Skyerne er drevet over....

Sådan dage kan vi vist alle have engang i mellem,ikk ?
Men her er skyerne drevet over igen og solen titter stille og roligt frem bag dem igen, så det går jo nok alt sammen :-)
Det er jo som regl ikke kun en ting der medføre sådan en "sort" dag, men mange små brikker i det store puslespil som ikke vil falde på plads. Og så skal der ikke så meget til før man føler at det hele også kan være lige meget.
Jeg har også måtte sande, at det ikke bare er så nemt at eneste barnet er flyttet hjemmefra, jeg troede faktisk ikke det ville blive SÅ svært, for han har jo tit været væk flere dage og nætter og i længere perioder osv. Men pludselig er det gået op for mig at han ikke kommer tilbage igen, værelset bliver langsomt tømt, det sidste vasketøj bliver vasket og lagt sammen, der skal ikke tænkes på mad, madpakker og praktiske ting mere, pludselig har vi fået vores voksenliv tilbage, og skal så lige lære at bruge det igen....Det er jo også 19 år vi har været ansvarlige for et andet menneskes liv, og nu er der så pludselig ikke vores bord længere...Ja, det er ikke helt så nemt at "give slip" som jeg troede det ville være....
Men jeg ved han har det godt, jeg ved han skal videre med sit liv og jeg ved at ham og kæresten nyder deres nye tilværelse og sådan skal det også være....
Jeg skal nok komme igennem det, selvom det nok tager lidt tid.......