onsdag den 2. februar 2011

Kanel og æble/marcipan snegle..

I dag har jeg fået afprøvet en opskrift fra min nye bog "A PIECE OF CAKE", og hold da helt op hvor blev de bare gode...Her får i opskriften fra bogen. Det i ( ) er det jeg har ændret undervejs og fordi jeg har delt grunddejen i 2 dele.

Grunddejen til hvedeboller til ca. 18-24 stk.

1. Spsk. Kardemommefrø
3 dl. Mælk
50 g gær
1½ dl. Sukker
½ tsk. Salt
150 g blødt smør ( brugte 1½ dl. Olie)
1 økologisk æg (brugte et alm.)
650-725 g. Hvedemel

Stød kardemommefrøene i en morter og varm dem med mælken, max 37 grader.
Smuldr gæren i skålen og rør den glat med mælk, sukker, salt, smør og æg.
Tilsæt hvedemel lidt ad gangen og ælt til en smidig dej.
Lad dejen hæve tildækket til dobbelt størrelse i ca 45- 60 min.
Rul nu dejen ud til boller eller del dejen i 2 og gør klar til fyld.
Varm ovnen op til 200 grader.

Fyld:
200 g. Blødt smør
1 dl. Rørsukker (jeg brugte mørk farin)
1 spsk. Stødt kanel
200 g. Revet marcipan
2 revne æbler (jeg brugte kun 1 æble, til ½ portion dej)

Bland alle ingredienser sammen, men gem det revet æble til sidst.

Del nu dejen og rul en halvdel ad gangen i et rektangel 30*20 cm, ca ½ cm tyk.
Smør fyldet på og drys revne æbler over. (jeg lavede kun 1 æble, til en ½ portion dej)
Den anden portion valgte jeg kun at bruge fyldet uden æble.
Derefter ændrede jeg i opskriftens afsluttende del, da jeg valgte at lave snegle i stedet for en krans.
Jeg rullede nu dejen sammen til en pølse og skar 12 stykker ud af hver halvdel, så satte jeg dem i 24 store men lave muffins forme og stillede dem til hævning i ca. 40 minutter..
Derefter bagte jeg dem i ca. 10-15 minutter ved 200 grader..

MUMS HVOR SMAGER DE BARE GODT OG NÆSTE GANG SKAL DER EKSPERIMENTERES MED ANDRE SLAGS FYLD, OG SÅ VIL JEG SPARE LIDT PÅ ALT SMØRRET.

5 kommentarer:

  1. Uha, hvor lyder det bare godt - sådan syndigt og lækkert :-) Det skal prøves en dag, når jeg skal have gæster - tak for dejlig inspiration!

    Klem og en god aften til dig, Irene.

    SvarSlet
  2. Puha, hvor blev jeg lige alt alt for lækkersulten :-(
    De ser bare for skønne ud.
    Dem gad jeg godt at smage til en kop the.
    Knus

    SvarSlet
  3. Kære Madame..Du kan roligt prøve dem, de smager skønt..
    Knus Irene

    SvarSlet
  4. Kære Janne... Du er da velkommen, der er rigelig af dem og te kan jeg også klare :-)
    Knus Irene

    SvarSlet
  5. Irene !!! Du må sgu ikke lave sådan noget imens vi er på skrump ! Fy ! Knus

    SvarSlet