onsdag den 30. december 2009

Det var en vidunderlig dag :-))



Det var en skøn dag igår, det var lige som jeg havde ønsket mig det, afslappende og hyggeligt..
Vi fik denne Laksetærte, og den skabte begejstring hos alle, så jeg lovede at lægge opskriften ud på bloggen så de og alle jer kan få glæde af den..
Laksetærte
1 pakke frosne butterdejsplader
150 g røget laks
1½ dl fløde
1 dl crem fraiche 18%
2 spsk revet peberrod (evt lidt mere efter smag, men jeg bruger 2 spsk)
salt,peber,en smugle citron saft + masser af frisk dild og evt. purløg

350 g røget laks i ikke for store stykker evt. rullet som bruges som pynt
300 g rejer
100 g kaviar
citronstykker og dild som pynt

Butterdejspladerne tøs næsten helt op. Lægges oven på hinanden og rulles ud til passende størrelse (efter fadet) og prikkes med en gaffel og pensles med æg bare ikke kanterne.
Bages ved 225 grader i ca 15 minutter på nederste rille.
De 150 g laks hakkes og blandes i den piskede fløde med crem fraiche, og smages til med klippet dild, peberrod, citron saft, salt og peber.
Fyldet lægges på de afkølede butterdejsbunde og pyntes nu med lakseruller, cirton og kaviar og dild...Eller hvad i nu synes...(jeg glemte desværre den friske dild til pynt og evt. en lille tomat blomst)
Denne laksetærte er perfekt til nytårs aften, det var vi alle enige om :-)


Derudover fik vi en porre/bacon tærte og en spinat/laksetærte og en salat med bla. frisk mango i.

Så er det sikkert i tænker, hvor er KAGEN?


Der var ingen, jeg gad simpelthen ikke lave en kæmpe lagkage, for hvem gider spise det efter alt den tunge julemad...
Jeg havde i stedet købt nogle forskellige kager fra bageren, kager jeg selv godt kan li' og så fik vi dem til eftermiddagskaffen, det var nu hellere ikke værst...
Det var en skøn dag, i skønt selskab og med en masse smukke blomster og pragtfulde gaver og en masse søde hilsner,  jeg kunne ikke ønske mig det bedre.....Tusind tak til jer alle :-)

3 kommentarer:

  1. Ummmm hvor ser det lækkert ud !

    SvarSlet
  2. Et STORT og forsinket TILLYKKE!

    Det lyder til du har haft en rigtig dejlig dag.
    God ide med at lave nogle forskellige tærter, det kunne jeg også godt finde på engang...

    SvarSlet
  3. Hej søde Irene :)
    Tusind tak for en skøn dag og aften igår. Det var helt fantastisk mad som altid og det dejligste glade selskab :)
    Håber I har haft en dejlig dag idag! Knus MetteSofie

    SvarSlet