2012 har været et år fuld af sygdom,
det er desværre nok det jeg husker det bedst for.
Men også det år hvor jeg igen vendte
tilbage til Blogland, for atter at genoptage mit skriveri her på
min nu 4 år gamle blog ”Mrscakeaholic”.
Min intention er, at min blog skal
fortsætte og forhåbentlig også udvikle sig, jeg har meget mere på
hjertet, men alt kræver tid og overskud, og det sidste har jeg
desværre ikke haft for meget af i 2012.
Men året 2012 har også været så
meget andet. Året med mange gode timer i det aller bedste selskab
med masser af sushi, biograf ture, hygge aftner/dage, lækker mad
osv. osv...
Ikke at forglemme årets julefrokost
med kollegaer som blev den bedste julefrokost nogensinde...
Det har været året med rejsen til
Tyrkiet, skønnere ferie kunne vi ikke ønske os, på det helt
rigtige tidspunkt og med det helt rigtige vejr.
Og den faste ugentlige hygge aften i
selskab med Sønnen, hvor der bliver set serier på fuld skrue efter
indtagelse af dejlig mad og masser af snak, diskussioner og hyggelig
grin.
Året som også blev en rigtig Familie
jul, med familie fra nær og fjern, og på mange sprog...
Vi har været vidt omkring, spist alt
for meget lækkert mad og hygget super meget.
I 2012 har der virkelig været jul i
det lille hjem, med ALT hvad der dertil høre :-)
2012 blev også året hvor jeg fik læst
en hulens masse bøger, især Jussi Adler Olsens krimi serie
”Afdeling Q” , har gjort et stort indtryk på mig, de blev slugt
i en pokkers fart og jeg ville bare ha' mere..... Så i det nye år
skal den nye ”Marco
Effekten ” læses, jeg glæder mig
allerede...
Året 2012 blev også året hvor vi fik
øjnene op for serier, store serier som ”Game of Thrones”, som er
blevet min absolut favorit serie af alle.....
Men også serien ” Son of Anarchy”,
er blevet en favorit, mange gode timers underholdning venter forude.
Men når nu jeg skal gøre status for
året 2012, så har det på trods af sygdom været et godt år, jeg
hviler i, og har det godt med mig selv og nyder den måde jeg lever
på.
At der er tid til fordybelse og ro til
at være mig og kunne gøre lige det jeg har det bedst med, når jeg
føler for det, sådan trives jeg bedst.....
Så selvom året har været med skarpe
kanter hvad sygdom angår, så er jeg ovenpå igen, så lad bare 2013
komme an, jeg er klar ;-)
Jeg vil hermed ønske jer alle et
rigtig godt Nytår, og sige TAK fordi i gider følge mig og min blog,
det gør mig meget beæret.....
Som i nok ved, skriver jeg fordi jeg
ikke kan lade være og fordi jeg nyder at få jeres kommentarer på
mine indlæg, det er altid rart at vide at nogle hygger sig over
noget af det som fylder hos mig, og bare skal ud...... Både det gode
og det dårlige, TAK alle sammen fordi i er så trofaste og velkommen
til nye læsere, i skal være så hjertelig velkommen.
Rigtig godt Nytår til jer alle sammen, og pas nu godt på jer selv og hinanden.