onsdag den 23. februar 2011

Brunt i brunt...Anmeldelse af Bjørnekælderen på Frederisberg alle.

Er lige kommet hjem efter et døgn i København, intet blev som vi havde regnet med, men trods alt havde vi nogle hyggelige timer i selskab med vores søde venner alligevel.
Aftensmaden indtog vi på Bjørnekælderen på Frederiksberg alle, betjeningen var fin, super søde piger, men det er så også alt godt vi har at sige om det sted....
For det første var der meget koldt i lokalerne... Og maden :-( øv siger jeg bare...
Forretten var en :

Tatar af torsk- og laksefilet rørt med creme fraiche, koriander, radiser og blegselleri,

hertil vinaigrette og sesamknækbrød 95.-
Laksen var skåret i alt for store tern, torsken var nærmest revet i stykker og med sener i, konsistensen var ikke helt fast og smagte ikke af noget overhovedet....Knækbrødet var nærmest brændt.... Men det så trodsalt  helt pænt ud.
Gemalen fik en :

Hummersuppe serveret med torsk, rejer og selleri 94.-
Den så okay ud, men var meget tynd og ikke særlig spændende smagsmæssigt.......
Til hovedret fik vi bøffer:


Pandestegt oksefilet af velhængt okse, hertil pom. frit, grillet portobellosvamp,

bagte jordskokker og hvidløg
vælg imellem bearnaisesauce eller persillesmør
180gr 195.- 300gr 295.-

Brunt i brunt, ikke særlig indbydende og bestemt ikke særlig spændende, bøffen var mærkelig at skære i og tygge, havde en underlig konsistens og smagte ikke af noget særligt...
Pomfritterne smagte også underligt og den grillede portobellosvamp (som kun var halv), smagte ikke af noget overhovedet, jordskokkerne var over bagte og hvidløg så jeg ikke noget til....Sørgeligt var det, må jeg sige...
Brunt i brunt, kedeligt og smagsløst, kun bearnaisesaucen smagte godt selvom den ikke længere var varm. Det her var simpelthen ikke de mange penge værd, og den store bøf til 100 kr. ekstra, var ikke ret meget større end den vi andre fik, vi følte virkelig at vi blev snydt så vandet drev, mere kedelig mad skal vi lede længe efter...ØV
Gemalen fik: (mangler desværre billede)
 Dampet Norsk laks serveret med hollandaise sauce, glaseret skorzonerødder og kartofler 175.-
Portionen var bleg og total farveløs, smagen var trist og meget kedelig, virkelig meget ringe, lignede mest en gang kedelig kantine mad, og smagen var ikke bedre....(ikke engang en lille grøn dild kvist på toppen var der), hold op hvor var det hele trist og kedeligt.
Skuffelsen over maden var enorm, os som sætter stor pris på god mad når vi endelig engang i mellem skal ud og spise,så forventer vi godt nok noget mere, og billigt var det jo ikke lige frem.
Det eneste som var lidt spændende på stedet var de fine tegninger på ende væggen.


Men alt i alt var besøget på Bjørnekælderen ikke noget at råbe hurra for, jeg skal i hvertfald aldrig derind igen, maden var  ikke engang værdig som kantine mad til små priser.......

8 kommentarer:

  1. Øv, det var da en kedelig oplevelse.

    Det er sjovest med en god madoplevelse når man går ud. Ellers er det jo sjovere at lave maden selv.

    Knus Grith

    SvarSlet
  2. Hej . jeg kommer tit på Frederiksberg begge mine store piger bor der nemlig. Der vil jeg så aldrig hen og spise :( det ser tamt ud må man sig. Når man spiser ude i byen skal vi jo forkæles :) men ret fed billedvæg. I må gøre det om et andet sted, en anden gang. jeg kan helt sikkert anbefale Fiasco på gl kongevej :)

    SvarSlet
  3. Hej Irene,

    sikke en skam med den mindre imponerende menu :o( Jeg synes ellers en del af det (ikke "brunt i brunt") ser ganske okay ud, men når du fortæller om det bliver glansbilledet lidt ødelagt :o(

    Det er nu en skam at komme ud og spise og så nærmest hellere ville have være hjemme

    knus
    Camilla

    SvarSlet
  4. Øv, for en kedelig oplevelse. Det ser godt nok heller ikke særlig spændende ud på billederne, det er ikke særlig rart at betale for noget man kunne have lavet bedre hjemme. Heldigt at der så var lidt kunst at kigge på.

    SvarSlet
  5. Kære Grith...Ja, og mig som virkelig går meget op i hvilken mad jeg får når jeg er ude at spise, så skal det altså bare være godt,ikk....
    Knus

    SvarSlet
  6. Kære Mikala..Det er jo altid svært at hvide hvor man skal gå hen og spise når man er i en anden by, men næste gang går jeg efter noget sikkert....
    Knus

    SvarSlet
  7. Kære Camilla..Du har helt ret, forretten så virkelig lækker ud, men :-(
    Men sådan kan det gå, jeg forstår bare ikke hvorfor de gør som de gør, de får jo ikke deres gæster til at vende tilbage eller nogen god omtale,vel...
    I dag tror jeg at blogverden vil få mere og mere indflydelse på hvordan fremtiden kommer til at se ud, det kommer også til at få stor betydning for de "dårlige" Restaurationer, som efterhånden må stramme sig op.
    Knus

    SvarSlet
  8. Kære Kirsten.. Men kunst på væggen fylder ikke maven og smagsløgene, så desværre var skuffelsen stor, men næste gang tager vi den sikre..
    Knus

    SvarSlet