tirsdag den 23. november 2010

Puha..hvor har jeg haft travlt...

Nogle dage går bare derudaf....Og i dag har været en af dem..Jeg har nået rigtig meget i dag, lige fra lange telefon samtaler over shopping og bustur i snevejr + en masse andre ting som er lidt "hemmeligt"...
Busturen hjem fra centeret var i snevejr og mega lysshow....Der var lys kæder, lys træer, lys kaner og rensdyr og kulørte lamper over alt...Fra bussen var det helt sjovt at se hvor mange som allerede er begyndt at "jule", hvordan mange vinduer allerede er pyntet op, og lidt hyggeligt er det nu at kikke på, nu når vejret er som det er.... Jeg tror nu nok jeg venter et par dage endnu....
Om lidt er det atter sengetid, men hold op hvor har jeg bare haft travlt i dag....Og ikke mindst nået uendelig meget...Dejligt....

Snart skal denne her bruges...

Det er snart tid....tid til at bage julesmåkager, og dertil fik jeg sidste år i fødselsdags gave dette småkage jern til min køkkenmaskine...Jeg glæder mig til at få den afprøvet, og se om den virker...
               --------------------¤----------------------------
Udenfor er det mørkt, bælg ravende mørkt og så regner det i stride strømme...Mon også vi får sne her på syd sjælland i dag?
I dag bliver en rolig dag, tempoet skal ikke over de 50, og planerne er ikke voldsom store.....Men arbejdet skal passes og inden jeg ser mig om er dagen jo nok gået.
Ha' en rigtig dejlig Tirsdag...

mandag den 22. november 2010

Jeg har vist gang i noget....

Mad i en fart...

Det har været en meget lang dag på arbejde i dag, mørkt da jeg gik hjemme fra og mørkt da jeg igen var hjemme.
Hele dagen har jeg haft en rædsom hovedpine fra jeg stod op og indtil for bare et par timer siden...Nu er hovedet heldigvis okay igen, men nu sidder smerterne i min ryg i stedet for...ØV
Så aftensmaden i aften skulle være nem og hurtig, men også noget som smagte godt... Derfor blev det til disse her små pizza' er som er lavet på overskårede pita brød, smurt med salsa medium sovs, rigelig med mozzarella ost og masser af frisk basilikum..Uhmmm hvor det dufter og smager...
Kaffen er også frisk lavet, så lige om et øjeblik skal det stå på sofahygge med  min gode bog og en kop dejlig kaffe...
For inden jeg ser mig om er det sengetid og tirsdag...Hold op hvor går tiden dog hurtig.....

søndag den 21. november 2010

Og hvorfor har butikkerne nu ikke åbent i dag?

For lige nu har jeg både tid og lyst til at tage en tur på juleshopping...Ja, virkelig, jeg er faktisk kommet lidt i jule stemning og har helt lyst til at få ordnet en masse små indkøb...
Jeg er faktisk allerede begyndt med at pynte op, disse søde hvide glas fugle har fået sin plads på min troldegren i mit køkken....Og jeg må sige, at de klæder grenen og mit køkken rigtig meget...
Nå, men hvad skal jeg så bruge min søndag formiddag på? Jeg skal ha' lavet nogle lilla sukker blomster, til en kommende kage...Jeg skal ha lavet en portion tunmousse og så skal jeg ha' pakket sammen til arbejdet i morgen... Mon ikke tiden går hurtigt når først jeg kommer i gang..
Det er skønt at have weekend, og søndag morgen i fred og ro er bare fantastisk, når alt kan gå i mit tempo...
God søndag til jer alle :-)

lørdag den 20. november 2010

Alting kan hurtigt ta' en anden drejning...

(endnu et billede fra Gisselfeld slot i dag)
Desværre tog aftenen en helt anden drejning end forventet, min søde veninde havde det rigtig skidt og måtte tilsidst pakke sammen og køre hjem, for når man har det sådan er det nu bedst at være hjemme hos sig selv, det ved vi alle...Jeg er meget ked af det på hendes vegne, og håber bare at hun snart er frisk igen..
Så nu sidder jeg så her med alle mine talenter en lørdag aften helt alene, manden er til julefrokost og jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gi' mig til...
Mon ikke det bliver min nye bog som vinder.....

Stemnings billeder fra Gisselfeld

Så er vi atter hjemvendt fra julemarked på Gisselfeld slot, det var ikke noget særligt, for når man som jeg har været der de sidste mange år, lignede det hele sig selv... Desværre må jeg sige at næste år springer jeg over...
MEN så tilgengæld var Orangeriet alle pengene værd, det er så smukt og velplejet, og der er tænkt på selv de mindste små finesser...Hyggeligt og rart sted, med dejlige og smukke oplevelser for øjet...Desværre måtte man ikke fotografere der inde :-(
Mennesker var der forøvrigt rigeligt af, og med en indgang på 50 kroner, må man sige at det er en god indkomst slottet har...
Smukke billeder fik jeg nu alligevel af Orangeriet, udefra og fra oven...

Og stemningen er der jo ingen som kan tage fra stedet...Smukt og meget idyllisk...
Og så til slut et dejligt billede af selve Gisselfeld slot...

Julemarked på Gisselfeld..


Så er det i dag turen går til Gisselfeld slot til julemarked. Lige nu venter jeg på at veninden kommer og henter mig, og så er vi nemlig kørt....
Glæder mig til at se om der er nye tiltag i år, eller det bare er det samme som det plejer at være...
Efter julemarkedet skal der hygges, med dejlig mad og en god flaske vin, og så skal der snakkes til langt ud på natten....Jeg glæder mig.....
Til alle jer som læser med, kan i ha' en dejlig lørdag..

fredag den 19. november 2010

En våd, men dejlig morgen..

Regnen siler ned, det er mørkt derude, men det er EF-dag, Endelig Fredag....Min weekend står i hyggens tegn, jeg får besøg af en af mine veninder, vi skal en tur til Gisselfeld til julemarked og ellers bare hygge, snakke, spise sundt og dele en god flaske rødvin...Det glæder jeg mig rigtig meget til...

torsdag den 18. november 2010

Så fik jeg sat mit stempel i den bolledej.....

Så fik jeg endelig afprøvet mit "bolle stempel", som jeg fik sendt helt fra Israel fra Tina , da jeg vandt hendes give away- Og hvor er det fint, også selvom mine boller fik et drys sukker/kanel ovenpå.... Tusind tak til dig Tina :-)
Ellers har min dag været okay... Lang men okay...
Jeg er temmelig træt nu, og tror bare at jeg vil finde min sofa og min "nye" bog...Og så er der jo Lærkevej kl. 20, det skal jeg helt sikkert se....

Virkelig god bog, kan varmt anbefales

Virkelig god bog, godt skrevet og meget spændende læsning... Jeg kunne nærmest ikke give slip, et kapitel tog det næste, og sådan skal en god bog jo være... Jeg kan varmt anbefale denne krimi, jeg er allerede på vej til biblioteket efter den næste bog, af samme forfatter..........

onsdag den 17. november 2010

Om jeg blev glad...

Ja mon ikke jeg blev glad, hvem ville ikke blive glad over at få en pakke med posten, og så med det her indhold...
Det er Maj-britt fra livet i rebelsig, der har sendt mig denne skønne pakke for de jeg havde vundet i hendes give away, og jeg kan kun sige TUSIND, TUSIND TAK, den er jeg virkelig meget, meget glad for...
Jeg har allerede udset mig op til flere opskrifter som meget snart skal afprøves... Dejlig, dejlig bog :-)

Så døde den...

Så døde den gamle printer, og hvem kan i dag leve uden sådan en?
Så af sted i går aftes efter arbejde for at finde en....Vi fandt denne billige printer, og selv blækket var billigt, det plejer ellers at koste en formue...Så vi er tilfredse, selvom den måske ikke er den bedste af slagsen...Men den kan hvad den skal, og det er det som er det vigtigste for mig...
Resten af aftenen gik med at læse i min meget spændende bog , når jeg er helt færdig med at læse den, skal jeg nok smide et par ord ind om den..
I dag venter endnu en arbejdsdag, men i øjeblikket går det bare så godt med mit arbejde at jeg nærmest bobler indvendig af glæde.... Sådan skal det være :-))

tirsdag den 16. november 2010

Uhyret fra dybet....

Uha...lidt uhyggeligt ser det ud tæt på, ikk?
Men det er såmænd bare min kæmpe Orkide' som endelig er sprunget ud efter snart et helt års venten...
Jeg er virkelig fascineret af Orkide' er, og har faktisk en hel del af dem....Og de gror og blomstre som de blev betalt for det....Selvom jeg ikke er særlig flittig med vandkanden....

Tankespind

Nogle gange læser man en overskrift i nyhederne, og bare læse hvad der gemmer sig bag..
Og så er det man ikke kan tro det man læser, man kan simpelthen ikke forstå hvordan nogle mennesker kan være sådan..
Hvad sker der i folks hoveder?
Hvad gør, at nogle mennesker gør de mest utænkelig ting ved andre?
Hvorfor er nogle mennesker blevet så afsporet?
Jeg forstår det simpelthen ikke, og jeg kan blive så gal og ked af det når jeg læser om hvad der sker rundt om i verden..
At tænke over de stakkels ofre som sidder tilbage med et ødelagt liv, og deres "bøddel" bare får 4 års fængsel, og derefter kan fortsætte hvor han slap.......
Helt ærligt.....Det er bare ikke godt nok...........

mandag den 15. november 2010

Endnu en dag..

Endnu en dag er gået...Hvorhen?
Mandag, hvor blev du lige af?
Og weekend, hvor blev du lige af?
Det spørgsmål stiller jeg altid mig selv efter en weekend, men tiden bare flyver af sted....
Det har nu været en rigtig dejlig weekend, og selvom det var voldsom svært at komme ud af sengen i morges og på arbejde i total mørke, så har min arbejdsdag trods alt været rigtig god.
Nu har jeg været i bad, spist, lavet kaffe og sidder nu her i afslappet tøj og varme sokker, og føler mig rigtig godt tilpas..
Stearinlysene i stuen er tændt og min bog ligger på bordet ved siden af min plads i sofaen og venter på at jeg kommer og slår op, lige der hvor jeg i går var nød til at slippe den, da klokken blev for mange....
Super spændende er den, og jeg glæder mig til at læse videre...
Den kan stærkt anbefales :-)

søndag den 14. november 2010

Overflod...

(billedet er ikke fra i aften, men dem vi fik var næsten magen til)
Dagens overflod sluttede af med en stille og rolig Pina colada og en mojito, inden vi drog hjemad med propfulde maver....
Hele dagen har været et stort mekka af overflod...Lækker tærte til foret, dejlig steg, kartofler og lækker sovs med fantastisk tilbehør til...Og  prikken over i'et, var en helt fantastisk dessert, som var en Eton Mess, en helt igennem vidunderlig dessert, hvor jeg måtte tage 3 gange...UPS
På det tidspunkt var jeg nærmest ved at revne af bare mæthed...(følelsen er der stadig)
Men så kom der kiksekage på bordet, og en anden citron kage + en hel masse slik.... +  en masse dejlig vin og kaffe....
Vi startede kl 13 og helt ærlig, så tror jeg aldrig jeg bliver sulten igen...
Det har været en fantastisk dejlig fødselsdag vi i dag har været til, hyggelig ud over alle grænser i helt fantastisk selskab... Tak for i dag :-)

lørdag den 13. november 2010

Sushi - hjemmelavet med "how to do"

SUSHI.... Alle snakker om det, alle spiser det...Nu måtte jeg altså bare prøve at lave det...
Alt begyndelse er svær...Men så svært var det faktisk slet ikke...Det var nærmest rigtig sjovt at lave...
Først vaskede jeg 250 gram sushi ris rigtig grundigt fri for "grumse vand" i flere omgange og lod dem også stå i 20 minutter og trække lidt i vandet inden sidste skyldning.
Så hældte jeg dem op i en gryde med 350 ml vand og lod dem komme i kog...Så kogte jeg dem i 10 minutter og tog derefter gryden væk fra varmen og lod dem stå i 20 minutter uden at kikke til dem.
Da de 20 minutter var gået, bredte jeg risene ud på et stort fad til afkøling..Imens lavede jeg en eddike dressing af 5 spsk eddike, 3 tsk sukker og 1 tsk salt, som jeg bagefter dryppede ud på risene... Lod risene køle af under et fugtigt klæde til jeg skulle bruge dem.

Imens skar jeg agurkestave..gerne lidt tykkere end dem på billedet.. Avokado både, gerne lidt tykke..Og et par forårs løg i strimler..
Som fyld havde jeg valgt rejer, crabstick (kunne jeg desværre ikke finde, så det blev surimi fra coop i stedet for) og så røget laks.
 Trin 1: Du tager din bambusmåtte, lægger en tangplade på den og dypper dine fingre i koldt vand (dine fingre må ikke blive for våde) og tager en håndfuld ris og breder ud på tangpladen helt ud til kanten i siderne, men ikke i den ende som er længst væk fra dig.
 Trin 2: Så lægger du fyldet på, som feks. her på billedet agurk, avokado og rejer, gerne lidt mere end jeg har gjort, det kan nemlig sagtens trække lidt mere fyld.
 Eller som her, agurk, avokado og laks, gerne mere fyld end jeg har gjort. (jeg havde smurt lidt wasabi ovenpå, men lad være med det, det var ALT for stærkt)
Trin 3: Buk nu tangpladen med bambusmåtten rundt i et fast tag ned om fyldet og ruld nu måtten rundt med fast hånd til du når enden..Dup enden med lidt vand og rul sammen...

De 5 færdige ruller ses her inden udskæringen som jeg brugte en god skarp kniv til og et par aftørringer af kniven ind i mellem.

 Det færdige resultat kom til at se sådan her ud, og MUMS hvor smagte det bare fantastisk, det er bestemt ikke sidste gang jeg laver det..
Dertil serverede jeg en lækker wasabi creme som helt enkelt bestod af 1 dl creme fraiche smagt til med wasabi pasta på tube...Uhmmm det er bare lækkert og nemt...
Og så selvfølgelig soya til at dyppe i og syltede ingefær..
Hold op hvor var det en lækker spise, jeg glæder mig allerede til næste gang.
NB. Vi var to personer som fik det til hovedret og der er stadig rester tilbage, og jeg brugte. 1 pakke tang plader a' 5 stk. , 1 lille pakke laks, 1 lille pakke rejer, 1 lille pakke Surimi (crabstick), ½  tube wasabi pasta, ½ pakke sushi ris, 3 frokost agurker, ½ Avokado og to fårårsløg + den bambusmåtte som jeg også har til næste gang....
Hop ud i det, det er både sjovt og nemt at lave sushi..

De forberedende øvelser er sat igang...

Ja, nu er der nok ikke nogen som er i tvivl om hvad vi skal have og spise i aften.....
For første gang nogensinde skal jeg selv lave Sushi....
Spændende er det faktisk, om det lykkedes og om vi kan li det....Men prøves skal det..
Risene står lige nu og trækker.....
Wasabi cremen er rørt...
Tilbehør er købt og fundet frem..
Alt er parat nu mangler jeg kun at risene bliver kolde...

Imens huset sover..

Imens huset sover, sidder jeg her i stilheden med min frisk lavede kaffe og nyder at solen skinner..Efter et døgn med konstant regn er det skønt at se solen... Derfor vil jeg også tage "traverne" på, og GÅ en tur ned til byen... Jeg tror jeg trænger til lidt motion, men også noget frisk luft....
Jeg har et par bøger som skal afleveres på biblioteket og et par stykker som skal hentes...
Så er der også et par småting jeg skal ha' fat i til aftensmaden i aften, crabstick og soya......Kan i så gætte hvad jeg skal forsøge at lave i aften???????
Derom senere....
Ha' en dejlig lørdag i vidunderligt solskin.....