mandag den 8. november 2010

Ikke siden jeg var 18....

Ikke siden jeg var 18 år har jeg ejet en hvid skjorte......Men nu er jeg lige blevet skjorte ejer igen...
Svigerdatteren ringede lige som jeg var på vej ind i min sofa, og spurgte om jeg ikke ville med en tur i centeret og kikke efter vinter støvler til hende...Og hvem kan sige nej til verdens sødeste svigerdatter?
Så 10 minutter senere hentede hun mig og af sted gik det... Hun kom ikke hjem med støvler, men jeg fik altså købt mig en hvid skjorte....Sjovt som alting pludselig kan ændre sig på et split sekund.....
Nu er jeg så hjemme igen, har været i bad og nu skal jeg altså bare synke dybt ned i min sofa under det dejlige tæppe og bare flade ud.....

Uha....

Jeg er lige kommet hjem fra arbejde...Det er hunde koldt uden for og mine hænder var totalt røde og forfrosne....
Heldigvis var varmen tændt og huset dejligt, så nu sidder jeg bare her med en kop frisk lavet kaffe og en ostemad...Det er hvad det bliver til i aften, jeg orker ikke lave varm mad til mig selv, da manden er på arbejde...
Om lidt vil jeg søge ind i min sofa i min varme stue og se lidt tv eller begynde på en ny bog...Hvor er det skønt bare at kunne slappe af og nyde varmen her indendørs, imens kulden raser udenfor....
Livet er sgu ikke så ringe endda.....

søndag den 7. november 2010

At trække stikket ud..

At trække stikket ud, er lige præsis det jeg har gjort i dag....
Efter en fantastisk hyggelig 50 år's fødselsdag  i "Paladset" i går, med lækker Tai mad, super gode vine og lækre kager og snak til langt ud på natten, er jeg her til middag atter vendt hjem med toget...
Og så trængte jeg bare til at hive stikket ud, slå hjernen fra og bare krybe ned under tæppet i min sofa og fordybe mig i min bog, i dyb stilhed og uden nogen form for kontakt med omverden....
Nu tror jeg så at jeg har indhentet weekenden, fået koplet helt fra og slappet af...Så nu er jeg ved at være klar til en ny uge......Men inden da, tror jeg lige at jeg vil nyde de sidste stille timer inden weekenden er omme....

Jeg er da bare for heldig lige i øjeblikket..

Se nu lige her hvad jeg  har fået bragt af postbudet, en fin lille kuvert helt fra Israel...Det er den Give Away jeg vandt hos Tina for et god uges tid siden, og nu er den altså kommet..

Og se hvad den mere gemte....Et fint stempel til når man bager boller og så denne fine lille huskeblok som vil få sin plads på mit køleskab med det samme.
Tusind tak søde Tina, sådan en dejlig gave bliver man altid glad og i godt humør over....
Og så føler jeg mig bare virklig heldig i øjeblikket...Først denne give away og i går en anden give away....Hold op hvor er jeg bare heldig, mig som ellers aldrig vinder noget som helst....

lørdag den 6. november 2010

Jeg tager vest på i dag....

Okay....sådan her ser min nye vest altså ud....endelig om længe fandt jeg en jeg kan li...Det var desværre ikke den jeg først havde set, men den var ganske enkelt umulig at finde... Men denne her er også ganske fin og passer fint til den kjole jeg skal ha' på i dag...
Der er stor fest i "Paladset" i dag, og jeg skal med...Jeg glæder mig til igen at komme en tur ned og se alt det de to har fået lavet siden sidst, for jeg ved der er sket 1000 ting...
Så om bare nogle timer skal der festes, jeg glæder mig :-)
Men allerførst skal der pakkes en lille taske, og så skal jeg ellers se at få gjort mig selv klar...

fredag den 5. november 2010

UPS.....det glemte jeg lige....

UPS..Jeg glemte lige alt om min torsdags vejning i går, men der er nu heller ikke noget at råbe op om...
Den forgangende uge har været noget af et mareridt, så derfor har jeg overhovedet ikke tænkt på hvad jeg har spist...Resultatet var desværre at jeg havde taget 100 gram på,....... det er ikke meget, men det er desværre nr. 2 uge i træk at jeg har taget på og ikke smidt de pokkers kg.
Men jeg er "oppe på hesten igen", og motivationen er her stadig......Jeg skal nok nå mit mål....på et eller andet tidspunkt.....
I morgen skal jeg så lige til en 50 år's fødselsdag, så der bliver det nok ikke til vægt tab...men pyt nu med det, de andre dage i ugen holder jeg hårdt.....
Så er det weekend lige om lidt, min nye vest er kommet og skal hentes i butikken senere i eftermiddag...Der skal køres rundt til forskellige butikker i aften, vi har 1000 ting som skal ordnes og købes ind.....men det er fredag, weekenden står for døren og jeg glæder mig :-)

torsdag den 4. november 2010

TUSIND, TUSIND......

Tusind, Tusind Tak for alle jeres søde kommentarer på mit tidligere indlæg om "Kagen med den fine buket".
Alle jeres dejlige og søde kommentarer varmer mit hjerte i den grad, og gør mig i super godt humør :-))

onsdag den 3. november 2010

Kagen med den fine buket..

Så er kagen spist...Fødselaren havde denne kage med på sit arbejde i dag, og jeg har efterfølgende fået at vide at den bragte stor glæde.....
Kagen var en fødselsdagsgave til fødselaren, for hvad giver man en mand som har ALT?
Kagen bestod af hjemmebagte lyse kagebunde, hindbærmousse og Marabou chokolademousse, smurt op med IMBC (Italiensk marengs butter creme) og overtrukket med lækker kakao marcipan...
Sådan her så det ud da alle blade og blomster var modeleret, tørret, trådet og malet...

Og her er så et billede af buketten, da den var bundet sammen og inden den blev lagt op på kagen...

Og her er så den færdige kage, med buket, royal icing kant og det hele :-)

Af sted kom kagen....

Af sted kom kagen så i går aftes, først i aften vil jeg lægge billeder ud på bloggen, for dem som skal spise den, skal jo ikke snydes for overraskelsen ved at se den.... Bladene på billedet er rester der blev til overs ved pyntningen, så et lille bitte smugkig til jer....
I dag regner og blæser det helt vildt derude, uha....hvor er det trist vejr....Men vejret har vi jo ingen indflydelse på, så mon ikke bare vi skal lære at leve med det...
Mit humør er i top i disse dage, det eneste som halter er min "nye livstil", men jeg skal nok tage mig sammen igen om et par dage, jeg synes lige at der er/var vigtigere ting at tænke på...Og så har jeg jo lige en 50 år's fødselsdag jeg skal til på lørdag, så mon ikke det først bliver fra på søndag at jeg hiver mig i håret og tager mig sammen igen...jeg tror det...men hvad pokker, nu har jeg kunne vente så længe, så et par dage/uger fra eller til, gør ikke mig noget...
Arbejd arbejd....nu må jeg i gang, ha en dejlig onsdag.....

tirsdag den 2. november 2010

Muffins med et twist...

Så er mini paddehattene pyntet, en lille smule IMBC rørt op med Lemon curd, og så op i en sprøjtepose med en stor tyl i...En lille blomst og et lille blad fra mit "depot", og vupti så har vi et par søde muffins..
Om lidt kommer veninden og hendes kæreste efter kagen, så først i morgen vil der være billeder her på bloggen af den....

Muffins fra morgenstunden...

Så fik jeg også lige bagt en portion muffins (ligner paddehatte)...Og lavet IMBC og smurt kagen op med det, så nu står den i køleskabet og vendter til i aften, til den skal ha "Kjole" på.....
Jeg har godt nok været MEGET tidlig oppe her til morgen, allerede kl. 5 var jeg på badeværelset, og nu er jeg faktisk klar til arbejde, så jeg nåede det hele og lidt til...Dejligt at være frisk allerede på det her tidspunkt....
I aften skal de her mini paddehatte ha en lille top på af IMBC, og så tror jeg nok de skal blive spist.....
Ha' en rigtig dejlig tirsdag :-)

mandag den 1. november 2010

Kage-Glad....

Tilbage på arbejde igen, hvor vi fik drøftet weekendens rædsel oplevelser, som de fleste af os kunne bidrage med...
Det har været et dejlig dag på arbejde, måske er det bare mig som sætter endnu større pris på mit job nu, end før fyringsrunden, men jeg er i hvertfald meget glad.
Ellers har jeg knoklet efter arbejde i dag, med kage fyld til den kommende kage, senere i aften skal den lægges sammen og stå og trække i køleskabet natten over til i morgen tidlig hvor der skal laves IMBC inden arbejde... Jeg skal meget tidlig op, meget tidlig...
Men nu er det tid til et bad og derefter skal der slappes af på sofaen et par timer, inden kagen skal lægges sammen.

søndag den 31. oktober 2010

No more Halloween...

Ikke mere halloween hos mig i denne weekend.....Min lørdag slog vist alle de værste halloween set ups man kan tænke sig...så mon ikke bare min søndag har været helt normal og stille og rolig....SKØNT.....sådan ønskede jeg bare den skulle være...
Vi har lige spist 1 kg. Jomfruhummerhaler med dertil hørende flyte og dejlig kold hvidvin til....Kan man ønske sig det meget bedre? NEJ VEL....
Nu skal der hygges foran tv med en god film og så er det sengetid inden en ny og dejlig helt almindelig arbejdsdag igen kalder.....Og jeg glæder mig i den grad til at komme på arbejde igen.... Sådan skal det være :-)

Søndags hygge...

Jeg vågnede her til morgen og min første tanke var "Det er overstået, livet går videre som før", for hold da op hvor har jeg brugt meget energi på at gå og være nervøs for fremtiden.
Men nu er det overstået, og min søndag har været dejlig, med golf tur og bagefter et smut til havnen, hvor vi har købt Jomfruhummerhaler hos den lille fiskebutik som vi skal hygge med i aften. 1 kg. lækre fede Jomfruhummerhaler for bare 100 kr. "det er jo ikke så ringe endda"....
Så har jeg fået bagt lagkagebunde, så nu er de parat til i morgen hvor endnu en kage etape bliver kørt...
Og om et øjeblik skal der slappes af på sofaen med min bog og en dejlig ny lavet kop kaffe...sådan skal en søndag være.......

lørdag den 30. oktober 2010

BREVET...

BREVET kom heldigvis ikke til min postkasse i dag.
Jeg har slet ikke ord for hvor lettet jeg er.
For hvor har den sidste tid  været forfærdelig og ulidelig lang....
Så i morgen tidlig starter jeg på en frisk, nærmest som at starte på et helt nyt liv, for helt ærligt så havde jeg slet ikke været parat til at lave mit liv om lige nu....
I den forgangende måned er mange dybe tanker og mulige løsninger blevet gennemtænkt, vendt og drejet. Men altid er jeg kommet til samme sted, nemlig lige der hvor man ikke tør tænke længere (hvis i forstår), dertil hvor ens følelser ikke længere har lyst til at gå videre, dertil hvor tankerne vil gøre rigtig ondt.
Nu sidder jeg så tilbage med en kæmpe lettelse, men også en stor tristhed på min kollegas vegne som desværre var så uheldig at få brevet i dag...Stakkels hende og stakkels hendes familie og deres fælles liv og hverdag....Jeg håber bare for hende at hun må finde sig et nyt job og få en normal hverdag igen...

Jeg bryder mig ikke om postbude i dag

Jeg venter....og venter....og venter........ og det er ulidelig at vente på denne her måde...Sovet har jeg så godt som ikke i nat og min mave har det heller ikke for godt...Men det eneste der er at gøre, er at blive ved med at vente og så bede til at han ikke kommer til min postkasse.......

fredag den 29. oktober 2010

Optimist og Pessimist

Timerne snegler sig af sted...
Aldrig har "Vild med dans" føltes så lang....
Intet Sødt fantes i husets gemmer, men egentlig var det vel også godt det samme...
Træt er jeg ikke, slet ikke et spor...
Må det døgn dog bare se at blive overstået, så mit liv kan blive normalt igen....(Måske normalt, hvem ved)
Denne venten er ganske forfærdelig, og mine tanker kredser med minutters mellemrum, først fra min pessimistiske side: "Er det mig der bliver prikket?" - "Er det mig som er så uheldig at få brevet i morgen?" Og så til min optimistiske side: "Nej, det er ikke mig som får det pokkers brev i morgen".
Men inde i mit hoved kæmper Pessimisten og optimisten mod hinanden og forplanter sig i min mave og hoved som ikke synes det er særlig sjovt i aften....
Lad dette mareridt snart få en ende, så vi alle kan komme videre, hvad enten det så er i den ene eller anden retning....

Hvad somhelst.....

Lige nu kunne jeg spise hvad somhelst...Bare det var sødt....MEGET SØDT ,som feks. min venindes fantastiske Sarah Bernhard kager...uhmmmm
Det ville være trøstespisning, men helt ærligt...i aften er jeg egentlig fuldkommen ligeglad med min "nye livstil", slankekur eller hvad vægten siger på torsdag, i aften er der kun plads til dumme tanker og trøstespisning....
Men har jeg så noget at trøstespise af? FU..... NEJ.... og ØV da også........

Hele 2 ting

Først var jeg hos frisøren og bagefter rundt i samtlige tøj butikker for at ose...Jeg fandt faktisk hele 2 ting...Den ene er denne bluse/top som jeg synes er rigtig sød og så fandt jeg rent faktisk en vest...ikke vesten, men en anden en som faktisk var rigtig pæn..selvfølgelig havde de den ikke i min størrelse, så den skulle lige skaffes hjem.. Men fedt at jeg fandt en alligevel....
Ellers er min fredag og sidste feriedag bare til ren afslapning, vi skal ha en nem og hurtig gang tomatsuppe med et godt brød til, og ellers bare se "vild med dans" og slappe af....
Men inden da venter der mig lige et værelse som der skal ryddes op i, så mon ikke jeg bare skulle se at komme i gang.

Dagen før dagen

Det fylder, tanken om jeg vil få besøg af posten i morgen, om posten vil snyde med udbringningen i morgen og at brevet først når frem mandag....Usikkerheden og frygten for at blive en' af de ramte sidder så dybt i mig, og i alle mine kollegaer...Det fylder hos os alle sammen, og vi befinder os bare i en vente position som skal overstået, og det kan kun gå for langsomt....5 uger har vi nu gået rundt og ventet på fyringerne, og om forhåbentlig 1½ døgn er denne forfærdelige vendte tid overstået.......
Om et øjeblik tager jeg bussen ned til byen, min frisør venter mig, og jeg glæder mig til at blive forkælet....