søndag den 21. december 2008

Den kan ikke li' mig mere...


Min seng kan ikke li' mig mere, søndag morgen og så kan jeg ikke ligge i min seng længere end til kl. 6, ja , jeg er øm over hele kroppen, det er squ da øv.....
Men så er det jo 4. advent og min sidste gave lå og ventede på mig, det er så dejligt og hyggeligt når min dejlige veninde Janne har tænkt på mig og lavet advents gaver til mig. Jeg åbnede den sidste med spænding og fandt denne lille kønne toiletpung i den skønneste grønne farve...Tak søde Janne....Kæmpe knus og tak for denne dejlige tilbagevendende tradition
Jeg sidder her og nyder stilheden, når klokken kun er 7 en søndag morgen, er der ikke en lyd, sønnen sover, manden på arbejde og ikke en lyd hverken inde eller uden for at høre, det er faktisk lidt rart denne fuldstændige ro og mørket som omslutter roen.
Jeg vil om et øjeblik gå i køkkenet og starte dagens små sysler, der er lige nogle karameller som skal ha chokolade om sig, der skal vaskes gulv...det sviner at lave søde sager....Og så skal jeg vist også ud og gå en lille tur, og få lidt frisk luft. Måske bliver det til Fakta efter gløgg...de har den bedste jeg nogensinde har smagt af slagsen, så hvorfor ikke lægge turen rundt om Fakta.
Søndag er en rar dag, og så er det juleferie lige om et par dage, hvor er det bare en fantastisk dejlig tanke, bare at skulle slappe af, hygge og læse en masse bøger. Jeg glæder mig helt ind i hjertet bare ved tanken :-))

2 kommentarer:

  1. Faldt lige over din blog og syns jeg ville give mig til kende nu her hvor jeg sidder og lurer:)
    Sikke meget lækker konfekt du laver!!
    God dag til dig...

    SvarSlet
  2. Hej Miss Muffin
    Endnu en kage elsker, dejligt :-))
    Tak for din lille besked, dejligt at du kikkede med.
    Kom endelig forbi en anden gang.
    Knus Irene
    (Mrs Cakeaholic)

    SvarSlet