lørdag den 11. august 2012

Dagen i farver....

I dag tog jeg hul på min første ferie dag, og vejret har jo været skønt...
Jeg har nu tilbragt det meste af dagen med at male, loft, vægge, låge og hylder.... Mangler stadig lidt, men det må vente til i morgen...
Desuden har jeg haft besøg af min Far og bror i dag, og det var et hyggeligt indput i alt malingen... Min Far kom med hele to store dejlige dyrerygge til fryseren.... Mums hvor jeg glæder mig :-)
Men nu er det altså fyraften for i dag, kaffe og reklame læsning venter, og sikke skønt det er, at have hele 3 ugers ferie forude :-))

torsdag den 9. august 2012

Nyt legetøj ;-)

                                               Lidt nyt legetøj til en sukker nørd som mig ;-)
                                                               EBAY  længe leve

søndag den 5. august 2012

Hjælp til: Hvordan man svarer hver enkelt på under kommentarer.

Som sikkert mange af jer derude, har jeg længe (nærmest lige siden jeg startede min blog), savnet at kunne svare hver enkelt på deres kommentarer på mine indlæg, og endelig er det lykkedes  mig at finde løsningen... JUBIIII..... Her er så hvordan, hvis i sidder og har det på samme måde som mig.

Først logger du ind på din blog og går ind under Indstillinger (som vist på billedet nedenfor) (rød pil)
 Så trykker du Andet (rød pil) og ændre tillad blogfeed til Fuldstændig (gul pil)


Tilsidst trykker du Indlæg og Kommentarer (rød pil) og ændrer kommentar om placering til Indlejret (gul pil) og HUSK så at gem det hele, det er vigtigt.

Det var så det, mit fungere i hvertfald nu, håber også i kan bruge min lille billede dokumentation.

Hende her....

                                               Hende her kan jeg godt li', kan du?

lørdag den 4. august 2012

Her sidder jeg så....

Med ondt i ryggen og ondt i højre arm.... De sidste 14 dage har været hårdt arbejde, og det er så resultatet af det som viser sig nu og det er slet ikke godt, for der er endnu en hård uge tilbage inden det bliver sommerferie....og så er det jo ikke ligefrem ondt i ryg og arm jeg ønsker at holde ferie med:-(
Jeg er så træt af at ha ondt et eller andet sted... De sidste par måneder har det været min hals som har drillet, hver gang jeg følte at den var okay og tog til træning, så fik jeg ondt i halsen igen.... Nu er halsen okay og jeg havde bestemt mig for at tage til træning i dag..... Men NEJ, sådan skulle det altså ikke være :-(
Men vejret er flot, så om ikke andet kan jeg da nyde det :-)
God lørdag derude til alle jer som læser med:-)

fredag den 3. august 2012

Jeg så en gammel mand træde i døden

Nogle dage gror det hele bare op over hovedet på en', sådan en dag havde jeg i går....
Alt det som kunne gå galt, gik galt og lidt til.... Afslutningen på sådan en dag endte da også med et forfærdeligt mareridt, hvor jeg så en gammel rar mand træde lige ud i luften og falde dybt ned, heldigvis nåede jeg lige at få at vide at han ikke var død, inden jeg vågnede..... Men badet i sved, vågnede jeg 45 minutter før vækkeuret og stod op og gik i bad, jeg skulle ellers møde lidt senere i dag, så havde tænkt at skulle sove længe...
Men pyt skidt nu med det, det er en dejlig morgen, solen står op bag hustagene og vejret ser dejligt ud....Og så er det jo fredag....SKØNT....og weekend lige om hjørnet ;-)
Er det kun mig som sveder tran om natten i øjeblikket eller hva?

torsdag den 2. august 2012

2. August 2012

2. August 2012 er bare en dato jeg helst glemmer........

onsdag den 1. august 2012

Ny forsyning .....

Så er der læsestof til de næste par uger.... Jeg ELSKER at læse :-)

Absolut sidste chance....

Så er det absolut sidste chance i dag, hvis du skal nå at være med i Perlepaladset's give away....

tirsdag den 31. juli 2012

Overførsel..... duer ikke

Endnu er monsterdag på 10 timer. Forskelen fra i går og i dag er at energien fra i går desværre ikke kunne overføres til i dag, tvært imod har energien været ca. 0,5 i dag, så de 10 timer har været drøje at komme igennem... Men jeg er klarede det, og om et øjeblik skal jeg tilberede 2 stjerneskud og finde den kolde hvidvin frem, for det synes jeg helt klart jeg fortjener i aften.
I morgen er der endnu en dag som starter kl. 6.30, så sent bliver det ikke inden det er sengetid....
Det var så den dag, OVER AND OUT :-)

mandag den 30. juli 2012

Så er jeg landet....

Så er jeg landet i sofaen efter 10 timer og 15 minutter på arbejde, aftensmad og bad.... Så nu sidder jeg her i min sofa under tæppet, ser nyheder og nyder en kop kaffe imens jeg reflektere over dagen, som gik super godt :-)
Jeg ved ikke hvor alt den energi kom fra, men energi og humør var i top.... Jeg håber at det vil fortsætte ugen ud :-)
Ha en dejlig aften derude og tak fordi i kikker med:-)

Før Fanden......

Det er før Fanden får sko på at jeg er oppe i dag.... En arbejdsdag på 10 timer og 15 minutter plus transport ligger og venter foran mig, og ikke kun det, også årets hårdeste uge jeg skal igennem.... Puha jeg glæder mig allerede til fredag, men der er længe, længe til......
Regner gør det også, temperaturen siger 14 grader, kl. er 6 og weekenden er desværre forgangenheit.... Nu skal der sadles, og humøret findes frem.... Smilet skal smøres på og tempoet holdes igang, og roen skal bevares selvom det bliver hårdt......
I må ha en dejlig dag derude :-) Jeg skal prøve......

søndag den 29. juli 2012

Først grønt.... Så brunt...

Endnu engang måtte jeg lave disse Krydrede riskebab, og super lækre er de altså.....
Selvom det ser sjovt ud når man laver "farsen", så bliver det altså til de lækreste sprøde kebab...
Så endnu engang kommer opskriften, de kan varmt anbefales...
Opskriften er fra Bogen "Grønt Grundkøkken" af Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjerg)

KRYDRET RISKEBAB MED INGEFÆRCHUTNEY

Til riskebab skal du bruge:
2½ dl mælk
2spsk. smør (jeg brugte hvidløgs smør)
60 g basmatiris
1 tsk. hel spidskommen (jeg brugte 2 tsk stødt)
1 grøn frisk Chili (jeg brugte 2)
1 kvist koriander (jeg brugte bredbladet persille)
25 g Feta
3-4 kviste mynte
salt og friskkværnet peber
Til panering:
1½ kop mælk
½ kop mel
1½ kop rasp
Vindruekerneolie

Sådan gør du:
Kom mælk og smør i en gryde og lad det simre let.
Skyld risene, tilsæt dem, og lad dem simre i ca 10 minutter, indtil det bliver tykt. Tag gryden af varmen.
Rist de hele spidskommen og knus dem i en morter.
Hak den grønne Chili fint og skyl og hak koriander. Kom smuldret feta, spidskommen, Chili og koriander op i gryden med ris. Krydr med salt og peber og rør det hele godt sammen og lad det køle helt af.
Form så massen til kugler.
Dyp dem i mel, mælk og rasp i denne rækkefølge, og steg dem i olien.
INGEFÆRCHUTNEY

125 g ingefær
2-3 fed hvidløg
saft af 1½ citron
60 g rosiner
2 tsk sukker
salt og friskkværnet peber.

Sådan gør du:
Skræl ingefæren og hak den fint. Pil hvidløg og blend alle ingredienserne, undtagn salt og peber i 2 minutter.
Smag til.

Ikke så rart...

Nemlig handlingen i den bog jeg er i gang med i øjeblikket, dermed ikke være sagt at den ikke er spændende... Anderledes bog, men spændende...

lørdag den 28. juli 2012

I tusindvis....


De her krabater findes der tusindvis af alle steder i øjeblikket, heldigvis stikker de ikke, men de er overalt både inde og ude.....
Det blev heldigvis ikke skybrud hos os i dag, en enkelt lille byge blev det til, ellers ikke mere....
Jeg har brugt dagen i dag på at samle kræfter, ryddet lidt op hist og pist, pillet lidt ukrudt i bedene, surfet lidt i blogland, læst i min bog, set lidt tv og bare slappet af og nyt stilheden, lige præcis som jeg allerhelst vil ha det, efter en lang arbejdsuge..... Og så lader jeg op og samler kræfter til næste uges arbejde, vel nok årets aller hårdeste uge på arbejde venter mig på mandag, så weekenden skal bare bruges på ren afslapning og nydelse......

Det trækker op...

Det trækker op, nu for anden gang i dag..... Nu må vi se om det driver over endnu engang, eller om uvejret er på vej ?

Her er himmelen total blå :-)

fredag den 27. juli 2012

Nu er det nu....

Nemlig weekend og sommeren er over os i sit allerbedste humør :-) Kan man så andet end at være glad og tilfreds, nej vel....
Vores lille oase ( vores pavillon ) er ved at være helt groet til, på den gode måde altså, med masser af store fine vindrue klaser hængende ned fra taget og masser af æbler i alle siderne, så jo, det ser super hyggeligt ud.... Specielt i solskin ;-D
I aften kommer brormand forbi, han skal ha luftet sin motorcykel og mon ikke lige han kan klemme en bid mad ned også....jeg tror det :-)
Humøret er højt, solen skinner og det er weekend..... Det er bare SÅ dejligt:-)

torsdag den 26. juli 2012

Skøn, skøn aften :-)

Bager.....

Jeg bager.... Ikke kager, men jeg bager i solen, for i dag har vi endnu en skøn sommerdag med 27 grader.
Og sidst på eftermiddag kommer en af mine veninder på besøg, så skal vi bare hygge med kold hvidvin og dejlig mad, og snakke, snakke og snakke....
Jeg glæder mig, sådan skal sommer være ;-D