mandag den 11. juli 2011

Drik dig en kæp i øret........

(Sommer bakken på billedet smuttede også lige med hjem)
På vej hjem fra golfbanen skulle der lige handles lidt, ikke noget særligt, bare lige det mest nødvendige, som rugbrød, mælk, pålæg, frugt osv. Som sagt ikke noget særligt = 903 kroner????
Nu er det jeg  tænker "hvad sker der lige her i lille Danmark, priserne på dagligvare er da steget fuldstændig sindsygt her på det sidste" .
Kaffe  ca. 90 kr.kg. (overvejer virkelig at blive te drikker, da en pose af min favorit kaffe koster 45 kr.)
Rugbrød 21 kr. (og det skulle være så sundt)
Ost ca. 60 kr.kg. (suk)
Kylling 50 kr. (helt ærligt)
Pølser 45 kr.kg. (er der guld i de tarme?)
Laks 60 kr.½kg. (åh..jeg elsker laks)
Æg Ø, 10 styk 25 kr. (og så kan man ikke engang spise skallen)
Oksemørbrad  450 kr. (jeg har altså ikke pengetræer i haven)
Og sådan kunne jeg blive ved og ved......

Konklusionen må være drik dig en kæp i øret (En kasse øl, 30 stk = 95 kr.) og spis dig mæt i slik ( 1 kg = 50 kr.)

Men mig som troede at det var spiritus, tobak, sukker og søde sager som skulle stige voldsomt, jeg tog vist ganske fejl, eller er det kun mig som troede det?
Hvad siger i derude, synes i også at dagligvarerne er steget voldsomt her på det sidste?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar