Optimist og Pessimist

Timerne snegler sig af sted...
Aldrig har "Vild med dans" føltes så lang....
Intet Sødt fantes i husets gemmer, men egentlig var det vel også godt det samme...
Træt er jeg ikke, slet ikke et spor...
Må det døgn dog bare se at blive overstået, så mit liv kan blive normalt igen....(Måske normalt, hvem ved)
Denne venten er ganske forfærdelig, og mine tanker kredser med minutters mellemrum, først fra min pessimistiske side: "Er det mig der bliver prikket?" - "Er det mig som er så uheldig at få brevet i morgen?" Og så til min optimistiske side: "Nej, det er ikke mig som får det pokkers brev i morgen".
Men inde i mit hoved kæmper Pessimisten og optimisten mod hinanden og forplanter sig i min mave og hoved som ikke synes det er særlig sjovt i aften....
Lad dette mareridt snart få en ende, så vi alle kan komme videre, hvad enten det så er i den ene eller anden retning....