mandag den 31. december 2012

Året der gik - Nytår 2012




2012 har været et år fuld af sygdom, det er desværre nok det jeg husker det bedst for.
Men også det år hvor jeg igen vendte tilbage til Blogland, for atter at genoptage mit skriveri her på min nu 4 år gamle blog ”Mrscakeaholic”.
Min intention er, at min blog skal fortsætte og forhåbentlig også udvikle sig, jeg har meget mere på hjertet, men alt kræver tid og overskud, og det sidste har jeg desværre ikke haft for meget af i 2012.

Men året 2012 har også været så meget andet. Året med mange gode timer i det aller bedste selskab med masser af sushi, biograf ture, hygge aftner/dage, lækker mad osv. osv...

Ikke at forglemme årets julefrokost med kollegaer som blev den bedste julefrokost nogensinde...

Det har været året med rejsen til Tyrkiet, skønnere ferie kunne vi ikke ønske os, på det helt rigtige tidspunkt og med det helt rigtige vejr.

Og den faste ugentlige hygge aften i selskab med Sønnen, hvor der bliver set serier på fuld skrue efter indtagelse af dejlig mad og masser af snak, diskussioner og hyggelig grin.

Året som også blev en rigtig Familie jul, med familie fra nær og fjern, og på mange sprog...
Vi har været vidt omkring, spist alt for meget lækkert mad og hygget super meget.
I 2012 har der virkelig været jul i det lille hjem, med ALT hvad der dertil høre :-)

2012 blev også året hvor jeg fik læst en hulens masse bøger, især Jussi Adler Olsens krimi serie ”Afdeling Q” , har gjort et stort indtryk på mig, de blev slugt i en pokkers fart og jeg ville bare ha' mere..... Så i det nye år skal den nye ”Marco Effekten ” læses, jeg glæder mig allerede...

Året 2012 blev også året hvor vi fik øjnene op for serier, store serier som ”Game of Thrones”, som er blevet min absolut favorit serie af alle.....
Men også serien ” Son of Anarchy”, er blevet en favorit, mange gode timers underholdning venter forude.

Men når nu jeg skal gøre status for året 2012, så har det på trods af sygdom været et godt år, jeg hviler i, og har det godt med mig selv og nyder den måde jeg lever på.
At der er tid til fordybelse og ro til at være mig og kunne gøre lige det jeg har det bedst med, når jeg føler for det, sådan trives jeg bedst.....

Så selvom året har været med skarpe kanter hvad sygdom angår, så er jeg ovenpå igen, så lad bare 2013 komme an, jeg er klar ;-)

Jeg vil hermed ønske jer alle et rigtig godt Nytår, og sige TAK fordi i gider følge mig og min blog, det gør mig meget beæret.....
Som i nok ved, skriver jeg fordi jeg ikke kan lade være og fordi jeg nyder at få jeres kommentarer på mine indlæg, det er altid rart at vide at nogle hygger sig over noget af det som fylder hos mig, og bare skal ud...... Både det gode og det dårlige, TAK alle sammen fordi i er så trofaste og velkommen til nye læsere, i skal være så hjertelig velkommen.

Rigtig godt Nytår til jer alle sammen, og pas nu godt på jer selv og hinanden.

søndag den 30. december 2012

Udsalg i to størrelser....

Jeg har lige været på Udsalg og kom hjem med 0 og en prut.......
Udsalg er ikke andet end en gang opblæst fis, hvor butikkerne kommer af med alt deres lort....
Og så er Udsalg lige med to størrelser, størrelse smal og størrelse sæk.......
Det hele er tynde gennemsigtige bluser og kjoler i tyndt chiffon stof som man alligevel ikke kan bruge i sin hverdag, kedelige bluser i mærkelige former, jakker som aldrig kan bruges af andre end størrelse 34.
Bukser som ikke siger mig et hak, tøj i mærkelige farver og lavsige kvaliteter..... Det er kraftedermagme den mest kedelige mode der findes i butikkerne i øjeblikket, også selvom det meste var til halv pris........
Tja....det var sgu en kedelig omgang må jeg sige, men så brugte jeg da ingen penge om ikke andet.......

Jeg er ved at kaste op.....

Jeg er ved at kaste op af  kager og søde sager, det hænger mig langt ud af halsen, og når jeg kikker rundt i blogland er det stadig det bloggere skriver om, julekager, småkager, kransekage,konfekt osv. osv....
Og jeg kan bare ikke længere holde det ud, for julen er for mig slut og dermed er resten af konfekten røget direkte i skrallespanden for jeg har sgu ikke godt af mere.....
Jeg ved godt at Nytårs aften er der alle vi Danskere IGEN skal svine os til i mad frås og æderi, men jeg kan slet ikke holde tanken ud om endnu et madorgie, så vi skal bare ha' lidt,  men godt i stedet for.
Vores Nytårs menu står på en bradepandefuld jomfru hummer haler med hvidløgs smør og dild + noget godt brød til og en god flaske vin.
No more, no less.......
Har man brug for mere spørg jeg bare, NOPE....
Jeg spørg bare, er det kun MIG som har det sådan?????

lørdag den 29. december 2012

Dagen, hvor endnu et år er lagt til.....

 Endnu et år er gået, og endnu et år er lagt til min alder i dag....
Jeg har været i det dejligste selskab hele formiddagen/eftermiddagen og fået de skønneste gaver jeg kunne tænke.... Gaver fra mit ynglings smykke firma Bygebjerg.com , endnu 2 smukke kæder i to forskellige længder

og disse fine øreringe til.
Plus denne skønne orkide med hele 4 grene, min absolut favorit blomst af alle....(og jeg er super god til at få dem til at blomstre, har ellers slet ikke grønne fingre)
 En super dejlig dag har jeg haft med en masse hilsner fra nær og fjern, Tak til alle :-)

fredag den 28. december 2012

Jeg er sgu ligeglad....

Jeg er sgu ligeglad om der er nissehuer, julekugler og stjerner på min køkkenrulle, når bare prisen er okay....
Nu er det Nytår det gælder, sådan ser man ihvertfald på det i Netto, glimmer alle steder og de sidste jule ting er sat ned til ingen penge.....
Jeg er slet ikke med på det Nytårs ræs, gider faktisk slet ikke tænke på mad overhovedet, men Nytår skal det jo nok blive alligevel, ikk.....

torsdag den 27. december 2012

Båret ud...

Så er julen båret ud.....Alt er pakket ned i kasser, sat på loftet og gemt væk til næste jul....
Der er gjort rent, ryddet op og smidt ud, så nu ser her helt normalt ud igen...
Juletræet er blevet klippet i stykker og lagt omkring roserne, man ved jo aldrig om vi når at få hård frost endnu engang....
Min bog ligger og venter på mig i stuen, så mon ikke bare jeg skal brygge mig en kande kaffe og så smide stængerne op i sofaen med min bog......Jeg tror det ;-)
Hvad skal du lave i dag?

onsdag den 26. december 2012

Tilbage igen.....

Så er jeg tilbage igen, efter en hektisk men super hyggelig jul...
Der er blevet hygget, spillet kort, set film i massevis, spillet pakkeleg, spist masser af lækker mad, snakket, grinet, spist et hav af slik og jule kager og pakket gaver ud.....Og så igen spist en masse mad til julefrokosten dagen derpå i rigtig dejlig selskab.... Jo, jeg klager ikke, det har været et super dejlig jul....
Men nu slapper jeg af foran fjernsynet og har tænkt mig at koble hjernen helt fra og se de sidste afsnit af Matador, sådan bare på autopilot (kan den jo uden af). SMILER
Appetitten er der ingen af i dag, så jeg har ingen planer, alt sker i et tempo hvor selv en snegl kunne blive vinderen ;-)
Håber at i slapper af og hygger jer lige så meget som mig i dag, sådan skal det være :-)

Grønlangkål som min Farmor lavede den.

Verdens bedste Grønlangkål som min kære Farmor lavede den, den smager virkelig skønt, og skal serveres til julefrokosten.

Farmor's Grønlangkål
1 pakke frossen Grønkål
100 g Magarine
Magarinen smeltes i en gryde og den frosne grønkål tøs langsomt op heri.

1/4 l. Piskefløde + en sjat mælk tilsættes
Samt 1 spsk. groft salt
og 10 Spsk. sukker.
Alt røres godt sammen og små koger i en god times tid.
Hvis kålen er for grov (som den ofte er) stavblendes det hele og serveres varm med brunekartofler (sukker kartofler) til.
PS. Den skal være tyk, sød og fyldig, nøjagtig som opskriften er beskrevet.
Velbekom

lørdag den 22. december 2012

Sådan en Smuksak......

Jeg har fået denne smukke julekaktus i år, og se lige hvilken skønhed...Det minder mig nærmest om en fugl...
Så blev det juleferie og julestemningen er på plads, snart er også alting på plads, gaverne er købt og lagt under juletræet, maden er købt og lagt på køl, huset er gjort rent, konfekt, småkager og guf er der rigeligt af, madrasser og sengetøj er ved at blive gjort klar til gæsterne som kommer i morgen og om et øjeblik skal de sidste små indkøb i hus for ikke at forglemme, flæskestegen som skal hentes hos slagteren....
Så kan der blive jul i det lille hjem, for i morgen går det løs med risengrød og pille kartofler, gæster og hygge....Jeg glæder mig, sådan rigtig meget :-)
Glædelig jul alle sammen :-)

fredag den 21. december 2012

Klejner....Verdens bedste..

Jeg har ellers altid hadet klejner, sådan virkelig HADET....Indtil jeg en dag  fik dem her serveret af en kollega, de smager virkelig super godt og er blevet en fast tratition hver jul nu.

Min kollega's Klejner

200 g magarine
4dl mælk
2 pk. gær
3 æg
1 kg mel
salt

2 pk palmin smeltes i en stor gryde.

Magarinen smeltes sammen med mælken.
Opløs gæren i den LUNKENE mælk/magarine.
Ælt dejen sammen med æg, salt og mel til den har en lækker bolledejs konsistens.
Hæver i 30 minutter.
Rulles ud i ca 1 cm tykkelse og skær dem på skrå som klejner og snit et hul i midten og træk den ene ende igennem.
Hæver igen 30 minutter og koges i Palmin til de er lysebrune.

Overtræk evt. med glasur af flormelis eller sigt flormelis over og spis dem friske og lune....Uhmmmm

onsdag den 19. december 2012

Med udsigt ......

Jeg har været i gang siden kl. 6 i morges, og nu er jeg simpelthen så træt i mit hoved at jeg ikke orker mere i dag....
Sofaen har indfanget mig, godt svøbt ind i tæpper og med en god pude i ryggen og med en fredfyldt udsigt til det pyntede juletræ.....
Der skal læses lidt, er i gang med fortsættelsen til "UGE 36" ,nemlig Sofie Sarenbrant's "I stedet for dig".... Og mon ikke der også skal ses et par afsnit mere af den serie vi er opslugt af i øjeblikket....


Arla-nu med flere laktosefri produkter i danmark

Den anden dag fik jeg en "tak for hjælpen" kasse ind af døren med disse tre laktosefri produkter fra Arla.
Jeg havde svaret på en masse spørgsmål ang. laktosefri produkter, og det fik jeg så denne her "Tak for hjælpen" kasse for.
Nu er alle 3 produkter smagt og jeg må sige at de smager rigtig godt...
I sær er jeg begejstret for deres Creme fraiche 15%, den smager og er lige så fed som en almindelig 38% som man nærmest ikke kan købe nogen steder mere.....
Det er en fornøjelse at Danmark endelig i det nye år får mulighed for at få disse produkter på hylderne i Rema.
At teksten står på svensk betyder jo intet, Sverige er jo langt fremme i forhold til os hvad angår Laktosefri produkter....

søndag den 16. december 2012

Juletræ i indpakning...

Så blev juletræet pyntet, og selvom billeder aldrig bliver særlig gode af juletræer, så er jeg nu temmelig godt tilfreds i virkeligheden....
I år sneg der sig lidt rødt med på træet, det var ligesom der manglede noget uden.... Måske er det fordi der i år kommer udenlandske gæster til jul, at træet blev rigtig dansk, rød/hvid (sølv).
Nu mangler jeg bare at få gaverne ned under træet og så kan lys kæden tændes.
Resten af huset er også blevet pyntet, lidt men godt og INGEN kravlenisser her hos mig...
Men en enkelt nisse og hans træsko skal altså frem, og i år har de fundet plads på sofabordet...
Den gamle nisse og hans træsko er fra min Farmor's tid, han skal bare stå fremme og bære julen ind ;-)
Glædelig jul alle sammen :-)


lørdag den 15. december 2012

Konfekt i flere varianter....

Dagen er gået med at lave konfekt i forskellige varianter, og sådan her ser resultatet ud....
Den med kun chokolade er en Bounty.
Den med de hvide striber er en marcipan blandet med hakkede amarena kirsebær som er æltet ind i marcipanen, rullet og overtrukket med en god lys/mørk chokolade og striberne er hhhhsmeltet hvid chokolade.
Den med de hakkede pistacie nødder på toppen er en marcipan og nugat snitte overtrukket med chokolade.
Den hvid/brune er også en nougat marcipan snitte men dyppet i både mørk og hvid chokolade og drysset med pistacie nødder.
Den med valnødden på toppen er en marcipan med chokolade.
Og de to  sidste er også  marcipan nougat snitter, overtrukket med chokolade og drysset med frysetørrede hindbær.
Det var så  marcipan konfekten for i år, nu mangler jeg kun mine højt elskede karameller.......

Bounty - ingen jul uden dem....

Så har jeg lige lavet årets Bounty's og de er nu sat i fryseren indtil de skal dyppes i en smeltet chokolade....
Ingen jul uden dem, de smager skønt....
Opskriften får i her :

Bounty

1 dåse Kondenseret mælk
250 g Kokosmel
Blandes sammen i en skål og formes til små "mini brød" og sættes i fryseren indtil de skal dyppes i chokolade.

Super nemt at lave og så smager de vidunderligt :-)

fredag den 14. december 2012

Jul med hele svineriet.....

Så blev det weekend, dejligt og tiltrængt når man stadig ikke er helt på toppen.....Men det går da fremad...
Weekenden skal bruges på at slappe af, lave konfekt i massevis og pynte juletræ....Den 24. December nærmer sig hastigt og tiden er ved at løbe ud, hvis man skal nå det hele...Men jeg når hvad jeg når og en ting er sikkert, det skal nok blive jul, rigtig jul med hele svineriet ;-)


onsdag den 12. december 2012

Fudge med hvid chokolade og pistacie nødder.

Jeg måtte bare prøve denne her opskrift jeg fandt i FAKTA'S reklame i sidste uge.... Jeg har ændret lidt i opskriften, og den smager bare fabelagtig :-)

Fabelagtig fudge (fra Fakta)
1 dåse Nestle sødet kondenseret mælk
1½ dl sødmælk ( jeg brugte ½ dl laktosefri letmælk og 1 dl laktosefri fløde)
115 g smør
450 g lys rørsukker
160 g hvid chokolade (jeg brugte 4 stykker hvid guldbar med knas)
50 g kandiseret eller frisk ingefær (jeg brugte revet citron skal fra 1 økologisk citron)
(60 gram hakkede pistacie nødder)

Hæld kondenseret mælk, sødmælk, rørsukker og smør i en stor pande.
Kog op og hold det boblende 10-15 minutter under rolig omrøring.
Hæld massen op i en rørmaskine og pisk i 10 minutter til massen begynder at sætte sig.
Hak den hvide chokolade groft og ingefæren mere fint (riv citronen).
Hak også pistacie nødderne groft.
Vend det i fudge blandingen og hæld den over i en form 20*20, beklædt med bagepapir.
Lad den stå i køleskab til afkøling og skær den så i passende størrelse, når den er helt kold og fast.

NB. Har lige smagt en ikke hel kold prøve, og den smager fantastisk.....

tirsdag den 11. december 2012

Her klippes og klistrers.....

Her klippes og klistrers lige midt imellem pencillin piller og kaffe.... Jeps, var lige et smut forbi lægen på min fridag ....JUBIIIIII :-( og gik derfra med en recept på pencillin mod halsbetændelse....Det går sgu godt!
Men bortset fra det, så har jeg hygget mig med "hemmeligheder" og pakket endnu et par pakker ind.....
Fridage er for korte, nu er der kun en dejlig aften tilbage hvor jeg bare ikke skal andet end at hygge mig på sofaen med en god film.....
En rigtig dejlig december aften derude i stuerne ønsker jeg jer :-)

mandag den 10. december 2012

Opskrift på mine Jødekager.

Min opskrift på jødekager er gennem årene blevet justeret så den passer perfekt til min familie, de er sprøde og lækre og smager dejligt af kanel.

JØDEKAGER

8 dl mel
1 tsk. Hjortetaksalt
300 gr. Magarine/smør (evt. halvt af hvert)
3 dl sukker
Pasteuriserede æg
evt. lidt koldt vand til at samle dejen.

Pynt: 1 sammenpisket æg
         kanel og sukker og evt. lidt groft hakkede nødder.

Bland mel, hjortetaksalt og sukker sammen og tilsæt det hakkede magarine/smør i blandingen + de to æg.
Dejen æltes sammen til en blød og ensartet dej som sættes på køl i en god time.
Nu kan man enten rulle den ud og bruge forskellige udstikkerer, eller rulle den til en "pølse" og skære den i skiver.
Lægges på bagepapir med lidt afstand imellem og pensel dem med det sammenpiskede æg og drysses med masser af kanelsukker og evt lidt hakkede nødder.
Bages ved 200 grader i ca. 10-15 minutter midt i ovnen.

Super fint....

Super fint lille stempel fra "Søstrene", til nærmest ingen penge....Det måtte jeg bare eje selvom jeg stort set er færdig med at pakke julegaver ind allerede..... Men mon ikke der lige bliver købt en enkelt eller to mere ;-)
Har ellers brugt min fridag i dag ude i sneen, måtte jo forbi tandlægen og lægge 600 kr. Det viste sig heldigvis kun at være en gammel plump jeg havde tabt, og så fik jeg lige engang plastik i stedet for, og et ordentlig skud bedøvelse.......
Efter jeg kom gående hjem gemmen snedriver og nyfalden sne, hygger jeg mig nu her i varmen, får pakket endnu en gave ind, drikker ny lavet kaffe og høre dejlig musik på Spotify, lige nu lytter jeg til Kim Larsen og kjukken's nye album, Du glade verden......Ikke så ringe endda......


søndag den 9. december 2012

Blandede billeder....


Jeg fik i dag en kommentar på mit tidligere indlæg, men kom desværre til at trykke slet i stedet for udgiv, men her er det så på denne måde... Og ja, Marianne, her er også kommet masser af sne.......


Men smukt ser det nu ud inde fra varmen, hvor duften af ny bagte vanillekranse breder sig :-) 

Så fik jeg nemlig også bagt dem, og de blev rigtig dejlige.....

Opskrifter på mine vanillekranse og jødekager kommer snarest, for begge dele er blevet rigtig gode synes jeg :-)


lørdag den 8. december 2012

Julestemningen har forputtet sig......

Efter er nat med feber og mega ondt i halsen (mavekramperne er heldigvis væk), drikker jeg te med honning og prøver på at nå lidt af det jeg burde nå.....
Jødekager er der blevet bagt, i rigelige mængder, det er da trods alt en start, selvom lysten og energien slet ikke er der :-(
Om lidt skal der vist købes juletræ, for der er varslet snestorm i morgen, så der kommer vi jo ingen steder så....
Den der julestemning er sgu svær at trylle frem i øjeblikket, det, at jeg hele tiden fejler et eller andet, det ene overtager det andet, ja det hiver sgu tænder ud.......Energien er på sådan ca. 000000.......

Men når det så er sagt, så tænker jeg rigtig meget på min omverden i øjeblikket, mennesker der står mig nært, som ikke har det godt, mennesker som er ramt af virkelig alvorlige sygdomme, som har det 1000 gange værre end jeg....
Hvad pokker klager jeg så over, jeg skal sgu nok klare det..... Julestemningen skal nok indfinde sig før eller siden, det er sgu det mindste problem af alle.....
I stedet for vil jeg sende alt den positive energi og varme ,jeg overhovedet kan, til alle jer derude som har det RIGTIG svært, på den ene eller anden måde, mit hjerte bløder for jer.......


fredag den 7. december 2012

Ikke meget er det blevet til....

Ikke meget er der sket siden sidst, da jeg har været syg IGEN.... Hold kæft hvor er jeg træt af at være syge konstant og hele tiden, år 2012 vil jeg huske som året hvor jeg konstant fejlede et eller andet :-(
Men nu er det weekend og en forlænget en' af slagsen, først på onsdag skal jeg arbejde igen, så jeg håber snart at de sidste mavekramper forsvinder og lader mig nyde mine fridage....
Weekenden står ellers på juletræ's indkøb og julegave ræs, så jeg har bare at være 100 % klar i morgen eftermiddage.....
Og selvom mandag og tirsdag står i tandlægens (har også en visdomstand som er tosset og som sikkert skal hives ud) og tirsdag står i lægens tegn, så skal jeg nu nok nå at hygge mig også og nyde julestemningen :-)
Glædelig jul alle sammen :-)

søndag den 2. december 2012

Så smukt.....

 En tur ud i naturen, samle grene og ting på din vej, og så bare samle det hele i en skål....Wupti så har du en smuk dekoration.... Intet har det kostet mig, sådan kan jeg li det......
Og sikke en smuk morgen at vågne op til, sneen drysser ned fra himmelen og det hele er hvidt og smukt....
At det så ikke er praktisk at cykle i, er en helt anden snak........
Ha' en dejlig 1. Advent og tak fordi DU kikkede med :-)

lørdag den 1. december 2012

Sikke’n fest vi har haft nu i nat..........

Åh ja åh ja åh................. Klokken var over et før mine gæster gik hjem og de sang.........
Nej, sang gjorde de nu ikke, men sikke en hyggelig julefrokost vi havde i går. 
Det var super hyggeligt, med både quiz og spændende snakke, hvor vi kom hvidt omkring.
Bedre julefrokost mindes jeg ikke :-)
Og så er vi fremme i December måned, og hvilken skøn morgen at stå op til, solen skinner og jeg er klar til en tur i byen og jule shoppe lidt.......
Ha' en dejlig 1. December derude :-)

søndag den 25. november 2012

Lidt sjov.....

Lidt sjov har jeg da gang i ;-)

lørdag den 24. november 2012

Wowwwwwww den må jeg eje ;-)

Det her er sgu for sejt ;-)

tsyyyyyyy.....jeg tør ikke engang tænke det....

                                                                                                                          
  Jeg er ikke syg mere! 
Men det tør jeg ikke engang sige højt, nærmest ikke engang tænke det... For hold da op hvor er det længe siden jeg ikke har fejlet et eller andet :-(
Men NU tror jeg at jeg er okay igen, og håber så at det var det....
Og helt ærligt, jeg har heller ikke tid til at være sløj mere, for julen nærmer sig og jeg er ved at have travlt...
Lige om lidt er der en julefrokost der skal holdes, pakker der skal købes og pakkes, jule kasserne skal frem, der skal pyntes op......Men inden da skal der gøres rent i hele hytten, og det er jo ikke nok kun at gøre det en gang inden jul, så puha..... der er nok at gøre........For ikke at glemme alt den mad der skal købes ind og laves........ Det er en travl tid vi går i møde.....Men også hyggelig, og lige nettop det er hvad jeg har tænkt mig at gøre det til, jeg skal sgu nok nå det hele, ellers går det jo nok alligevel ;-)


torsdag den 22. november 2012

Altid det nyeste lige ved hånden...

Altid det nyeste lige ved hånden, det er sgu da smart.....
Ja,ja... jeg ved godt jeg har sagt/skrevet det før, men Spotify er sgu genialt......

tirsdag den 20. november 2012

Skov billede....


Original og redigeret :-)



søndag den 18. november 2012

Dagens Maleri....

Dagen i dag, har jeg også brugt på at male, dette store maleri....Det er næsten fra gulv til loft, så der går en del maling til... Det er blevet meget abstrakt, så nu må jeg lige gå og kikke på det et par dage for at se om det er som det skal være........

Hvad loftet dog gemmer på......


 I dag har jeg været en tur på loftet og fundet vores gamle radio frem, smuk er den synes jeg, og helt fantastisk er det at den stadig virker perfekt.....
Når først den er varmet op, spiller den som en drøm og lyset i displayet gør den bare endnu mere charmerende at kikke på.....
Nu har den fået sin plads i stuen, hvor den passer perfekt til vores chesterfield møbler..
På bagsiden ser sådan en gammel fætter sådan her ud, ret charmerende faktisk.....


lørdag den 17. november 2012

Jeg trænger.....

Sjovt billede taget med min Iphone, direkte fra Matador i tv....Og det er jo i aften der er Matador igen, hyggeligt er det, selvom jeg kan den udenad.....
Formiddagen står på lidt shopping og så en tur forbi frisøren, jeg trænger........
Dejlig lørdag til jer alle derude, og tak fordi i kikker med :-)

fredag den 16. november 2012

Hvad er det?

 Hvis man ikke lige ved det, gætter man det ALDRIG....
Men de sidste mange aftner har jeg arbejdet på at fremstille 4*4 stk. af disse mindre kønne dutter....
Og hvad er det så?
Det er intet mindre end stolebens dutter, så vores gamle køkkenstole ikke larmer mere når de bliver trukket hen over gulvet..... Kønt er det ikke, men PRAKTISK.....Og det virker skulle jeg lige sige :-)
Næste projekt bliver så at videreudvikle disse dutter, så de måske kan blive lidt kønnere...Det her var kun en prøve......


torsdag den 15. november 2012

Dybe tanker....

Jeg kikkede forbi min Facebook her til morgen, og de ord som stod, rørte mig dybt....
Nemlig Birthe's ord, fra Newyorkerbyheart, som jeg følger på hendes blog, og også er ven med på FB.
Det er ikke fordi jeg kender Birthe personligt, men igennem mit blogliv i de seneste 4 år, har jeg fulgt hendes dejlig blog og alle hendes lækre opskrifter, og har da også i igennem tiden haft lidt mail kontakt med hende.
Sød, rar og et meget varmt menneske er hun...... Derfor blev jeg også meget berørt, da jeg for en god uge siden læste på hendes blog at hun havde fået kræft, og hvor slemt det var...... Jeg har slet ikke ord for hvor ondt det gør mig på hendes vegne, ja alle dem som bliver ramt af denne frygtelige sygdom, hvor er det forfærdeligt......
Jeg vil med dette indlæg sende Birthe og alle andre som er ramt af kræft de mest varme og helbredende tanker, og håbet om at der vil være en løsning på netop deres kræft sygdom, og at forskningen indenfor kræft snart vil få deres kæmpe gennembrud, så denne sygdom vil blive let at helbrede....
Birthe skal i dag opereres, og jeg vi have hende i mine tanker hele dagen, og håber at alt vil gå godt for hende........
Et citat jeg også så på FB her til morgen passer så fint til lejligheden, så derfor får i det lige her :

Fortvivl ikke....
når livet ser mest sort ud!
Nogle gange
skal det være helt mørkt,
for at man bedre
kan få øje på
LYSET

onsdag den 14. november 2012

Friske forsyninger....

Så er der hjembragt (af manden) friske forsyninger til mit kommende maleri, hvis ikke det var fordi jeg ikke er super frisk var jeg gået i gang med det samme, men nu da "snotten" er væk, har jeg i stedet for fået ondt i mine øre, og kan overhovedet slet ikke tåle at komme uden for en dør :-(
Helt ærligt, hvad bliver mon det næste??????
Jeg vil så gerne bare være frisk og rask igen, og kunne gøre alt det jeg har lyst til lige når jeg vil, men mit immunforsvar er formodelig ligmed 0 i øjeblikket :-(
Men nu er farverne i hus, så mon ikke jeg skal hygge mig med at male i weekenden.......

tirsdag den 13. november 2012

Er gået.....

Er gået død på sofaen efter en dejlig, men lang dag på arbejde.... Maden står og steger færdig i ovnen og duften af karry breder sig i hele huset, kylling i karry med ananas, champignon, kokosmælk og lækre ris til..... Velbekomme.......

mandag den 12. november 2012

Super spændende bog

Super spændende bog, glæder mig til at læse fortsættelsen...
Men nu er det sengetid, god nat og sov godt......