Tør jeg?

Tør jeg tale om RETRO, retro som er her og der og alle vegne, lige meget hvor jeg klikker mig hen i blogverden, så er der blomster, tern, striber i alle regnbuens farver + en hel del andre farver som nærmest tilfældigt er smidt sammen, for grimt skal det nemlig være....Okay..okay...noget er da også helt fint, selv med mine øjne...
Jeg ved godt, at jeg lige nu røre ved et meget populært fænomen, at man er IN hvis man er RETRO (kikset), men jeg kan simpelthen ikke vende mig til orange blomster på en lortebrun tshirt til en lille sød pige, eller dreng for den sags skyld. Eller brune fløjels møbler med gule puder med pinkfarvede sommerfugle, ugler, elefanter eller noget lignende....
Måske er jeg bare for gammel...Retro nærmest ;-)
Og bevars, jeg ved jo godt at det er det der skal til. Et mikse af stilarter og fantasi, for ny tænkning skal der til, de unge vil skabe deres egen identitet og dermed også skabe nye trends, og det er jo ikke anderledes end da jeg ikke var RETRO endnu....
Dengang gik vi i kassebukser, sweatshirts,træsko med høje hæle og med patchwork i brunt, andefødder, polar jakker, palæstinensertørklæder osv. osv... Og sjovt nok er alle disse sager blevet IN igen og dukket op inden for de sidste par år...
Dengang havde jeg også en periode hvor jeg skulle skabe min egen identitet, jeg var vist dengang ikke som de fleste selvom vi vist alle skulle prøve grænser af. Jeg var til harlekinternede store bukser, sorte trøjer og jakker, læderkasket og neon farvede hansker og strømper og store fede læderbælter omkring hofterne, hvis altså ikke lige man var den heldige ejer af et gammelt militær patronbælte i læder med små tasker hvor der kunne være alverdens ting og sager når man gik i byen...*SMIL*
Jo, dengang var det jo også RETRO, bare på vores måde, så selvfølgelig skal der være plads til det hele og til alle, også selvom de har orange elefanter på deres brune kjole ;-)