
mandag den 19. oktober 2009
søndag den 18. oktober 2009
Sikke en solrig søndag...
Billederne er fra i dag ude på golfbanen, vejret var skønt, solen skinnede og vi nød det rigtigt..
Nu er alle kørt, de er kørt hjem og manden kørt på arbejde og snart er det sengetid for lige om hjørnet truer en ny uge allerede....Hvor pokker blev den weekend dog af????????????????
lørdag den 17. oktober 2009
Pink Lørdag..
Jeg har brugt ca. 1½ kg vindruer som jeg kogte sammen med 1 dl vand.
Så sigtede jeg saften igennem et klæde, og kogte den op sammen med 1 spsk. citronsyre og et helt brev gul Melatin i ca. 1 minut.
Derefter tog jeg gryden fra varmen og tilsatte 800 g sukker og satte igen gryden over varmen og kogte det i ca. 1 minut igen.
Derefter skummede jeg geleen og hældte den på skoldede og atamon skyllede glas....
Her ses lidt af de nye møbler, flyderen er fantastisk og spisebordstolene er så fine.....
De har i nat sovet i deres nye hjem for første gang, og de havde begge sovet super godt ;-)
Jeg er begyndt at mærke noget, en underlig fornemmelse i maven, ja det er vist en mor's opdagelse af, at det er nu det sker....... Men bare han er glad og tilfreds, så skal moren nok klare den nye fornemmelse i maven ;-)
fredag den 16. oktober 2009
På plads...
Men det lykkedes tilsidst, og det blev super flot og som skabt til deres gang :-)
Deres køkkenet, som er på billedet, er super fedt, ikke så stort men rigtig hyggeligt.....
Alt i alt er det en fantastisk lejlighed sønnen og svigerdatteren har fået, og jeg er så glad på deres vegne...
I dag er de så flytte ind, første nat hvor de skal sove der, og hvor er det mærkeligt for moren, men også fantastisk at få lov til at være med til det hele og se de to glæde sig så meget og være så stolte..... Jeg er mega glad for de jeg fik lov til at være med i hele processen, og nu er det tid til at jeg trækker mig lidt tilbage og ser på fra sidelinjen..
Møblerne kom på plads i stuen, det hele ser super godt ud og nu mangler de bare hyggen, puder, lysestager, malerier osv. Men Rom blev jo ikke bygget på en dag....VEL......
Lad nu weekenden begynde, og i morgen skal jeg slappe af og sukkernørde hele formiddagen...Jeg glæder mig og trænger til ro og afslapning....
Go' weekend til jer alle :-)
torsdag den 15. oktober 2009
Høst Fest..
Uhmmmm.....lækre sprøde og søde vindruer fra haven. I dag måtte de plukkes ned og der var MANGE...Vi spiser så mange vi kan, men hvad søren kan man bruge dem til udover at spise den friske?????????? HJÆLP SØGES ?
Æblerne blev også plukket ned i dag, og der var 2 store kasser fyldt, så nu skal jeg i gang med at koge æblegrød, æblemos, æblesyltetøj osv..... Og resten skal bare nydes friske, for de smager skønt...
Ikke at forglemme æblekage....Som denne her jeg lige har bagt til i eftermiddag hvor jeg får besøg af en god veninde....
Så hele huset dufter dejligt af kage og kanel...Uhmmmmmmmmmmm
onsdag den 14. oktober 2009
Hvad hjertet er fuld af...
Jeg er netop vendt hjem fra en eftermiddag i sønnens og svigerdatterens nye lejlighed, jeg krøb til korset og ordnede deres badeværelse, ja, hvad hjertet er fuld af ;-)
Imens vaskede de ting af, satte på plads og meget andet, og snart er den klar til møblerne kommer på fredag.....
Inden vi holdt tidlig fri i aften, fik vi et smukt kik ud over byens tage, deres vinduer i stuen er store og selve udsigten er fantastisk....som et helt billede :-)
De bliver glade for at bo her, det er jeg sikker på :-)
Nu vil jeg trække mig tilbage, finde min sofa og bare slappe af, jeg har fortjent det, har jeg ;-)
God aften til jer alle .....
Spændingen stiger.......
Der smuttede lige en dag fra mig i går. De unge mennesker har fået deres nøgle til lejligheden og selvfølgelig skulle den måles op, bestilles møbler og gøres rent...Så efter fyraften i går, tog vi alle 3 af sted for at hente nøglen, måle op og af sted til møbel forretningen og bestille møbler...Møbler til en hel lejlighed...og hold da op hvor bliver der flot...Jeg husker tydeligt hvordan jeg boede da jeg flyttede hjemme fra....Arve møbler og loppe ting (ikke de fine af slagsen), men det var mit og jeg var glad....Nu er det andre tider, men spændingen ved at flytte hjemme fra er vist stadig den samme....Da møblerne var bestilt og manden i forretningen kunne få fri, 20 minutter efter lukketid, tog vi op for at gøre rent...Vi ordnede det fine køkken, men det tog nu ikke så lang tid, der var rent og pænt, som resten af den lækre lejlighed.
I aften skal vi ha ordnet badeværelset og ha vasket gulvene, så er der klar til møblernes ankomst på fredag...Spændende...
Det er en vidunderlig lejlighed, lys og lækker og pæn og vedligeholdt..De bliver helt sikkert glade for at bo der :-)
Hvordan husker i jeres første lejlighed?
mandag den 12. oktober 2009
Jagten er gået ind......
De unge mennesker glæder sig jo helt naturligt til deres første lejlighed og møbeljagten er gået ind. Det er spændende at få lov til at være med, også selvom jeg prøver at holde mig lidt i bagrunden. Men deres og min smag faldt forbavsende nok på de samme møbler, så det var jo ingen sag....
Nu mangler de bare nøglen til lejligheden, så der kan blive målt og bestilt møbler, og jeg er 110 % sikre på at de vil få et fantastisk flot hjem med det valg de i dag har gjort....
Det bliver så spændende alt sammen....og jeg må indrømme at jeg glæder mig lige så meget som dem til at se resultatet.... Billeder vil følge senere;-)
Ellers har det stået på varm suppe med ostebrød til, det er jo lige vejr til det udenfor.....
Om lidt vil jeg smutte ind i min sofa og slappe lidt af inden det snart bliver sengetid, hvor blev dog den mandag lige af?
søndag den 11. oktober 2009
Så er det NU det sker.......
Lige om snart, flytter eneste barnet hjemmefra, det er bare så mærkeligt at det lige pludselig er lige nu og at tingene bare sker så hurtigt....Han er jo også 19 år, så tiden er jo inde, men nu er det pludselig NU, og køkken ting og sager er ved at blive købt ind og står i kasser her i vores stue, og gør det endnu mere tydeligt for mig, at tiden nærmer sig med raske skridt....Kontrakten er skrevet under og sendt af sted, pengene bliver overført i morgen, og så er det lige før.... Han glæder sig, og det forstår jeg jo godt, det gjorde jeg jo også da jeg selv flyttede hjemme fra som 17 årig....Men moren har det nok lidt svært......Måske mere lidt splittet, glæder mig på hans vegne, men tænker også på hvor tomt her bliver....Godt han ikke kommer til at bo ret langt væk ;-)
Jo, så her bliver snakket om flytning, købt ting og sager og læst og skrevet lejekontrakt..... Alt skal jo være i orden,ikk :-)
Det er søndag, lidt endnu ihvertfald og snart skal vi ud og spise kinesisk og hygge med vores dejlige venner og eneste barnet og vores skønne svigerdatter, jeg tror vi skal fejre deres nye lejlighed, og deres nye liv sammen......Hvor er det skønt for dem, og moren, hun skal nok overleve det ;-)
Rigtig god søndag til jer alle derude :-)
lørdag den 10. oktober 2009
Jeg er så ufornuftig.....
Ja, disse ord kunne nemt stamme fra mig....Jeg ved jo godt at det ikke er noget sundt og godt motto, og hellere ikke holdbart, men jeg elsker alt sødt og usundt og lækker mad, og gid hver dag var en fest ;-)MEN, sådan er det desværre ikke, jeg må se at få taget mig sammen og i gang med grøntsagerne igen, og leve sundt....
Hvad med jer derude i blogland, hvordan har i det med billedet oven over ?
Så vise ord, og sande.....Rigtig god lørdag aften derude til jer alle:-)
Hvilken skøn morgen..

Garfield mener det vist ikke, "SMIL", men det gør jeg...For første gang i MEGET lang tid har jeg sovet længe....Man kan måske ikke kalde kl. 8 for længe, men bare det at kunne vågne selv uden vækkeur og bare vende sig i sin varme seng og sove/blunde videre til man gider stå op....Skønt.... Bare ligge der og ikke gide stå op, og kunne det, åhhhh hvor er det bare dejligt.
Nu har jeg drukket min morgen kaffe, surfet lidt rundt i blogland, svaret en mail, sat en maskine tøj over og er nu klar til at kikke reklamer og spise lidt morgenmad inden dagens sysler skal igang....Formiddagen står på sukker nørderi, jeg skal ha' lavet blomster til en kommende kage.
Eftermiddagen, hvis vejret holder skal gå med golf, og ind i mellem skal der jo ordnes lidt i huset, det trænger til en kærlig hånd.....
Men når ens morgen starter sådan her, er weekenden jo lang :-) Jeg vil nyde den i fulde drag, for jeg trænger voldsomt.....
Ha' en skøn weekend :-)
fredag den 9. oktober 2009
Endelig Fredag = EF DAG ;-)
Så blev det endelig fredag, det har været en travl uge, men også en god uge med mange oplevelser og hygge....MEN ikke at forglemme hårdt arbejde..SMIL
Ugen blev afsluttet på golfbanen, med 9 huller....Det var vidunderligt vejr, eftersom vi har den 9. Oktober. Faktisk var det så dejligt at jeg måtte lægge jakken :-)
Der er så smukt her ude på banen, bare det at gå turen rundt er en oplevelse for sig, jeg nyder det...
Ikke alt gik som det skulle, og jeg kan godt mærke at der desværre går alt for længe imellem jeg spiller...Men der er så meget i øjeblikket, så det må komme...
torsdag den 8. oktober 2009
Skøn afslutning på en lang dag.
Jeg er forbavsende frisk, det må være den friske luft og den dejlige tur på banen, og vel også en dejlig fornemmelse af at være kommet af sted....
Mange ting er sket i dag, men alt i alt en god dag og især med en super hyggelig afslutning.
Om lidt er det sengetid, og så er det EF dag i morgen, skønt
"EF dag = Endelig Fredag" SMIL
onsdag den 7. oktober 2009
Golf kagen, hul 9 :-)
Som nævnt i går havde min søde veninde fødselsdag, og hvad hun ikke vidste var, at jeg havde lavet en golf kage til hende ;-) (Det var hende som lokkede mig med til golf)
Hun blev meget overrasket og glad, og den bragte mange smil og gode grin over folks læber...
Især sandet ;-) som er lavet af mandelmel :-)
Og selvom hun ikke ville skære hul på den, fik vi kage til kaffen....Heldigvis var der en af gæsterne som trodsede hende ;-)
Især sandet ;-) som er lavet af mandelmel :-)
Kagen bestod af lyse bunde, marabou mousse, hindbær mousse og smurt op med IMBC, overtrækket var marcipan og græsset royal icing...Pynten er lavet af sukker :-)
tirsdag den 6. oktober 2009
I fødselsdagens tegn ;-)
mandag den 5. oktober 2009
Modelering er en sag for sig...
Det var første gang at jeg skulle modellere figurer til mine kager, det har ellers altid været blomster jeg har lavet... Men det har været sjovt og en stor udfordring, som jeg har tænkt mig at øve mig meget mere på.
Jeg synes da selv at de er blevet meget søde, og ikke mindst sjove, og det var jo hele pointen.
Dagen i går forsvandt pludselig meget hurtigt, ja, hele denne weekend har været lidt underlig...Men overstået er den og hverdagen er i gang igen, men søndagen blev afsluttet i hyggeligt selskab med vores venner som havde lavet lækker mad til os og bagt kage..UHMMMMMMMMMMM virkelig en lækker middag og en dejlig afslappet aften, selv forbrydelsen fik vi set (godt nok er jeg temmelig skuffet over den)
Jeg har mange planer i aften, men mere om dem senere....
lørdag den 3. oktober 2009
Kager med dyr.....
Kager....
Så er kagerne færdige...mangler kun at sætte topfigurene på og tage billeder...
MEN billederne kommer først på bloggen i aften, der skal kagerne nemlig spises......
Nu skal der slappes lidt af, og det bliver indenfor da det regner hele tiden.....
Dejligt at det er lørdag, dejligt at slappe af, dejligt ikke at skulle noget, ja-dejligt det er weekend lidt endnu...
Fortsat god lørdag til jer alle :-)
MEN billederne kommer først på bloggen i aften, der skal kagerne nemlig spises......
Nu skal der slappes lidt af, og det bliver indenfor da det regner hele tiden.....
Dejligt at det er lørdag, dejligt at slappe af, dejligt ikke at skulle noget, ja-dejligt det er weekend lidt endnu...
Fortsat god lørdag til jer alle :-)
fredag den 2. oktober 2009
Vild med gullerødder ;-)
Snart er det sengetid, det er en hulens masse timer siden jeg stod op kl. 5 i morges, og i morgen skal der pyntes kager fra morgenstunden.
Rigtig god weekend til jer alle og tusind tak til alle jer som ønskede mig tillykke i går :-))
torsdag den 1. oktober 2009
Jubilæum
Abonner på:
Opslag (Atom)