mandag den 31. december 2012

Året der gik - Nytår 2012




2012 har været et år fuld af sygdom, det er desværre nok det jeg husker det bedst for.
Men også det år hvor jeg igen vendte tilbage til Blogland, for atter at genoptage mit skriveri her på min nu 4 år gamle blog ”Mrscakeaholic”.
Min intention er, at min blog skal fortsætte og forhåbentlig også udvikle sig, jeg har meget mere på hjertet, men alt kræver tid og overskud, og det sidste har jeg desværre ikke haft for meget af i 2012.

Men året 2012 har også været så meget andet. Året med mange gode timer i det aller bedste selskab med masser af sushi, biograf ture, hygge aftner/dage, lækker mad osv. osv...

Ikke at forglemme årets julefrokost med kollegaer som blev den bedste julefrokost nogensinde...

Det har været året med rejsen til Tyrkiet, skønnere ferie kunne vi ikke ønske os, på det helt rigtige tidspunkt og med det helt rigtige vejr.

Og den faste ugentlige hygge aften i selskab med Sønnen, hvor der bliver set serier på fuld skrue efter indtagelse af dejlig mad og masser af snak, diskussioner og hyggelig grin.

Året som også blev en rigtig Familie jul, med familie fra nær og fjern, og på mange sprog...
Vi har været vidt omkring, spist alt for meget lækkert mad og hygget super meget.
I 2012 har der virkelig været jul i det lille hjem, med ALT hvad der dertil høre :-)

2012 blev også året hvor jeg fik læst en hulens masse bøger, især Jussi Adler Olsens krimi serie ”Afdeling Q” , har gjort et stort indtryk på mig, de blev slugt i en pokkers fart og jeg ville bare ha' mere..... Så i det nye år skal den nye ”Marco Effekten ” læses, jeg glæder mig allerede...

Året 2012 blev også året hvor vi fik øjnene op for serier, store serier som ”Game of Thrones”, som er blevet min absolut favorit serie af alle.....
Men også serien ” Son of Anarchy”, er blevet en favorit, mange gode timers underholdning venter forude.

Men når nu jeg skal gøre status for året 2012, så har det på trods af sygdom været et godt år, jeg hviler i, og har det godt med mig selv og nyder den måde jeg lever på.
At der er tid til fordybelse og ro til at være mig og kunne gøre lige det jeg har det bedst med, når jeg føler for det, sådan trives jeg bedst.....

Så selvom året har været med skarpe kanter hvad sygdom angår, så er jeg ovenpå igen, så lad bare 2013 komme an, jeg er klar ;-)

Jeg vil hermed ønske jer alle et rigtig godt Nytår, og sige TAK fordi i gider følge mig og min blog, det gør mig meget beæret.....
Som i nok ved, skriver jeg fordi jeg ikke kan lade være og fordi jeg nyder at få jeres kommentarer på mine indlæg, det er altid rart at vide at nogle hygger sig over noget af det som fylder hos mig, og bare skal ud...... Både det gode og det dårlige, TAK alle sammen fordi i er så trofaste og velkommen til nye læsere, i skal være så hjertelig velkommen.

Rigtig godt Nytår til jer alle sammen, og pas nu godt på jer selv og hinanden.

2 kommentarer:

  1. også rigtig godt nytår til dig :)
    KH Micha

    SvarSlet
  2. Hej Vil dig og din familie rigtig godt nytår, og vil sige mange tak fordi du vendte tilbage til blogland, jeg holder af at læse din blog. Ha en dejlig 1 dag i det nye år kh Louise

    SvarSlet