lørdag den 31. december 2011

Nytår 2011– Året der gik....


Om ganske få timer løber året 2011 ud og et nyt vil begynde, men inden da vil jeg skrive denne Blogs allersidste indlæg, for jeg har noget på hjertet.......... Jeg trænger til at få luft.....

Det har været et foranderligt år, mange ting har ændret sig, ikke mindst mig selv.
Lysten til at blogge, som jeg ellers holdt så meget af, er blevet taget fra mig....

Der har været gode oplevelser i årets løb, men også mange som har været dårlige, specielt en' oplevelse har fyldt meget og været rigtig ubehagelig.
Skuffelsen over denne har kostet på min konto for ”troen på andre mennesker”.

Jeg har givet mig selv, åbnet op, stolet på og været der 100 % i med og modgang, for sådan er jeg som ven, og dem som kender mig rigtig godt, ved at de kan stole 110 % på mig og mit ord for altid.

Derfor gør det også ubeskrivelig ondt, pludselig at blive vendt ryggen, UDEN ORD, UDEN FORKLARING, UDEN NOGET SOM HELST.........

Måske er jeg naiv, ser altid det bedste i alle mennesker og ønsker ikke andet af andre end at de respektere og behandler mig på samme måde som de selv ønsker at blive behandlet, nemlig med respekt.....
Hvor svært kan det være?

Men sandheden er formodentlig ilde hørt, at stikke halen mellem benene og løbe sin vej er ”måske” nemmest. Men at være konflikt sky løser ingen ting og hvis man som venner ikke engang kan tale sammen, være ærlig og i fællesskab løse evt. uenigheder, hvad er et venskab så værd ?
INTET i min verden.......

Måske er der andre ”lig” i lasten, måske er det der hvor skoen trykker? Jeg får det aldrig at vide, og i dag er jeg faktisk også totalt ligeglad............

Men vejen hertil, det sidste ½ år, har været lang og jeg har tænkt tanken mindst 100 gange ”Jeg forstår det simpelthen ikke”.

Men jeg er nu kommet dertil, hvor jeg bare tænker ”Man kan ikke forpligte folk over evne”..... Og så er den ikke længere.....

Jeg er kommet videre, trods tilliden til andre mennesker har fået et knæk, endnu et på min vej i livet, min vej skal formodentlig ikke være let......
Jeg har rejst mig igen og er blevet om ikke andet så endnu stærkere end før.

Så for mig vil år 2012 blive et år med endnu flere foranderligheder, mit liv som blogger slutter her men nye og spændende projekter skal sættes i gang.

Ord skal skrives...
Jeg har meget mere på hjertet.......


Men året 2011 var også fyldt med meget andet og godt.....

Den smule familie og ”gamle” men trofaste og sande venner jeg har, skal plejes og have at hvide hvor meget jeg holder af dem og stoler på dem, og at jeg glæder mig til at tilbringe mange dejlige timer i deres selskab i året som kommer...

2011 blev også året hvor min bror besluttede at flytte til ”min” by, og jeg glæder mig til at vi skal knytte stærkere bånd og tilbringe mange timer sammen.... Måske kan det også lokke min far på de kanter lidt oftere, det ser jeg frem til....

Desværre blev det også året hvor Sønnen og ”Svigerdatteren” valgte at gå hver til sit, heldigvis som venner....
Hun vil altid ha' en stor plads i mit hjerte, det ved hun også godt...

Og så blev det året hvor Bedsteveninden åbnede verdensfirmaet Bygebjerg.com, smukt og elegant blev det og jeg vil bare ønske hende ALT held og lykke i årene frem, gid hun må få sit navn slået fast i hele Danmark-Nej, hele Verden...... Hun fortjener det :-)

Min kage passion er i 2011 begyndt at falme, ikke fordi jeg aldrig mere vil bage og dekorere kager, men en lille tiltrængt pause er på sin plads i øjeblikket...

Året 2011 blev desværre også året hvor jeg måtte vælge at sætte min Golf på standby, da min skulder driller mig rigtig meget..... Løsningen er desværre stadig ikke fundet, men jeg arbejder på sagen....
Derimod har jeg fået meldt mig ind i et Fitness Center, for derved at styrketræne mindst 3 gange om ugen, og håbe på at det vil gøre noget for mine muskler og min skulder som driller.....
Jeg håber det vil give positiv resultat, så jeg igen kan begynde at spille Golf.

Det var også i året som gik at jeg fik lært at skrive ”fordi” og ikke forde.... SMILER

Status for året 2011 er hermed gjort, jeg lukker og slukker nu min blog og siger TUSIND TAK til alle jer som har fulgt mig i 3 lange år....
Alle jeres søde kommentarer har glædet mig og bragt mange smil med sig undervejs....

Men nu er sidste kapitel skrevet og bloggen lukkes for altid, jeg ønsker jer alle et rigtig godt Nytår og pas nu godt på jer selv......

Med mange Nytårshilsner fra Irene




onsdag den 14. december 2011

Farvel og måske på Gensyn............

Det bliver et Farvel og måske på Gensyn, men lige i øjeblikket er lysten til at blogge her ikke mere....
Der skal ske noget nyt, noget andet, noget jeg går og sysler med i mit hoved, og derfor vælger jeg nu at sige pænt farvel til alle jer mine trofaste læsere, Tak fordi i har fulgt mig og for alle jeres søde kommentarer undervejs.......At blogge har været en sand fornøjelse og jeg udelukker ikke helt at jeg vender tilbage på et tidspunkt, men lige nu skal der ske noget nyt......
En ting er sikkert, et Nytårs indlæg om året der gik vil jeg bringe, jeg har en hel del på hjertet og har tænkt mig at lave et indlæg som måske bliver det sidste på bloggen, indtil da vil jeg trække mig tilbage og sige TAK til jer alle, det var hyggelige 3 år i jeres "selskab".
Farvel og måske på Gensyn......

mandag den 12. december 2011

Luften er gået ud...

Luften er gået ud af ballonen for i dag, jeg er så træt som i mega træt, så nu skal der slappes af og drikkes kaffe med fødderne oppe i sofaen....
Brormand er netop lige kørt hjem efter et par fantastisk hyggelige dage i hans selskab, vi har snakket og snakket, hygget og set film og spist lidt forskelligt ind i mellem.....
Ugen er i gang, og i morgen er det allerede tirsdag.....Som tiden dog går.......

Er du klar?

Mandag morgen, weekenden forsvandt så pludselig som den kom, endnu en arbejdsuge ligger forud, og nedtællingen er startet til juleferie om bare 9 arbejdsdage, jeg går nemlig på ferie allerede den 22 Dec. efter fyraften..... Dejligt, og lige hvad jeg trænger til :-)
Julepynten er klaret, ikke voldsomt meget, men pænt ser det ud....
Gaverne er købt, pakket ind og klar....
Det meste af julemaden er også i hus, mangler kun tilbehør og småting....
Jo, her på matriklen er vi klar, vi kunne faktisk godt holde juleaften i aften hvis det galdt....
Er DU klar?

søndag den 11. december 2011

Melde sig....

Trætheden melder sig, det har været en meget hyggelig og hektisk weekend, og selvom kl. kun er 18.15 er jeg uhyggelig træt og glæder mig til at se dyner....Men inden da skal der lige snakkes lidt mere, ses en god film og ellers ikke mere og andet i dag...
For i morgen er der endnu en dag, arbejdsdag godt nok, men
Brormand bliver endnu en nat, hyggeligt og rart at have ham på besøg :-)
I aften lavede han salat til os, med sin helt egen dressing til....Uhmmm den smagte super godt...
Fløde (laktosefrit)
Eddike og sukker, blandet sammen og så sker forvandlingen, når den står på bordet.....Den bliver tyk som mayo.....Og smager skønt.......

Det forpligter...

Det forpligter at få advents gaver af bedsteveninden ;-o   En stor blok hvid overtræks chokolade, så nu skal der vist snart laves konfekt, jeg har nogle ideer, så må vi se om jeg når det....
Men inden da nyder jeg weekenden i selskab med Brormand, dejligt at han er her :-)

lørdag den 10. december 2011

Glitter og glimmer....

Så blev træet pyntet, lutter sølv og simili, lidt krystal og et strejf af hvidt...Sådan kan vi li' det, sådan skal det se ud.... Smukt, elegant og meget enkelt......(billedet er desværre rigtig dårligt, beklager)
Dagen har været hyggelig, Brormand er på besøg og vi hygger, snakker og lige nu se mændene film...
Dejlig lørdag aften, og dejligt at Brormand bliver til i morgen :-)

At rette sig ud....

Det er lige hvad det skal, at rette sig ud...... En ting er helt sikkert, perfekt er det ikke, tværtimod....
Men sådan bliver det, nu skal det bare pyntes.... Pynte-Billeder følger senere...
Det har været en travl formiddag, men nu er der lige plads til 5 minutter inden 2 plader boller skal i ovnen og træet skal pyntes.....
Huhej hvor det går, jeg når sgu nok det hele selvom jeg tager den med ro ;-o

fredag den 9. december 2011

Det perfekte juletræ....

                                                                                                                        (billedet er lånt på nettet)
Det perfekte juletræ fandt vi i dag, fik det proppet i net og vandrede glade mod kassen, her var det så at jeg lige lod mit blik falde på det lille orange prismærke i toppen, og fik et chok....4oo kr. stod der, og helt ærligt jeg kunne altså ikke se nogen guld stjerne i toppen......... Øvvvvvvvvvvvvv, for 400 kr. gider jeg simpelthen ikke gi for et afskåret stykke gran, no way.....
Tilbage igen og forfra..... Vi endte med at finde et til det halve, ikke perfekt men mere sådan specielt, sådan bliver det, træet er i hus og i morgen, hvis tid er, skal det pyntes......Mere om det senere....

Raser.....

Stormen raser derude, regnen har pisket ned og jeg tænker endnu engang, hvad sker der med vejret i Verden?
Så blev det lige pludselig fredag igen, weekenden ligger lige om hjørnet, men før jeg når hen om hjørnet er der lige en arbejdsdag som skal klares...
Jeg er endelig kommet i gang med at læse min bog, "Vindue uden udsigt" af Jane Aamund, og som altid er det fremragende læsning..... Det er mærkeligt med mig, for det, at få begyndt på en bog tager lang tid, skal nærmest tage mig sammen og tvinges, hvorfor ved jeg ikke? Men når jeg så er kommet i gang forstår jeg slet ikke hvorfor jeg ikke bare læser altid, for jeg Ælsker det.....
Ellers sker her ikke så meget spændende på matriklen her i øjeblikket, men det gør jo egentlig slet ikke noget, for det modsatte er ikke altid godt og når nu jeg har tid til mig selv og få slappet af, så klager jeg ikke :-)
Ha' en dejlig Fredag, pas på i ikke blæser omkuld....

torsdag den 8. december 2011

Ingen stress og jag her på matriklen......

Endnu en lang dag er ved at lakke mod enden, men det har heldigvis været en af de gode lange dage....
Julestemningen er ikke rigtig ankommet til matriklen her endnu, kun lidt julepynt er der dog hængt op, men jeg mangler endnu en masse som stadig står i kasser på loftet....Juletræet er heller ikke købt endnu, jeg har sågar set rundt om i vinduerne at nogle allerede har et stående pyntet og det hele, men jeg når det nok, der er længe...længe til......
Måske får jeg bagt og lavet konfekt - måske ikke, men en ting er sikkert, det skal nok blive en hyggelig jul alligevel.......For jeg tager det helt og aldeles roligt, gider simpelthen ikke stresse og jage, men i stedet for bare hygge og nyde at det snart er jul og juleferie........
Ha' en hyggelig stormfuld december aften derude i blogland :-)

Hvilken film synes DU, er den bedste du har set?

Så fik jeg endelig set filmen "Farven lilla", og hold da helt op hvor var den god...
Tænk, at jeg i alle de år har snydt mig selv for den oplevelse, sikke en skam....
Men nu er den set, og den kan varmt anbefales hvis du ikke har fået den set endnu...
Nu tænker jeg så, hvilken andre film har jeg mon snydt mig selv for?
Derfor spørger jeg jer, mine kære læsere, hvilken film er den bedste DU nogensinde har set ?

onsdag den 7. december 2011

Viljestyrke til det hele....

Dagen hvor det har regnet, arbejdsdag der har været drøj at komme igennem og viljestyrke til at køre afsted på cykel i regnvejr til træningscenteret......MEN jeg klarede det, og nu er jeg klar til at hygge med film på sofaen....Farven lilla, er aftenens film- Den har jeg aldrig fået set, så mon ikke det er på tide.....

Det er ikke normalt....

Det er ikke længere normalt at sende julekort, måske er det mobilens skyld, for vi sender jo sms'er til hinanden hele tiden eller mails.......
Jeg er heller ikke god til at få skrevet julekort, måske fordi jeg ikke synes det er så spændende bare at skrive "Glædelig jul og godt Nytår", men en ting er sikkert, det er super hyggeligt at modtage dem ;-o
Jeg har fået mit det første julekort og som vanens tro er det kommet op at hænge på min tallerkenrække i køkkenet, nu indgår det som julepynt......
Hvad gør du med dine julekort hvis du får nogen?

tirsdag den 6. december 2011

Sikke en dag..

                                                                         (stemningsbillede fra Cafe' Mikkel i Slagelse)
Dagen i dag har gemalen og jeg tilbragt i Slagelse, mere kedelig by skal man lede længe efter (undskyld til jer som læser med fra Slagelse), men byen var nærmest tom og butikkerne meget kedelige....
Men nok om det, vi var i byen af andre årsager som skulle ordnes, men inden da skulle vi ha' lidt at spise.. Det blev på Cafe' Mikkel, hvor vi fik et meget lækkert stjerneskud, selvom det manglede den dampede rødspættefilet....Men pæn så den ud, og dejlig smagte den også..
Og det var så her, i Cafe' Mikkel at alle folk befandt sig... Selvom kl. kun var 12.45 var den fine Cafe' fyldt helt op...Vi var heldige, vi fik et meget lille bord, mens andre måtte gå igen.....
Hjemme igen, efter en dejlig dag, trænger jeg til kaffe og min sofa...Og så har jeg været så heldig i dag, at mit bibliotek har fået bogen "Vindue uden udsigt" af Jane Aamund, hjem til mig....Og spørg mig lige om jeg glæder mig til at læse den.....Du kan tro JAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAaaaaaaaa......

mandag den 5. december 2011

Kniv skarp......

Kniv skarp, det er nemlig lige hvad vores nye global knive er....Det var slet ikke meningen at vi skulle ha' dem nu, men ønsket har været der længe...
Jeg havde så en gave der skulle byttes, og det blev så begyndelsen på vores globale historie....Hvorfor nøjes med 1' når man kan få 4'er....SMILER.... Se, nu mangler jeg såmænd kun brødkniven ;-o
Så manglede vi jo lige et sted til dem, og en skinne på væggen....Nejjjj, vel......
Så kørte vi lidt rundt og fandt så denne her smarte kniv holder i træ, så var lykken gjort....
Jule indkøbsturen forløb ganske stille og roligt, de fleste gaver er købt, pakket ind og de allersidste er undervejs....Sådan skal det gøres....Uden stress og jag, bare i et hyggeligt tempo.........
Nu står den på fridags/aften hygge foran tv med en god film, frisk kaffe og intet andet...Dejligt....

Og så er det nu....

Meget positivt møde = check
Kontrol på Åreklinikken = check
Resten af dagen FRI = Check
Nemlig, for nu er det nu der skal købes julegaver, listerne er klar og vi er klar, om lidt går turen til jule indkøbsjunglen, lad se om vi ikke kan blive færdige på et par timer ;-o
Humøret er helt i top, nærmest lige ved at kamme over....Et super udgangspunkt når juleindkøbene skal ordnes......
Ha' en rigtig dejlig dag derude :-)

søndag den 4. december 2011

Det var voldsomt....

Det var voldsomt hyggeligt i aften... De unge mennesker fik deres advents- gave, en tur i biografen, som de blev rigtig glade for.
Aftensmaden bestod af Raclette, med oksemørbrad, flødekartofler og en masse tilbehør...Uhmmmm
Det er altid så hyggeligt for det tager tid og man har rig mulighed for at snakke sammen i mens.....
Nu skal der ikke ske mere i dag, for i morgen tidlig skal jeg til møde og bagefter har jeg en aftale med årekliniken til kontrol....
Over and out from here.........

Hvad hulan var det?

Kl. midt  på natten vågnede hustanden her ved at det tordnede og buldrede, regnen piskede ned og pludselig slog det så voldsomt på ruden at vi sprang ud af fjerene for at se efter.....Det haglede i stride strømme fra himmelen ned, og haven blev dækket af et hvidt lag.... Her til morgen lå der stadig rester tilbage, sikke et vejr..............
Men søndag morgen er også andet og meget mere, i min advents gave var disse her sukker hjerter, helt fra Berlin er de kommet....Fine er de, og mon ikke de nok skal få en plads på en kage snart ;-o
Søndag morgen er også stilhed, ny lavet kaffe og blogsurfing......Senere står den på lidt rengøring og så kommer Sønnen og Svigerdatteren til aftensmad, jeg glæder mig.....
Det bedste er, at det er en forlænget weekend, bortset fra et 2 timers møde i morgen formiddag, så skal jeg først på arbejde igen på onsdag..... Det er bar' dejligt......
Til alle jer som kikker med, Tak for det og ha en rigtig dejlig søndag :-o

lørdag den 3. december 2011

En hel dag i dejligt selskab.....

                                                              (Tasken på billedet er jeg helt vild med)
Jeg er næsten lige kommet hjem, efter en dejlig dag i Haslev...
Det var som før nævnt den store åbningsdag for Bygebjerg.com , og dagen har været super hyggelig i rigtig godt selskab :-)
Min lørdag aften skal bruges på noget papir arbejde, noget jeg SKAL ha' færdig til mandag morgen, og fordi jeg har planer for i morgen, må jeg hellere tage mig sammen og få det gjort....Heldigvis er det kun de sidste finpudsninger der mangler....Puha...heldigvis....
I ønskes alle en dejlig lørdag aften :-)

Så er jeg på vej...

Så er det i dag, den store dag hvor bedsteveninden åbner sit smukke showroom for publikum, jeg er på vej, er du?
For så ses vi i Haslev hos Bygebjerg.com

fredag den 2. december 2011

Så er der endnu en klar.....

Så er der endnu en advents gave klar til sønnen og svigerdatteren, lige om lidt er det jo allerede 2. Søndag i Advent....
Men inden da skal jeg til åbning af Bygebjerg.com ' s nye showroom.....Og jeg glæder mig...Ta' et kik her og se hendes flyers, eller kik forbi hendes showroom og lad dig friste :-)

Nu er der dømt fredags hygge, jeg synes jeg trænger, ha' en rigtig dejlig fredag aften :-)

torsdag den 1. december 2011

Reklamer kan være gode til noget så simpelt som.......

Reklamer kan være gode til noget så simpelt som fine små til og fra kort....
Jeg klippede bare disse fine billeder ud, med juletekst og det hele....
Og klistrede dem på nogle helt neutrale manillakort, og vupti så har jeg mine søde til og fra kort.....
Enkelt, nemt og billigt...... Og sjovt.....

Nu er det sørmer snart jul.....

Så blev det første December, vejret er heldigvis stadig mildt og modsat mange andre, kan jeg fra i dag af, se lysere tider i min kalender....... Hvis der er noget jeg hader, så er det jule stress og jag, og de sidste par år har jeg slet ikke haft det sådan, og dermed har julen også været rigtig hyggelig og afslappende, sådan som jeg synes julen skal være...... Og det har jeg tænkt mig at fortsætte med, intet juleræs og jag hos mig....
I dag, den 1. December efter fyraften, har jeg tænkt mig at cykle en tur til byen, ose lidt og indsnuse den begyndende julestemning... For efter fyraften i aften, har jeg "FRI", fri til at gøre lige det jeg har lyst til......... (det er godt nok længe siden jeg sidst har haft tid til mig selv og holde "fri" bare et par timer, og gøre lige hvad der passer mig)
1. December betyder også julekalender i tv, jeg har de sidste par år set det/de første par afsnit, men er så ikke rigtig blevet fanget, og har ikke fuldt med...Men i aften skal ikke være nogen undtagelse, selvfølgelig skal første afsnit ses, så må tiden vise om den skal følges.....
December betyder også MATADOR, det er blevet en hel tradition at se alle 24 afsnit inden jul, jeg Ææææælsker  den serie.... (måske bliver det i år jeg får lokket Sønnen og Svigerdatteren med til at se den ;-o )
December er bare en dejlig og hyggelig måned, med gladere mennesker, stearinlys, grand, røde glade farver overalt, lækker mad og konfekt, duften af ny bagte småkager og varm gløgg....jooo, december er noget ganske særligt,ikk?
Hvad synes du er noget ganske særligt i December måned?

onsdag den 30. november 2011

Hjemme igen.....

Hjemme igen, efter et arbejdsmøde som gik okay......
Fine blomster fik jeg også i dag, denne her flotte røde julebuket... (billedet er ikke så godt)
Nu står den midt på mit spisebord og spreder jule stemning, for lige om lidt siger vi velkommen til December, en december med masser af nye udfordringer og gøremål....
Jeg er klar, er du?

Onsdag og travlhed....

Endnu en dag som bliver travl, om lidt skal der arbejdes og så snart jeg får fri går turen videre til aften-arbejds- møde.....Så jeg forventer at have fri kl. 20.30 i aften....."Tak for kaffe, siger man så"........
Men inden da, skal jeg igennem en meget lang arbejdsdag, hvor jeg skal sige farvel til to jeg holder rigtig meget af, det bliver en trist dag, sikkert også med en enkelt tåre eller to........
Men så fra i morgen skulle det begynde at lysne lidt i kalenderen, hold op hvor jeg glæder mig, for jeg har virkelig haft meget om ørene de sidste par uger.....
Men der er lys forude....og julen står for døren, julepynten skal nok komme op i tide og i morgen siger vi velkommen til December, julehygge, hjemmelavede karameller, ny bagte småkager, stearinlys, juletræ, pakker og julemad......
Apropos mad, på matriklen her har vi nærmest ikke haft tid til mad i de sidste mange uger, det står så slemt til, at fryseren er fyldt op med rugbrød, boller og alt muligt andet som ikke rigtig er til noget...I hvertfald ikke noget man kan fremstille rigtig mad med..... Der må/skal købes ind, så vi igen kan lave rigtig mad...
Men på trods af det, er vægten sgu ikke gået ned af :-O
Men jeg ser forventningsfuld frem til December, mon ikke der igen vil komme en masse mad/kage indlæg på min blog ;-o

tirsdag den 29. november 2011

Niceville og Chokolade pie.......

En fantastisk stor film, gribende fra start til slut, fra glæde til sorg, fra latter til gråd..... Alle faser blev vi ført igennem, og endte med at gå hjem med hovedet fyldt af tanker....
En fantastisk film som jeg SKAL se igen....

Ikke hvis i skal se den, men NÅR i skal se den, så tænk på mig når filmen når til scenen med Chokolade Pie ;-o  (som en kollega sagde til mig i dag, og jeg sendte hende en tanke)

Lidt, men ikke meget......

Lidt, men ikke meget julepynt har jeg fået hængt op endnu.... Jeg har nu heller ikke de store mængder, men lidt kan også gøre det ;-)
Denne her lille tykke engel med hjemmelavet kjole, skal altså bare op hvert år, og gerne det samme sted.... Den er ikke speciel køn, men der er bare noget ganske særlig ved den....
Nå, men efter en meget hektisk dag i går, først arbejde til 16, så træning, bad, gå tur til Sønnen og Svigerdatteren hvor vi var inviteret til aftensmad og de kunne få deres advents gaver, så skulle der lige sættes nye rullegardiner op.....Og ved i hvad....det er sgu ikke bare lige når sådan noget l... ikke passer....Der blev målt, klippet, skåret, boret, skruet og kæmpet....og tilsidst lykkedes det næsten....det allersidste gardin drillede og satte sig fast, så en dims knækkede af...ØVVVVVVVVVVVV siger jeg bare, rullegardiner er ikke hvad de var engang.....
Men vi hyggede os også og fik den lækreste hjemmelavede tapas middag, lige det jeg havde allermest lyst til..uhmmmmmmm... Bare at sidde der og hapse små hapsere med forskelligt lækkert fyld på....det er lige mig :-)
Og så gik turen hjem igen, lige hjem i seng, for hold op hvor var jeg bare træt....
Og i dag står den også på sådan en dag, travlhed, arbejde, møde og rosinen i pølseenden, i biffen med Bedsteveninden og se Niceville, hold op hvor jeg glæder mig for jeg har bare hørt så meget godt om den film......
Til alle jer som kikker med, TAK fordi i gider :-)

mandag den 28. november 2011

Er jeg klar?

Er jeg klar til ny uge? Nej egentlig ikke, for jeg synes godt nok at den weekend fløj afsted... Men det har også været en dejlig weekend med masser af indtryg, hygge, snak og søde mennesker...Så jeg klager ikke, slet ikke...For hvad jeg fik med hjem i rygsækken, kan jeg nok "bruge" af i ugens løb..
Ugen bliver travl...Mega travl, med masser af aftaler, møder,forandringer,  på aften besøg og i bio med bedsteveninden..... Jo det bliver en monster uge, men jeg er klar og skal nok nå hel igennem ;-)
Så tak til alle jer som læser med og ha' en rigtig dejlig mandag, dejligt at blæsten har lagt sig igen.....

søndag den 27. november 2011

Den røde løber var rullet ud da Bygebjerg.com åbnede dørene...

Den røde løber var rullet ud da Bygebjerg.com åbnede dørene til reception for Familie, Venner og Forretnings forbindelser lørdag den 26/11. 2011.
Det blev en fantastisk dag med masser af gæster, bobler, knas og sødt til alle de fremmødte glade mennesker... Snakken gik lystigt i mens alle de fine vare blev beundret.
                                                  
                                                      Masser af smukke Unika smykker, tasker, julepynt osv.

                                              
                                                 Julepynt lige til træet, smukke lys og meget andet lækkert...

Smukt showroom med indehaveren bag disken, klar til at slå dørene op for publikum i December måned , så kik endelig forbi i Haslev hos :

Bygebjerg.com

Den 3.  4.  10.  11.  17. & 18. december

Kl 10.00-15.00

Søndergade 2, 4690 Haslev

# Husk kontanter
 

                                            Vi ses, for jeg vil helt sikkert også kikke forbi :-)

1. Søndag i advent.....Og den skønneste advents gave til mig...

Se lige, det var hvad jeg fik i min advents gave i dag, fra Bedsteveninden.... Det er bare den fedeste gave, tænk en rigtig tøse hygge aften i Bio, hvor vi bare kan slappe af og kople fra..Det er vist lige det vi begge to har brug for i øjeblikket :-)
Så fint er de pakket ind, og hvor jeg allerede glæder mig til næste søndag....Tusind Tak Janne :-))
1. Søndag i advent, der er mere på programmet i formiddag....Snart kommer 4 friske drenge på 3 år, der skal koges og spises risengrød med sukker og kanel og smørklat og drikkes saftevand til, og så skal resten sættes på loftete til julemanden....Så må vi se om han kommer forbi med en lille pakke :-)
Jo, dagen skal nok blive festlig, men inden da, er der lidt forberedelser der skal gøres, så historien fra i går følger senere.....
Ha' en rigtig dejlig 1. Adsvent :-)

lørdag den 26. november 2011

What a Day...

Fortsættelse følger i morgen, lige nu er jeg bare for træt, god nat og sov godt.

fredag den 25. november 2011

Weekend forude....

Så blev det endelig weekend her på matriklen, aftenen skal gå foran tv med at se finalen i "Vild med dans", og bare hygge mig, slappe af og lade op til i morgen........ Weekenden bliver travl, men ren fornøjelse, jeg glæder mig :-)
Rigtig god weekend til alle jer som læser med :-)

Hvem har erfaring med denne her?

Er der nogle af jer der har erfaring med denne her termokande fra Bodum?
Termokander er noget værre noget, for endnu engang har jeg været på jagt efter den helt rigtige...
Jeg har købt denne her Bodum kande og håber så at den kan holde på varmen.....
Jeg ved snart ikke hvor mange termokander jeg har haft i mit liv, men kun en eneste har fulgt mig i rigtig mange år, nemlig min Retro kande, se den her , det er den grå som der står te på foroven.
Den kan holde på varmen, og så i rigtig lang tid....
Nej, termokander er ikke hvad de har været........

torsdag den 24. november 2011

3 Madglade vindere er trukket :-)

Så er afgørelsens time kommet, hvem bliver de 3 heldige vindere af hver sit MenuCard ......
Jeg har gjort følgende.... Der er 21 deltagere, derfor har jeg skrevet 21 sedler med tallene fra 1 til 21, foldet dem sammen og lagt dem i den røde pose her....Hver deltager har sit nummer, nemlig i den rækkefølge de har meldt sig til min give away....Altså fra øverst nr. 1 og dernedad......
Og så trak jeg 3 sedler op af posen og her er de heldige vinder numre...
Nummer 3 = John Frantsen fra http://thefashionblogproject.blogspot.com/ , Tillykke
Nr. 7 = Clara Gry fra http://claragry.blogspot.com/ , Tillykke
Nr. 14 = MilAsBaNdilaS fra http://milasbandilas.blogspot.com/ , Tillykke
De tre vindere bedes sende mig en mail med deres navn, adresse, telefonnummer og fødselsdag (ikke de sidste 4), så vil jeg sende det videre til MenuCard hvor i derefter modtager jeres helt eget private MenuCard inden for 3 uger.....Min Mail adresse er mrscakeaholic@gmail.com .
Tillykke til jer 3, og tak til alle jer andre som deltog :-)

Noget så smart.....

Så er det i dag at jeg trækker hele 3 vindere af min give away, 3 MenuCards  står på højkant og du kan stadig nå at være med.....HER
Og så vil jeg lige fortælle jer om en genial Apps til din smartphone, nemlig den Apps som man kan hente til MenuCard, hvor man kan søge på de resturanter som er lige i nærheden og er tilknyttet MenuCard, hvor mange der må spise med på kortet, hvor mange % de giver og evt. om man skal bestille bord først og i så fald er resturantens telefon nr. også at finde der.......Ret genialt lavet og meget bruger venligt :-)
Så smart ser det ud på din smartphone, nemt og enkelt ....
Som sagt, du kan stadig nå at melde dig til min Give away, og blive en af de 3 heldige vindere...

onsdag den 23. november 2011

En helt almindelig November dag

Dagen i dag har været helt og aldeles almindelig, ingen spændende oplevelser, men bare en helt almindelig november dag... Vejret har været ok... Arbejde har gået fint..... Træningen er også overstået....Og maden var bare rester fra i går.....Nu skal det blive godt at komme ind og sidde i sofaen og slappe lidt af, sådan helt almindeligt på en helt almindelig november dag....
God November aften til jer alle :-)

Jeg nyder synet....

Jeg nyder synet af min "De 4 verdenshjørner", som langsomt åbner sine smukke blomster....
Denne smukke Amarylis fik jeg for en uge siden af Bedsteveninden, og det er helt klart en af mine ynglings blomster......
Orkideer er en anden af mine favoritter, dem kan jeg ikke få nok af, hele huset er snart fyldt op med dem :-)
Men nu det er jul så skal jeg også ha' købt nogle Hyacinter, dem kan jeg også rigtig godt li...
Hvilke blomster er dine favoritter?

tirsdag den 22. november 2011

Så meget......

Jeg har nået så meget i dag, fået sat en masse "flueben" på min "to do" liste, og alligevel er jeg bagud, men ikke så meget som da dagen startede..
Om lidt skal jeg i gang med at lave mad, ganske almindelig kedelig dansk hverdags mad, panerede rødspættefiler med pande stegte kartofler, kold creme fraiche sovs og gulerødder og ærter til, men om ikke andet....Det er mad, og endda hjemmelavet....... Det er snart længe siden jeg sidst har lavet "rigtig" mad i mit køkken, så det bliver et skønt måltid, selvom det er helt almindelig kedeligt.......
Og så har jeg tænkt mig at slappe lidt af, jeg synes jeg trænger til det, jeg er ikke helt "kommet" mig over sidste uges hårde arbejde endnu...... Så når maden er spist ved 20 tiden, står den på afslapning i sofaen med stængerne oppe.....
God aften alle sammen :-)

Der er en mening med alt....

Endnu en meget mørk morgen, det er totalt sort udenfor og temmelig koldt.... Men vi er jo også snart fremme ved 1. December, og indtil nu har Hr. Frost vist sig fra sin lune side....
Hvordan mon vinteren bliver i år?
Jeg prøver at få styr på alle mine gøremål, nogle gange fylder alt det man skal bare dobbelt inde i hovedet og virker temmelig uoverskueligt....Jeg ved, jeg nok skal nå det hele, men tid er der simpelthen for lidt af når jeg også gerne vil nå at slappe lidt af.....

Jeg har 2 fridage tilbage inden jul, eller det er vist for meget sagt, den første fridag har jeg en medarbejdersamtale fra morgenstunden, dernæst et kontrol check af mit ben efter min årknude operation for 3 måneder siden.....
Den næste fridag har jeg et special læge besøg helt i Slagelse, så der går det meste af dagen med det, og så er det jul..... Første søndag i advent er snart, juletræ med lyskæde skal frem udenfor, dermed også oprydning og hengemning af potter osv. som ikke tåler frosten, tja det burde jeg ha' gjort for længe siden, men bedre sent end aldrig.....
Weekenden vi kommer til står i drømmenes tegn. Bedsteveninden åbner endelig sit verdensfirma, hendes drøm går i opfyldelse og jeg glæder mig på hendes vegne.

Livet er fyldt med alverdens små forhindringer, der skal til tider hoppes højt for at komme over eller igennem, men jeg tror på skæbnen, der er en grund til alt her i livet, uanset om det er godt eller skidt, så tror jeg at der er en mening med alt.....

mandag den 21. november 2011

Skal det være nemt.....

Skal det være nemt, og det skal det jo en gang i mellem, så er denne her pizza ikke det værste man kan sætte sine tænder i..... Specielt den lille "tube" pesto som skal dryppes på efter bagning, giver en rigtig dejlig smag af basilikum.... Pizza købt i Netto til 29 kr. Den er værd at prøve hvis energien ikke lige er til at fremtrylle den helt store goumet middag på højeste plan, sådan i et nødstilfælde af dovenskab......
Dovenskaben har meldt sig hos mig, vi skal ha Pizza ;-)