onsdag den 18. august 2010

Og jeg som troede....

Og jeg som troede at nu gik det meget bedre, måtte erkende i nat at dette her vist ikke lige er noget som har tænkt sig at forsvinde lige med det samme....
Det gik ellers meget bedre i går, jeg kunne bevæge mig rundt osv. MEN da jeg så skulle sove, vendte smerterne tilbage og jeg kunne hverken ligge på den ene eller anden måde...Puder blev hentet og stablet ovenpå hinanden...Tæppe blev hentet og lagt sammen på 10 forskellige måder, men intet hjalp...De frosne ærter blev hentet, og de bedøvede tilsidst mit ben så meget at jeg kunne bide tænderne sammen og død træt som jeg var endelig faldt i søvn langt ud på natten....Men 1000 gange har jeg været vågnet i nat, vendt og drejet mig, og meget søvn er det ikke blevet til....
Måtte ringe til min læge for at få hans mening om min situation, og han var ganske sikker på at det var en fiberspringning jeg havde pådraget mig  pga. det enormt store blå mærke jeg har fået, han sagde så at det kunne nemt vare 10-14 dage mere, muligvis meget længere...Åhhhhhhhhhh nej, jeg orker det ikke...
Så hvad kan jeg gøre, andet end at læse min bog og tage den med ro....Øv hvor er det kedeligt..
Og vejret gør det jo ikke ligefrem bedre, det Regner og regner og regner......Flere dage mad regn er det nu blevet til, folk i hele danmark, ja hele verden er oversvømmet pga. de store regn masser...Hvad sker der lige?

1 kommentar:

  1. Kære Irene
    Jeg sender positive tanker i din retning.
    En dag under dynen kan være kærkomment, men mange er en belastning...
    Og jeg elsker regn og skybrud. Jeg synes det er smukt. Det dufter så rent og så vækker det altid til eftertanker hos mig oglyst til varm kakao (som jeg dog aldrig får lavet) og gode bøger som jeg primært får læst om aftenen under dynen lige inden øjnene glider i.
    Knus til dig.
    Signe

    SvarSlet