Der sidder en djævl og en engel på mine skuldre....

Dette er det nøjagtige billede af mig og mit humør lige i øjeblikket..........
På den ene skulder sidder den lille djævl og visker i mit øre," spis min pige...alt det du har lyst til og nyd livet". På den anden skulder sidder den gode engel og råber "lad være, tænk på hvad du spiser og hvordan du kommer til at se ud".
Fuck hvor er det deprimerende at ha' det sådan, jeg ved jo godt at jeg skal lytte til den gode engel, at jeg skal holde mig fra alt det der smager godt og at jeg skal dyrke en hulens masse motion, og spise sundt....Åhhhh...hvor jeg godt ved hvad jeg burde gøre, jeg ved det så pokkers godt, jeg ved at jeg ville blive glad hvis jeg tog mig sammen ......MEN den lille røde onde djævl har magten over mig, jeg kan simpelt hen ikke lade være med at nyde livet...Eller tage mig sammen til at motionere og gøre noget ved det....Hvorfor skal det være så pokkers svært, og hvorfor kan jeg ikke bare leve med mig selv som jeg er?
Jeg er så pokkers træt af ikke at kunne finde tøj jeg kan li' (det passer bare ikke rigtig)..... Jeg ved jo godt at jeg bare skal tage mig sammen og være standhaftig, bare tænke over hvad jeg spiser og så se at komme afsted ud og gå hver dag....JEG VED DET JO GODT...Men for pokker hvor kan jeg ikke tage mig sammen........Er jeg den eneste som har det sådan eller er der andre som kender den her følelse, af djævlen og englen?