søndag den 9. august 2009

What a sunday.....

Sikke en skøn solskins søndag morgen at vågne op til, og specielt efter en helt fantastisk hyggelig lørdag aften i dejligt selskab med vores skønne venner. Bortset fra at jeg igen havde lavet alt for meget mad, vi kunne overhovedet ikke rokke med ørene tilsidst ;-) Denne her kage tog kegler, den smager helt vildt godt og er super nem at lave, i får lige opskriften her:
TÆRTE MED BÆR OG SYRLIG CREME

50 g mandler som blendes til mel
175 g hvedemel
125 g smør
50 g sukker
1 lille æggeblomme
evt. lidt koldt vand

FYLD:
50 g hvidchokolade
ca. 500 g frisk frugt, blåbær, jordbær, kiwi, blommer ...ja hvad du selv har lyst til.
½ liter cremefraiche 38%
4 spsk flormelis
1 hel vaniliestang (korn af)
½ tsk fintrevet limeskal eller citronskal

Blend mandlerne til mel, kom mel og smør i og rør til det ligner "revet ost". Tilsæt sukker.
Hæld dejen ud på bordet og samle den med æggeblommen og evt. lidt vand.
Sæt den i køleskab mindst en time.
Rul den ud på et stykke husholdnings film og læg den så forsigtigt over i en tærteform (24 diameter) med husholdnings filmen foroven, form sider og kanter gennem filmen og træk tilsidst filmen af.
Prik bunden mange gange med en gaffel så den ikke bobler op under bagningen.
Bages ved 175 grader i ca 30-40 minutter og den ser fin lysebrun ud.
Afkøl på rist.
Smelt den hvide chokolade og smør den på den afkølede bund., lad chokoladen stivne.
Ordne bærrene, skyl og tør dem og skær dem ud i passende stykker.
Pisk cremefraiche, flormelis, vanilliekorn og limeskal sammen så det bliver en dejlig creme.
Fordel cremen på tærten og pynt med bærrene.
Smovs.....Den er bare lækker kan jeg love jer, selv efter en stor middag ;-)
Vi startede med denne tallerken, der var et stykke ristet ciabatta brød med ovnbagte hvidløgs tomater på, en lille mortarella ost opviklet med et stykke Serena skinke og en lille oliven på toppen, og så en lækker lakse tatar med et stykke ristet brød.

LAKSE TATAR:

400 g røget laks
1 lille rødløg i meget fine tern
1 bundt dild gerne mere
½ dl cremefraiche 38%
½ tsk. dijonsennep
2 spsk. hakkede kapers
2 spsk. citronsaft
revet skal af ½ citron
Salt og peber

Skær laksen i fine tern og vend den med rødløg og dild.
Bland cremefraiche med sennep, kapers, citronsaft og skal og smag til med salt og peber. Vend forsigtig laksen i og og servere med små flute eller ristet brød...
Lækkert...Uhmmmmmm

Desserten som var lidt overdimensioneret, bestod af, Vanilleis skåret i bjælker og rullet i hakkede mandler, hakket chokolade og knuste makroner. Tilbehør var de super lækre amaretto syltede kirsebær, lidt lyserød flødeskum og en hjemmegjort lime småkage.... Det smagte godt men det var en meget stor portion.....En is rulle havde været nok.

Hovedretten, som er det mindst interessante at lave var en roastbeef med kartoffel rosti's rødvins sovs, ærter og sukker ristede gulerødder til.
Puha....jeg bliver helt mæt igen ;-)
Men nu er der lige en opvask der skal klares fra i går, men efter sådan en dejlig aften, betyder det jo intet. Vejret er skønt og der er stadig en hel søndag i udsigt og jeg har FRI.....

4 kommentarer:

  1. Uhm, den tærte ser super lækker ud:)
    En god ide at rulle isen i nødder og chokolade, det skal jeg da helt sikkert huske til en anden gang. Jeg synes altid det besværligt at finde på en dessert..
    Lækker lækker menu!

    SvarSlet
  2. Tak søde Miss Muffin, jeg synes altid det er svært at finde på en Hovedret...Dessert er alt for nemt at fined på ;-)

    SvarSlet
  3. Det hele ser bare lækkert ud. Sådan en tapastallerken er bare så dejlig at starte et måltid med:)
    Tærten - er den meget syrlig? Den ser flot ud.
    Ha' en dejlig søndag:)

    SvarSlet
  4. Hej Hanne, Tærten er ikke meget syrlig, men frisk og meget, meget lækker..Og en rigtig dejlig variant i stedet for fed fløde...
    Prøv den, den er virkelig fremragende.

    SvarSlet