sigtes i dejen og det hele æltes godt sammen.
Dejen pakkes ind i bagepapir og lægges i køleskabet til dagen efter.
Rulles ud i 3 til 5 mm tykkelse og udstikkes med forme og bages ved 250 grader i 5 minutter på midterste rille i ovnen.
God fornøjelse :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar