Lige om snart, flytter eneste barnet hjemmefra, det er bare så mærkeligt at det lige pludselig er lige nu og at tingene bare sker så hurtigt....Han er jo også 19 år, så tiden er jo inde, men nu er det pludselig NU, og køkken ting og sager er ved at blive købt ind og står i kasser her i vores stue, og gør det endnu mere tydeligt for mig, at tiden nærmer sig med raske skridt....Kontrakten er skrevet under og sendt af sted, pengene bliver overført i morgen, og så er det lige før.... Han glæder sig, og det forstår jeg jo godt, det gjorde jeg jo også da jeg selv flyttede hjemme fra som 17 årig....Men moren har det nok lidt svært......Måske mere lidt splittet, glæder mig på hans vegne, men tænker også på hvor tomt her bliver....Godt han ikke kommer til at bo ret langt væk ;-)
Jo, så her bliver snakket om flytning, købt ting og sager og læst og skrevet lejekontrakt..... Alt skal jo være i orden,ikk :-)
Det er søndag, lidt endnu ihvertfald og snart skal vi ud og spise kinesisk og hygge med vores dejlige venner og eneste barnet og vores skønne svigerdatter, jeg tror vi skal fejre deres nye lejlighed, og deres nye liv sammen......Hvor er det skønt for dem, og moren, hun skal nok overleve det ;-)
Rigtig god søndag til jer alle derude :-)
Selvfølgelig overlever du, men det er altid svært, når de pludselig vil "flyve" selv!
SvarSletDet er godt du har din golf, gode venner og mand, det gør det hele meget lettere.
Knus og ha en god aften!
Vibeke
Jeg tror alle mødre vil have det på den måde, uanset hvor gamle børnene er, når de flytter ;)
SvarSletMen lige i det her tilfælde synes selv jeg også, det er lidt underligt, da de jo flytter ind i min gamle lejlighed, he he.. - Men også dejligt, fordi den blir i "familien", og han så kan køre konfekttraditionen videre efter mig i den lille lejlighed :) Det lyder som om han glæder sig rigtig meget. Han får nogle gode år i den lejlighed!
Ja det er jo sådan det går, når vi har sunde friske børn med mod på livet.. Og det skal vi glæde os over... Meenn uha hvor det tomt det første stykke tid, og de ting som var lidt irreterende savner man pludselig...
SvarSletÅh ha, jeg husker godt min mor da jeg flyttede hjemmefra, hun var ikke helt tilfreds:)
SvarSletOgså måske det var en pludselig indskydelse fra min side af og de 2 brødre begge 2 tog på efterskole lige efter, så det var mange på engang:)
Nååhhh så kom den dag alle mødre ikke vil have kommer... Men hvor er det godt at han kun flytter "rund om hjørnet" og ikke lange væk ;0)
SvarSletHehe.. Jeg skjønner så godt hvordan du har det. Selv har jeg overlevd i to år (min sønn er 22). Jeg bekymrer meg, savner og ringer, men jeg vet jo at han klarer seg selv, godgutten min (jeg har også bare en som er min egen, og så har min mann to flotte døtre på 17 og 21).
SvarSletTrøsteklem :)
Tak til jer alle sammen, for jeres forståelse og trøst :-)
SvarSlet