onsdag den 26. januar 2011

Det havde været billigere at blive hjemme....

Jeg måtte igen i dag ud og af sted på min cykel efter fyraften, endnu et par ting skulle i hus, så det endte selvfølgelig med at jeg havde mange flere ting med hjem end beregnet....Blandt andet denne bog som jeg ikke kunne modstå i Netto til bare 40 kroner.....Hmmmm men jeg mangler den jo ikke lige frem, vel....
Men pyt nu med det, nu er jeg færdig med alle mine indkøb, aftensmaden er lavet og også spist, så nu trænger jeg i den grad bare til at komme ind i min sofa og slappe af, for det har godt nok været en mega hård dag på arbejde....Heldigvis ser det lidt mere roligt ud i morgen...

1000 butikker....

Det er blevet onsdag morgen, jeg er vågnet op til en meget mørk morgen, hvorfor bliver det bare ved med at være så mørkt om morgenen, jeg gider det ikke mere.....
Dagen i dag bliver travl, men forhåbentlig får jeg tidlig fri....Er nemlig temmelig træt efter i går, hvor jeg var på power shopping i byen på cykel efter arbejde....Jeg havde 1000 butikker jeg skulle nå  inden de lukkede, og tro mig, at nå alle dem på 1 time var temmelig svært.... Men jeg nåede næsten det hele, på nær et par butikker som nåede at lukke lige for næsen af mig.....
Efter fyraften i dag skal jeg ingen steder, men til gengæld har jeg et projekt jeg skal ha' afprøvet inden weekenden hvor vi får nogle venner på besøg til sushi... Hjemmelavet sushi selvfølgelig, og hvor jeg glæder mig :-)

tirsdag den 25. januar 2011

Efterløn og rollator................

                                                                        (Billedet er lånt på nettet)

Så er det vist næsten klart, efterlønnen bliver afskaffet og folkepensionen sat op til 67 år.
Hvad kan man sige om det?
Tja...jeg nøjes med at tænke mit og se billedet for mig............(kik på billedet ovenover), og så forestiller jeg mig hvordan ens job vil passe sammen med det billede.......
Skal man grine eller græde, tja, jeg ved det snart ikke............

Morgen status...

Godmorgen, bare lige en hurtig status herfra, jeg er død træt, kan slet ikke vågne og sikke et regnvejr det er udenfor, koldt, mørkt og klamt...Uf...skulle bare være blevet i min dejlig varme seng.....

mandag den 24. januar 2011

At finde sin hylde...

Dagens arbejde er overstået, alt gik vel og jeg er atter hjemme igen.....
Huset er totalt stille, manden sov da jeg gik i morges, og nu sover han igen...Endnu en nattur skal han på, det er slet ikke sjovt....
Træt er jeg også, men der skal heller ikke ske' mere i dag, så om lidt vil jeg spise lidt mad (rester fra i går), gå i bad og så bare slappe af på sofaen....
Her sker der virkelig ikke så meget....Min fantasi/kreativitet er stadig ikke vågnet fra sit vinter hi, og til tider er jeg helt urolig om det nogensinde vil ske? (Jeg venter stadig )
Mit strikketøj vokser, men at strikke bliver jeg aldrig god til....Det er et sjal, men mine kanter er meget stramme så det buer..hmmm hvad gør man med det?
Men lækkert tykt og blødt er det...måske det aldrig bliver til et sjal, men i stedet for noget helt andet...Feks. en puddelhund *Smiler*
Kender i det, at føle at man aldrig rigtig har fundet SIN hylde, lige der hvor man passer ind......?

Hvorfor?

Hvorfor er det allerede mandag morgen, puha hvor jeg ikke gider i dag....Og bare tanken om at skulle ud i kulden og mørket lige om lidt, uhaaaaaaaa hvor jeg ikke gider....
Men endnu en uge er skudt i gang, så mon ikke bare jeg skal se at komme af sted....
Om 9 timer har jeg heldigvis fri, nøjh.. hvor jeg glæder mig allerede.....
Men sådan her har vi det vist alle engang i mellem, har vi ikk?

søndag den 23. januar 2011

Håndboldt frem for alt......

Søndagen lagger mod enden, selvom sløvhed har været hoved tema i dag, har jeg trods alt nået en hel del.. Både rengøring, nyt sengetøj, bagt pizza og lavet kylling ret, pudset vinduer, vasket tøj og faktisk også nået at læse lidt i min bog, tja så må jeg sige at det trods alle odds er gået ret godt :-)
Om lidt skal der spises kylling ret i karry med ris, slappes af på sofaen med min bog og så skal der ses "Lykke", når de engang har tænkt sig at vise den.....(Jeg er ikke en af dem som er vild med håndbold) TVÆRTIMOD, derfor er det møg irriterende at de ikke sender den kl. 20 som de plejer, men når det drejer sig om sport, så kommer alt andet i anden række..øv......
 Og så var det den søndag og en ny aktiv uge venter lige om hjørnet..Puha hvor kunne jeg godt bruge bare en weekend dag mere.....

Retro på alle måder.....

Søndag....Stille.....Slatten....Sløv og temmelig ugidelig....
Efter en rigtig hyggelig RETRO fødselsdag i går, har jeg bare brug for at slappe af og lave ingenting.... Jeg var i går på besøg hos Mette og Thomas, Thomas havde fødselsdag og vi blev rigtig forkælet... Mette og Thomas har også en lækker web shop som forhandler de fineste Retro ting mettesofie.dk , ta' et kik forbi.
Og så er det jeg synes at det er så fantastisk at se, at de to har gennemført tanken og gjort deres eget hjem til et retro hjem også...
Selv temaet i fødselsdagen var Retro *smiler*, lækre "gammeldags" lagkager, rigtige store flotte smørbagte fødselsdags boller og kakao til...Uhmmmm
Derefter fik vi hjemme gjort kartoffelmos med en fantastisk smørmør sammenkogt oksekøds ret, lige som i "gamle" dage og så sluttede vi af med Ymerfromage...SMOVS hvor var det hele lækkert og gennemført..
Endnu en blogger var med, Tina , som jeg fik en rigtig hyggelig snak med, og jeg må sige at jeg havde en virkelig hyggelig dag.
Nu er det så allerede søndag, der skal gøres lidt rent i hytten og så skal der vel også laves lidt aftensmad på et tidspunkt.....Men ret meget andet bliver det bestemt ikke til i dag.....

lørdag den 22. januar 2011

Forår på vej..

I hvertfald i min vindues karm, hvor de fineste små krokus er ved at springe ud :-))
Men min krop siger noget helt andet...Natten har været slem, selvom jeg har taget en pille inden jeg skulle sove, har min skulder/nakke drillet mig rigtig meget...Plus at begge mine arme har været helt følelses løse flere gange i løbet af natten...I perioder er det som om smerterne bare drøner rundt i hele kroppen, hvis det ikke er her, så er det bare der....Hvorfor?  Jeg bliver så træt af at have det sådan, for jeg vil jo bare gerne være frisk og ikke ha' ondt.......
Nå, men heldigvis går det bedre når jeg er vågen, så mærker jeg næsten ikke noget....Så måske skal jeg bare lade være med at sove ????? *SMILER*

fredag den 21. januar 2011

Det er helt trist...

Ja, det er helt trist at skulle tage afsked med en virkelig spændende bog....Og spændende fra start til slut var denne bog nemlig.... Den kan klart anbefales...
Nu holder jeg så en kort pause inden jeg starter på en ny bog, af samme forfatter, for de par stykker jeg nu har læst af hendes bøger var virkelig spændende....
Fredag aften er snart gået, X-faktor er slut og jeg er ved at være træt...Det er også længe siden klokken var 6, morgen... Heldigvis kan jeg sove længe i  morgen, det trænger jeg til...
Godnat derude, hvor du end er :-)

Nu tør jeg godt...

Nu tør jeg godt læse min bog færdig, for friske forsyninger er lige hentet på biblioteket, hele to styk af samme forfatter...
Turen gik på gå ben til byen for at ende op på biblioteket og finde bøger, som så blev slæbt med hjem...
Turen hjem var en toget fornøjelse, stille og lidt uhyggelig og kun afbrudt af en enkelt ambulance i det fjerne ind i mellem....
Nu står den på bad, sofa med læsning og x-faktor...Kaffen er klar og det er jeg også :-)
Ha' en lige så dejlig fredag aften som jeg vil få....

Nøjhhhh hvor spændende..

Bogen her, er hvad jeg læser i øjeblikket....og læser er ikke det rette ord, jeg sluger den nærmest...
Den er simpelthen så spændende at jeg slet ikke kan lægge den fra mig, derfor var der lidt stille på min blog i går....
Den kan varmt anbefales til krimi læsere, svensk når det er bedst...... Efter fyraften må jeg på biblioteket og se efter flere af hendes bøger, for denne her er godt nok god.

torsdag den 20. januar 2011

Jeg beder om jeres hjælp....

Jeg har brug for hjælp... I mit køkkenskab står der efterhånden en bunke termokander, de har alle det til fældes at de ikke kan holde på varmen......På nær en, min gamle retro kande i grå, som  kun bliver brugt til te og som jeg er MEGET glad for....MEN nu er det jeg mest drikker kaffe og VIRKELIG har brug for en termokande til min kaffe som kan holde varmen....
HJÆLP......
Er der nogen af jer derude som kan anbefale en, så vil jeg blive rigtig glad, for med alle dem som er på markedet, er det svært at vælge, og ikke kun det, det kan  være svært og vide om den så også kan holde på varmen?

onsdag den 19. januar 2011

Mad med mere.....

Der er blevet bagt masser af lækre boller i dag, fryseren er igen fyldt med brød, så nu kan manden og jeg igen få hjemmebagt brød, det både smager og mætter langt bedre end købe brød....
Aftensmaden var kylling bryst svøbt i bacon, drysset med paprika og peber og sat i ovnen. Dertil fik vi en meget grov kartoffelmos med både selleri, bladselleri, gulerødder i. Kogt og stavblendet og tilsat salt, peber, muskatnød og en spsk. smør....Uhmmmm hvor var det bare lækkert....
Desværre gik min stavblender i stykker, motoren døde pludselig....ØV
Desuden har jeg været ude at gå 45 minutter, fik nemlig tidlig fri fra arbejde i dag, derfor har jeg fået nået alt dette..... Dejligt :-)

Den nærmer sig.....

Så nåede vi onsdag, sikke tiden dog går......Snart er vi midt gennem endnu en uge og weekenden nærmer sig med raske skridt....

tirsdag den 18. januar 2011

Dagens tur ud i det blå....

Puha....efter en lang arbejdsdag med megen larm, gjorde det godt at komme ud i det fri og få luft og ro til hovedet...... Vejret var fint, klart og lidt koldt, men alligevel behageligt og sneen er heldigvis væk nu....
Så en rask tur på 45 minutter gjorde godt og gav en masse ny energi :-)
Hjemme ventede manden med maden , så vi spiste med det samme og så fik jeg lige sat kaffen over... Pc'en bliver lige kikket efter og snart skal der læses bog og ses årgang 0....

Spændende....

En ny bog er i gang, foreløbig er den ret spændende......

De sidste rester...

Nu når sneen er væk. som tilfældet er her hos os, kommer alle nytårs aftens raketter og batterier frem i alt det sorte og beskidte mudder som var gemt godt væk under alt sneen...Alle steder ligger der skidt, og ikke kun fyrværkeri ligger der, også affald som dåser, vanter, poser, papir osv....Og så er der HUNDELORT ALLE STEDER.....På fortorvene ligger de med få meters afstand, ude midt på fortorvet, inde i kanten, ude i græs rabatten...ja ALLE steder...ØV hvor er det altså ULÆKKERT, hvorfor kan de "kære" hundeejere ikke rydde op efter sig, hvor ville det klæde dem...........Sådan som 2011 er startet, bliver det "HUNDELORTENS  2011"....................

mandag den 17. januar 2011

Og det er ikke engang lyv.......

Siden i morges har jeg nået en hel masse....
-9 timer på arbejde..
-Ud og gå i 45 minutter samtidig med at jeg havde 2 telefon samtaler...
- Nået at spise den lækre sandwich manden havde købt med hjem....
- Været i bad.....
- Lavet kaffe...
Og kl. er stadig kun 17.45......Og det er ikke engang lyv......
Nu vil jeg surfe lidt rundt i blogland inden jeg vil nyde resten af aftenen i min sofa :-)

Det var hummerligt....

Så fik vi hummer, selvom der ikke er meget mad i sådan en', blev vi alligevel mætte, da jeg også havde været så forudseende at lave en reje/avokado/yoghurt salat med dild og persille i og så noget lækkert hvidløgs brød til.

Og det var ikke så dårligt, faktisk smagte denne reje/avokado salat så godt, at den skal laves igen...
MEN nu er det tid til arbejde...Ha' en dejlig dag :-)